Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR SprogbrevetDR nr. 53
 

 

SprogbrevetDR nr. 53

af Jørn Lund, september 1990

Svære ord

Et ord som insiderhandel (RA 15/8) skal forklares, når det er centralt i et indslag; og der er mange mennesker, der ikke ved, hvad det spanske låneord embargo betyder (fx i TVA 20/8 og 29/8). FNs charter blev omtalt i TVA 2/9. Der findes adskillige lettere ord, der kunne bruges.

Tro nu ikke, at der hermed erklæret krig mod fremmedord. Vi kan ikke undvære dem, men nogle af dem er vanskelige og må forklares. I andre nordiske lande har man et særlig godt øje til engelsk-amerikanske lån.

Aksjonen for språklig miljøvern

hedder en grøn pjece, som Norsk språkråd har udsendt. Omsider har man fundet noget, man kan samles om på tværs af de sproglige grupperinger: kampen mod snobberiet for engelske lån. Man vil styrke den norske selvbevidsthed, og man opfordrer til at udnytte de rige udtryksmuligheder i det norske sprog.

I Danmark ville det vække opsigt, hvis Dansk Sprognævn meldte sig på kampagnemarkedet med tilsvarende publikationer. Man har tidligere forsøgt sig med afløsningsforslag som 'bredlærred' for 'wide screen', 'spisevat' for 'candy floss', 'bæreplansbåd' for 'hydrofoilbåd', 'tenåring' for 'teenager' – men uden større held.

Om nordmændene får udbredt foreslåede erstatningsord som 'etterbarberingsvann' for 'after shave', 'plateprater' for 'disc jockey', 'tilhenger' for 'fan', og 'trillingmål' for 'hat trick', vil fremtiden vise. 'Walkman', som er et registreret varemærke, er herhjemme forsøgt erstattet af 'vandremand' – en lidt tvivlsom dannelse. Nordmændene tør, hvor andre tier, og bruger 'lommespiller', evt. 'lommedisko'.

Det kalder på det svedne danske grin; men lidt selvransagelse er nok ikke af vejen. Karl Smart har måske snart udspillet sin rolle, men Mr. International og Mr. Management møder vi hver dag. Og de har ikke altid rent mel i attachetasken.

Find fem fejl

"Blandt de, der fik lov at rejse ud, var..." (TVA 3/9)

"Hvad nu, hvis det ikke vil lykkedes?" (TVA 20/8)

"Men der kom også mere mådeholdige reaktioner" (P1 16/8)

"Det er ikke i denne her måned, hvor man har størst chance for at se stjerneskud" (TVA 15/8)

"... som kan få selv de bedste tunger til at løbe i vand." (P1 16/8)

Håbefuld

En reflekteret lytter har gjort opmærksom på misbrug af ordet håbefuld, fx i en P1-reportage om den polske flygtningestrøm, bl.a. til Østrig: "Østrig har indført visumtvang for at dæmme op for indvandringen af håbefulde polakker". Hun skriver med rette, at både "Danmarks Radio og dagbladene i stigende grad forveksler ordet håbefuld, der jo betyder 'lovende' med forhåbningsfuld eller forventningsfuld. For nylig berettede man, at der til en tenniskamp sad adskillige tusinde håbefulde tilskuere". I så fald burde de jo befinde sig på banerne og ikke på bænkeraderne.

Kort

BemærkBemærk
Dette er en ældre artikel som indeholder oplysninger der ikke længere er i overensstemmelse med gældende retskrivning!

"Han var dybt rørt over deres situation" (TVA 29/8). Meningen må være, at han var dybt berørt af situationen. Når man er rørt over noget, betyder det, at man er taknemmelig på en særlig baggrund. Formodentlig har det engelske ord 'concerned' skabt forvirring helt ind i det danske ordforråd.

Et engelsk lån er også udtrykket 'tone ned': "– vil bidrage til at tone krisen ned" (TVA 2/9); men det er umiddelbart forståeligt.

"En af flådens største skibe", hed det i TVA 27/8, og minsandten om der ikke blev sagt "en af de tre største tilbageværende skibe" senere i samme indslag. Jeg behøver næppe fortælle den ellers fortræffelige medarbejder, at skib er intetkøn, ligesom jeg vel heller ikke skal indlede en længere udredning om, hvordan man hurtigt, diskret og sikkert kan kønsteste et ord. Lad mig blot pege på, at problemet opstår, når der er mange ord mellem kendeordet (en/et/den/det) og det ord, det knytter sig til. Medarbejderen ville ikke have talt om 'en skib' eller 'den skib'; men når der er flere ord imellem, kan man i farten skyde forkert, og der er flere fælleskønsord end intetkønsord; det hedder i øvrigt 'fælleskøn', fordi hankøn og hunkøn i sproghistoriens løb er faldet sammen i rigsdansk.

"USA har tidligere givet udtryk for, at det er bekymret for ..." (RA 20/8). Jeg ville have foretrukket formuleringen "USA har tidligere udtrykt bekymring for...". Ordet 'det' virker ofte lidt malplaceret brugt om stater, når der i virkeligheden er tale om udtalelser fra levende mennesker.

I en litterær udsendelse (17/8) sagde tilrettelæggeren 'strukket' for 'strakt'. Det var naturligvis ikke en af husets egne folk, der skandaliserede sig på denne måde.

Der blev i RA 10/9 talt om "ynglingsemner". 'Yngling' for 'yndling' bruges af mange; det modsatte forekommer ikke. Men 'yngling' er ukorrekt, med mindre det drejer sig om betegnelsen for en ung mand. 'Yndling' har sit d, fordi det har med 'ynde' at gøre.

