Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR SprogbrevetDR nr. 51
 

 

SprogbrevetDR nr. 51

af Erik Hansen, juni 1990

Udtale

"... og det var særdeles belejliget" (TVA 23.5.90). Nej, det skal være belejligt. Det hedder heller ikke defination (RA 24.5.90). Et par gamle, men øjensynlig livskraftige fejl. Ny for mig var derimod koldblodig med tryk på kold (21.5.90); det skulle have været koldBLODig, med tryk på -blod-.

Og mens vi er ved trykket: Det tyske forbundsland Nordrhein-Westphalen har sit hovedtryk på -pha-, og vi plejer at bruge den rent tyske form; Nordrhin-Westphalen (RA 13.5.90) med dansk udtale af både Nord og Rhin er velment, men ikke til at anbefale.

En del yngre DR-folk gør efterhånden ikke forskel i udtalen af endelserne -er og -re. Det vil sige at orkester og orkestre, minister og ministre udtales ens (TVA 23.5.90), nemlig som orkester og minister. Prøv om du i din egen udtale kan høre forskellen, og hvis du ikke kan det, så øv dig på at få den frem.

I sidste Sprogbrev kritiserede jeg udtalen junnibank af firmanavnet "Unibank" og anbefalede samme almindelige og ukrukkede udtale af uni- som vi har i union, universitet, universel osv. Og for en sikkerheds skyld spurgte jeg mig for i den lokale afdeling af Unibank, som gav mig ret: Sådan var det. Nu har jeg i mellemtiden fra Unibanks informationsafdeling fået at vide at man i banken er blevet enig om at navnet skal udtales med junni-, altså på engelsk. Men bank skal skam udtales på almindeligt dansk og absolut ikke på engelsk. Jeg vil i fremtiden afholde mig fra at korrekse folk der siger junnibank, men samtidig opfordre til at vi saboterer denne latterlige bastardudtale.

Og så fik vi endnu engang den helt uforklarlige udtale af strategisk: stratetisk, evt. stratedjisk - oven i købet flere gange (TVA 1.6.90). Jamen, hvad er det dog for en idé? Det staves med g, og skal selvfølgelig udtales med g, ligesom strategi.

Der har igen været eksperimenteret med udtalen af russiske navne. Den gale udtale af Gorbatjov (nemlig med Gar-) må vi åbenbart affinde os med, men man skal ikke prøve med Baris (RA 29.5. og 12.6.90). Det hedder nu engang Bóris på dansk; skal det endelig være russisk, er udtalen Varís, med v, a og tryk på sidste stavelse – og det er der ikke mange der vil forstå!

PC, MF, CD etc.

Hedder det en PC eller en PC'er? En CD eller en CD'er?

Jeg tror ikke det kan nytte meget at give gode råd her; hvis folk har besluttet sig, er de nok ikke til at påvirke. Men der kan jo være nogle der endnu ikke har lagt sig fast på en bestemt form, så derfor alligevel denne redegørelse.

PC, CD og MF er forkortelser af hhv. personal computer, compact disc og medlem af Folketinget. Ingen af dem har endelsen -er (det hedder jo ikke en compact disc-er), og det bør forkortelserne altså heller ikke have. Entalsformerne er en PC, en LP, en CD, et MF - flertal PC'er, LP'er, CD'er, MF'er.

Anderledes med en SF'er. Det er jo en person som har med partiet SF at gøre, mens en MF'er jo ikke er en person der har med et folketingsmedlem at gøre, det er et folketingsmedlem. Derfor MF, men SF'er. Og tilsvarende hedder det, helt korrekt en HD'er, en KU'er og en IBM'er.

Personer

I DRåben fra 18.5.1990 er der side 9 et åbent brev til DR fra journalistpraktikanterne. Det er underskrevet med to navne og så: talsrepræsentanter. Det er et skrummel af et ord, langt og uklart og vel egentlig med et ganske overflødigt tals-. Selvfølgelig er det valgt for at undgå talsmænd, idet underskriverne er af hver sit køn, altså en talskvinde og en talsmand. I svaret til de to omtales de som talspersoner. Det er da lidt bedre. Men er der egentlig noget i vejen for at bruge talsfolk? Det er kort, dansk og kønsneutralt ligesom ægtefolk, fagfolk, topfolk, lægfolk, værtsfolk og flere andre.

Find fem fejl!

"Til trods for sin ringe størrelse hører denne frø til et af de giftigste dyr der findes" (TV-l 18.5.90)

"Der er tale om flere end 20 %" (TVA 1.6.90)

"Men dette er fordomme ... som skal til livs." (TVA 29.5.90)

"Antallet af transplantationer er for få til at lægerne kan få tilstrækkelig rutine." (RA 1.6.90)

"Een stor familie" (TV-progr. 1.6.90)

Dansk og fremmed

"Hun har haft den fremgang som hun skulle" (TV 22.5.90). Det må være det svenske framgång der ligger bag denne formulering; her, hvor det drejede sig om en dame i underholdningsbranchen, skulle det have været succes. Fremgang er noget der kan tælles: Et politisk parti kan få fremgang, dvs. flere stemmer; et firma kan have fremgang, dvs. større indtjening og markedsandel, og en avis kan have fremgang i abonnenttallet. Drejer det sig om publikumsgunst, hedder det altså succes.

