Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR SprogbrevetDR nr. 51 Dansk og fremmed
 

 

Dansk og fremmed

af Erik Hansen, juni 1990
af Erik Hansen, juni 1990

"Hun har haft den fremgang som hun skulle" (TV 22.5.90). Det må være det svenske framgång der ligger bag denne formulering; her, hvor det drejede sig om en dame i underholdningsbranchen, skulle det have været succes. Fremgang er noget der kan tælles: Et politisk parti kan få fremgang, dvs. flere stemmer; et firma kan have fremgang, dvs. større indtjening og markedsandel, og en avis kan have fremgang i abonnenttallet. Drejer det sig om publikumsgunst, hedder det altså succes.

I samme udsendelse blev et plademærke omtalt som Husbondens röst. Det er jo hvad His Master's Voice hedder på svensk, men hvorfor dog besvære danske seere med det?

"...den karismatiske oppositionsleder" (RA 25.5.90). Karismatisk er alt for svært et ord uden nærmere forklaring. Jeg har spurgt omkring mig, og de fleste tror at ordet i denne forbindelse er noget med et politisk parti, altså et ord på linje med liberal eller socialdemokratisk.

Selvfølgelig kan man ikke sikre sig mod at en interviewperson bruger for svære ord, men så må man gribe ind og tydeliggøre – som da studieværten (TVA 4.6.90) hurtigt og taktfuldt forklarede seerne hvad revanchisme betyder. Og hvis den interviewede skulle blive let irriteret, så gør det egentlig ikke noget: Han (for det er mest mænd) har godt af at blive opdraget lidt.

Dette skal ikke forstås som en opfordring til at sky fremmedord og andet svært. Det kan naturligvis ikke lade sig gøre i lødige meddelelser.

Det er ikke engang sikkert at man skal undgå fremmedordet selvom det samme faktisk godt kan siges på dansk: "...de strategiske, det er de langtrækkende, atomvåben" (RA 29.5.90). Her gør oversættelsen det ikke overflødigt at bruge fremmedordet strategisk, for det er den betegnelse lytterne møder i andre medier når de læser og hører om denne våbentype.

Så kan man spekulere lidt over hvordan man skal placere fremmedord og oversættelse i forhold til hinanden: Hvad skal komme først?

Forhandlingerne drejer sig om de strategiske atomvåben, dvs. de langtrækkende. Måske vil lytteren opfatte dette som en anelse nedladende. "Han regner ikke med at jeg forstår hvad strategisk betyder, men hvorfor søren bruger han så overhovedet det ord, når han alligevel oversætter det bagefter?"

Vi prøver den anden rækkefølge: Forhandlingerne drejer sig om de langtrækkende, de strategiske, atomvåben. Her bliver der ikke oversat noget for lytterne, de får klar besked med det samme, og tilføjelsen (de strategiske) er ikke en forklaring, men et nyttigt supplement til oplysningerne. Her burde der ikke være noget at blive irriteret over. Men man skal nok ikke overfortolke forskellen mellem de to rækkefølger af fremmedord og forklaring.

Og som sagt: Fremmedord kan man ikke komme udenom, men man kan sørge for at det kun er det svære der er svært.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Læs hele nummeret


Disse artikler kunne måske også have interesse