Der er selvfølgelig også tv-tekstere, der må slås med danskernes største staveproblem: Skal der r, eller skal der ikke r i slutningen af et ord, der har r i stammen? Det drejer sig om ord som 'køre(r)', 'klare(r)', 'skøre(r)','repræsentere(r)', 'gårde(r)', osv.

Ordbogen er ikke altid en hjælp, og mange har svært ved at udnytte grammatisk viden, når de skal stave. Men hvis de har som opgave at levere ordbilleder til andre, må de sikrer sig, at andre kontrollere, hvad de skriver. Det havde teksteren ikke gjort forleden, da en kendt engelsk serie gik i luften. Diskretion en selvfølge. PS. Find tre fejl.

'Aggressiv' skal have to g'er (TTV). Rrrhhh!!!

"De forlydender blev senere trukket tilbage" (RA 23/8). Her er der noget, der halter, for ordet forlydende har netop indbygget det forbehold, at man ikke tør udtale sig med sikkerhed, fordi oplysningerne ikke er bekræftet. Regeringer mv. kan opsende prøveballoner, men udsender ikke officielle forlydender, der evt. senere kan trækkes tilbage.

"Reglerne handler bl.a. om regler for..." (RA 16/8). Kommentar overflødig.

Udtale

Comecon har tryk på sidste stavelse og rimer på 'station'. I P1 30/8 forekom udtalen "KOMmikån".

SID bør udtales bogstav for bogstav, selv om udtalen "sid" (rimende på 'tid') også forekommer.

Sektoren skal ikke rime på 'muldjorden' (RA 31/8). I flertal har ordet trykforskydning: "sægTOrer".

Russere

Selv flere år efter 1917 fortsatte man med at tale om 'Rusland', når man mente 'Sovjetunionen'. Endnu længere holdt 'russer, russerne' osv. sig som betegnelse for indbyggerne i hele Sovjetunionen. Problemet var til at overse, dengang republikkerne ikke markerede sig så stærkt. Men i dag er det direkte uheldigt at bruge 'russerne', hvis man taler om indbyggerne i unionen, sådan som det skete i TVA 2/9. Men korrespondenten derovre brugte i samme indslag gloserne på den rigtige måde.

Piger?

"Det må være muligt, at DR's medarbejdere kan lære, at voksne hunkønsvæsener kaldes KVINDER." Sådan skriver en vred, næsten rødglødende lytter i et brev til DR. Lad os se på sagen.

Når drenge bliver voksne, bliver de mænd. Sætningen "han drog ud som dreng og vendte hjem som mand" kan vel både sætte fantasien i sving og illustrere hovedlinjen.

Når piger bliver voksne, bliver de kvinder. Men undertiden bliver de alligevel kaldt piger, hvad der er mindre formelt og ofte betoner, at de (stadig) betragtes som kønsvæsener. "Nå piger, skal vi se at komme af sted." Denne sprogbrug kan virke lidt overlegen på nogle kvinder, og de kan føle sig hensat i en verden med gammeldags kønsrolleforhold. Men ordet 'kvinder' er for det første svært at bruge i tiltale: "Nå kvinder, er I snart færdige med opvasken", "kvinde, bered mit leje" – nej vel, det går ikke. Og for det andet kan ordet kvinde i mange sammenhænge for nogle mænd have en aura af spadseredragt omkring sig.

Men det er nu ikke kun mænd, der siger 'piger' om 'kvinder'. Mange kvinder har en 'pigeklub' eller arrangerer en 'pige-komsammen', og det synes jeg, de skal have lov til. På samme måde kan mænd tage en aften i byen med 'drengene' eller 'gutterne', holde 'mandegilde' osv., men ikke uden gennem sprogbrugen at tilføre arrangementet en hørm af øl og en klang af hornmusik.

I øvrigt kan kvinder (ofte med en klædelig rødmen) bruge ordet 'drenge' om voksne mænd: "Din store slemme dreng", sagde hun.

Men brevskriveren kan have ret i, at man i alle formelle sammenhænge skal sige 'kvinder', ikke 'piger', når voksne hunkønsvæsener omtales: "Der er færre kvinder end mænd i regeringen", "en ung kvinde overfaldt søndag aften en politibetjent" osv.

Oplæsning

Der er stadig gode journalister, der ikke er gode til at læse deres manuskripter op. Tonegang og tempo kan virke unuanceret, vejrtrækningen kan være uhensigtsmæssig, og der kan være trykfejl, hvilket her vil sige, at de forkerte ord betones. I P1 hørte jeg en sætning, der sluttede med disse ord: "...privatisering af DE nationale selskaber". Man venter umiddelbart, at der kommer en bisætning efter, fx "(DE nationale selskaber), som i øjeblikket ikke styres rationelt". Men oplæseren havde ikke haft blikket langt nok fremme i manuskriptet, og det er nødvendigt, at øjnene har et pænt forspring i forhold til stemmen.

Meget få mennesker læser ordentligt op; skolen forsømmer denne idræt, og det er synd, for god oplæsning er god kommunikation. Det er for resten også synd for litteraturen.

En journalist bør i virkeligheden, før et manuskript betragtes som færdigt, have undersøgt, om det kan bestå oplæsningsprøven, om det har dé mundtlige kvaliteter, der muliggør en ordentlig fremførelse. Det skal kunne komme gennem oplæsningens skærsild; ellers går det ad helvede til.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.