Udtale

af Erik Hansen, april 1990
af Erik Hansen, april 1990

Forbilledlig skal ikke have tryk på -bil- (RA 17.3.90), men på første stavelse: FORbilledlig. Altså nøje svarende til trykket i FORbillede. Normalt skifter et ord ikke tryk ved at indgå i nye sammensætninger eller afledninger. Et par undtagelser er FORudsætte over for forudSÆTning, som mange dog anser for en forkert udtale, og forSVAre over for FORsvar, som ingen har noget imod.

"...to privat finangsierede universiteter" (TVA 26.3.90). Denne forkerte udtale af finansiere er efterhånden ret almindelig, men ordet og alle dets bøjningsformer skal udtales med -ans- som i finans, altså svarende til stavemåden. En financier derimod skal udtales på en slags fransk: finangsié – også når ordet staves med s: finansier. Læg også mærke til at finansiere og finansiering kun staves med s, aldrig med c (TVA-tekst 27.3.90).

Der findes to udtaler af de græske ord prognose og diagnose. Der er den med stumt g: pronose (TVA 18.3.90), dianose. Og så er der den rigtige: pro-gnose, dia-gnose, med et g der er lige så tydeligt som i gnaske.

"Er spørgsmålet så svært at du værger dig ved at svare?" (P1 20.3.90). Et eksempel på den efterhånden ret almindelige sammenblanding af vægre og værge. At værge sig betyder 'forsvare sig': "Han forsøgte naturligvis at værge sig mod beskyldningerne." Men vægre sig betyder 'nægte' eller 'forsøge at undgå': "Vægrer du dig ved at svare?"

Værge(r) skal rime på færge(r); vægre(r) skal rime på bægre. Det er meget forskelligt hvordan aldersgrupperne udtaler færge(r) og bægre, og derfor bliver værge og vægre også udtalt på mange måder. Men forskellen mellem de to ord er tydelig nok. Prøv selv!

"Ålborg garnisjon" (ÅL-R 10.4.90). Garnison udtales som det staves og ikke som om stavemåden var garnition. Sidste stavelse udtales altså præcis som i person.

Det israelske parlament hedder Knesset og skal også i udtalen ende på -t. Den bestemte artikel udtales i Østdanmark normalt, og ganske korrekt, med blødt -d: hused, skibed, læssed. Men Knesset har ikke dansk endelse, så det bløde -d hører ikke hjemme her (RA 10.4.90).

Det bliver mere og mere almindeligt at et t forsvinder når det står mellem s og en anden konsonant: “Kommunispartiet forsætter vis kun til førs på måneden, fasslår veslige nyhedsbureauer". Ikke ligefrem nogen gevinst for sproget, men at dømme efter udbredelsen selv hos de næstbedste DR-folk er det formentlig en uafvendelig udvikling. – Men lad nu være med i forfjamskelse at sætte falske t'er ind: med fortsæt (RA 9.4.90). Med forsæt betyder 'med vilje', altså noget man sætter sig for, og t'et hører ikke hjemme her. Brug det hellere i fortsætte(lse)!

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Læs hele nummeret


Disse artikler kunne måske også have interesse