Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR SprogbrevetDR nr. 50 Retskrivning
 

 

Retskrivning

af Erik Hansen, maj 1990
af Erik Hansen, maj 1990

Noget af det mest læste her i landet er teksterne til tv, og de folk der laver teksterne, udfører et næsten anonymt nationalpædagogisk arbejde: De skaber eller bekræfter folks forventninger om hvordan dansk skriftsprog ser ud.

Om man vil følge landets officielle retskrivning, er en privat sag – men altså netop privat, dvs. når man optræder som privatperson. Ifølge de ministerielle bekendtgørelser skal den officielle retskrivning, således som den kan findes i Retskrivningsordbogen, følges af alle offentlige institutioner og af skoler med eksamensret.

Det er jo muligt at Danmarks Radio ikke er en helt almindelig statsinstitution, men der kan ikke være grund til at antage at Danmarks Radio har krav på en særstatus mht. retskrivningen.

Det selvfølgelige råd til teksterne må derfor være at de skal følge Retskrivningsordbogen til sidste komma. Hvad ellers? Formålet med en retskrivning er at sætte personligt initiativ og kreativitet ud af spillet på et område hvor den slags normalt kun er til besvær. Både læsere og skrivere er bedst tjent med uniformering af stavningen, og teksterne har som landets mest læste skribenter et stort ansvar for vor retskrivning.

Dette betyder dog ikke at det ikke skal være tilladt at afvige fra Retskrivningsordbogen under ganske bestemte betingelser. Det kan en journalist eller en romanforfatter også få brug for. Nemlig når det drejer sig om at gengive udtaler der afviger fra det sædvanlige, og når disse afvigelser vel at mærke er en pointe. En person i en film kan fx være karakteriseret sprogligt ved snøvl, accent, dialekt, nervøsitet, vulgaritet osv. I den slags tilfælde bør udtaleejendommeligheder kunne antydes ved diskret afvigelse fra Retskrivningsordbogen: Nordponen, blir, osse, lissom, noen, allywl, diamentral, va mæ os? osv.

Men forudsætningen for at sådanne vigtige signaler når igennem, er naturligvis at det allermeste af teksten fremstår med ganske almindelig korrekt stavning. Der er ikke brug for individuelle afvigelser; de oplyser på forstyrrende måde noget om teksteren, men bidrager ikke med noget til filmen. Man bør derfor ikke skrive aa for å, man skal undgå akceptere, cacao og czekisk; og stavemåder som tredie, sejg, een og eet bør man se på med største afsky. Det gælder her om at vise professionel disciplin, ikke personlig udfoldelse. Sprogkonsulenten kan ikke bestemme hvad der skal ske i Danmarks Radio; men han kan sige sin mening når han bliver spurgt. – Og han bliver spurgt.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Læs hele nummeret


Disse artikler kunne måske også have interesse