Fremmedord
Det er ikke godt at tale om "de meget rigide regler" (P1 5.7.90). Der er meget få, der kender ordet rigid, og det er let at finde et dansk ord i stedet.
Endnu værre blev det i Radioavisen 16.7.90: "Det er jo Gorbatjov, der er demandeuren". Det var dog en interviewet gæst, der sagde det, men han burde være krævet til regnskab. Vi klarede det ved hjælp af en ordbog: en demandeur er en, der står med hatten i hånden.
"Det var konklusionen på Telemanns taffelmusik" (P1 8.7.90). Der har uden tvivl stået conclusion på pladeomslaget, men det betyder 'slutning'; konklusion er på dansk noget helt andet.
I den sidste tid har vi nogle gange hørt formen Arabstaterne (fx i RA 2.8.90). Det er en kort og lethåndterlig form sammenlignet med de arabiske stater, men svensk (el. engelsk) er det, og mange vil nok føle den noget forstyrrende. Formen kan heller ikke forsvares fra et systematisk synspunkt: vi har ikke – som svenskerne – ordet arab. Et ord, som svarer nøje til det svenske, men som altså er dansk, ville være Araberstat. Skulle man give det en chance?
Det tyske sprog står tydeligvis ikke DR's hjerte så nær som det engelske. Der er mange og slemme fejl, når der citeres tysk. En af de virkelig pinlige var Endlösung (P1 23.7.90) udtalt med tryk på lösung. Ordet betyder 'ende-' eller 'slutløsning' og var nazisternes betegnelse for den totale udryddelse af det jødiske folk. Udtaler man det med tryk på lösung, lyder ordet som Entlösung; dette ord findes ikke på tysk, men hvis det fandtes, ville det betyde noget i retning af 'befrielse'. Man må da selv vide, om man er dårlig til tysk, og er man det, må man slå alt efter.