I samme udsendelse blev et plademærke omtalt som Husbondens röst. Det er jo hvad His Master's Voice hedder på svensk, men hvorfor dog besvære danske seere med det?

"...den karismatiske oppositionsleder" (RA 25.5.90). Karismatisk er alt for svært et ord uden nærmere forklaring. Jeg har spurgt omkring mig, og de fleste tror at ordet i denne forbindelse er noget med et politisk parti, altså et ord på linje med liberal eller socialdemokratisk.

Selvfølgelig kan man ikke sikre sig mod at en interviewperson bruger for svære ord, men så må man gribe ind og tydeliggøre – som da studieværten (TVA 4.6.90) hurtigt og taktfuldt forklarede seerne hvad revanchisme betyder. Og hvis den interviewede skulle blive let irriteret, så gør det egentlig ikke noget: Han (for det er mest mænd) har godt af at blive opdraget lidt.

Dette skal ikke forstås som en opfordring til at sky fremmedord og andet svært. Det kan naturligvis ikke lade sig gøre i lødige meddelelser.

Det er ikke engang sikkert at man skal undgå fremmedordet selvom det samme faktisk godt kan siges på dansk: "...de strategiske, det er de langtrækkende, atomvåben" (RA 29.5.90). Her gør oversættelsen det ikke overflødigt at bruge fremmedordet strategisk, for det er den betegnelse lytterne møder i andre medier når de læser og hører om denne våbentype.

Så kan man spekulere lidt over hvordan man skal placere fremmedord og oversættelse i forhold til hinanden: Hvad skal komme først?

Forhandlingerne drejer sig om de strategiske atomvåben, dvs. de langtrækkende. Måske vil lytteren opfatte dette som en anelse nedladende. "Han regner ikke med at jeg forstår hvad strategisk betyder, men hvorfor søren bruger han så overhovedet det ord, når han alligevel oversætter det bagefter?"

Vi prøver den anden rækkefølge: Forhandlingerne drejer sig om de langtrækkende, de strategiske, atomvåben. Her bliver der ikke oversat noget for lytterne, de får klar besked med det samme, og tilføjelsen (de strategiske) er ikke en forklaring, men et nyttigt supplement til oplysningerne. Her burde der ikke være noget at blive irriteret over. Men man skal nok ikke overfortolke forskellen mellem de to rækkefølger af fremmedord og forklaring.

Og som sagt: Fremmedord kan man ikke komme udenom, men man kan sørge for at det kun er det svære der er svært.

Kort

"Aftalen kom på plads" (RA 13.5.90). Om det er Poul Schlüter der har skabt udtrykket med at få noget på plads eller komme på plads, kan sikkert ikke opklares. Men det er uden tvivl hans skyld at det har bredt sig og er blevet en meget trættende kliché.

Ligesom efterfølgende: "...det spørgsmål som efterfølgende blev stillet" (RA 23.5.90). Høres hos mere primitive folketingsmedlemmer; rigtige DR-folk siger senere, derefter, siden eller noget andet ukrukket og ligetil.

Der tales i DR meget om at regeringen har planer om "en ny skattereform". Dette ny må da være ganske overflødigt. Når det drejer sig om reformer der skal gennemføres, er de nødvendigvis ny.

“Spanioleren Alfonso Pasandrade" (RA 25.5.90). En indbygger i Spanien hedder en spanier og intet andet når man mener det ganske neutralt. Spaniol er et nedsættende og krænkende ord på linje med pølsetysker, fjeldabe og spaghetti. – Og så er formen altså spaniol, uden -er i ental.

“Ingen har endnu påtaget sig ansvaret for bombeeksplosionen" (TVA 13.5.90). Der er meget stor forskel på skyld og ansvar, og i denne forbindelse er det skyld det drejer sig om. Og det sagde man da også helt korrekt i RA 3.6. og 10.6.90.

"Handelen befandt sig midt i vadestedet", hed det om salget af "Scandinavian Star" (RA 11.6.90). Under alle omstændigheder en skæv billedbrug – prøv bare at se det for dig! Og så er det vist da en misforståelse af udtrykket skifte heste midt i vadestedet, som betyder 'skifte metode, redskaber eller bemanding midt i en vanskelig situation'.

"Repertoiret for guitar har altid været begrænset, og derfor skriver guitaristerne med næb og kløer" (P1 30.5.90). En rap formulering og et godt eksempel på meningsfuldt sjov med sproget.

Sprogprisen 1990

Nu varer det ikke længe før sprogprisudvalget samles for at begynde arbejdet med at finde frem til prismodtageren for i år. Det er et tungt og besværligt arbejde.

En af grundene er at vi skal sammenligne personer som egentlig slet ikke kan sammenlignes. Hvordan sammenligner man fx en studievært ved TVA med en kulturmedarbejder ved en jysk regionalradio? En anden grund er at der er så mange der kunne fortjene prisen! Det er ved den slags lejligheder man bliver mindet om hvor mange DR-medarbejdere der omgås vort sprog med respekt, viden og talent. Faktisk de fleste. Så er der naturligvis nogle få der ikke er gode nok – ja der er faktisk også nogle som slet ikke er gode, og det er uretfærdigt at de vejer så tungt i lytteres og seeres indtryk af DR's sprogbehandling. Men sådan er det altså.

Vi andre ved bedre. Det ville ikke se godt ud for DR hvis det var let at uddele sprogprisen!

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.