Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR SprogbrevetDR nr. 49
 

 

SprogbrevetDR nr. 49

af Erik Hansen, april 1990

Udtale

Forbilledlig skal ikke have tryk på -bil- (RA 17.3.90), men på første stavelse: FORbilledlig. Altså nøje svarende til trykket i FORbillede. Normalt skifter et ord ikke tryk ved at indgå i nye sammensætninger eller afledninger. Et par undtagelser er FORudsætte over for forudSÆTning, som mange dog anser for en forkert udtale, og forSVAre over for FORsvar, som ingen har noget imod.

"...to privat finangsierede universiteter" (TVA 26.3.90). Denne forkerte udtale af finansiere er efterhånden ret almindelig, men ordet og alle dets bøjningsformer skal udtales med -ans- som i finans, altså svarende til stavemåden. En financier derimod skal udtales på en slags fransk: finangsié – også når ordet staves med s: finansier. Læg også mærke til at finansiere og finansiering kun staves med s, aldrig med c (TVA-tekst 27.3.90).

Der findes to udtaler af de græske ord prognose og diagnose. Der er den med stumt g: pronose (TVA 18.3.90), dianose. Og så er der den rigtige: pro-gnose, dia-gnose, med et g der er lige så tydeligt som i gnaske.

"Er spørgsmålet så svært at du værger dig ved at svare?" (P1 20.3.90). Et eksempel på den efterhånden ret almindelige sammenblanding af vægre og værge. At værge sig betyder 'forsvare sig': "Han forsøgte naturligvis at værge sig mod beskyldningerne." Men vægre sig betyder 'nægte' eller 'forsøge at undgå': "Vægrer du dig ved at svare?"

Værge(r) skal rime på færge(r); vægre(r) skal rime på bægre. Det er meget forskelligt hvordan aldersgrupperne udtaler færge(r) og bægre, og derfor bliver værge og vægre også udtalt på mange måder. Men forskellen mellem de to ord er tydelig nok. Prøv selv!

"Ålborg garnisjon" (ÅL-R 10.4.90). Garnison udtales som det staves og ikke som om stavemåden var garnition. Sidste stavelse udtales altså præcis som i person.

Det israelske parlament hedder Knesset og skal også i udtalen ende på -t. Den bestemte artikel udtales i Østdanmark normalt, og ganske korrekt, med blødt -d: hused, skibed, læssed. Men Knesset har ikke dansk endelse, så det bløde -d hører ikke hjemme her (RA 10.4.90).

Det bliver mere og mere almindeligt at et t forsvinder når det står mellem s og en anden konsonant: “Kommunispartiet forsætter vis kun til førs på måneden, fasslår veslige nyhedsbureauer". Ikke ligefrem nogen gevinst for sproget, men at dømme efter udbredelsen selv hos de næstbedste DR-folk er det formentlig en uafvendelig udvikling. – Men lad nu være med i forfjamskelse at sætte falske t'er ind: med fortsæt (RA 9.4.90). Med forsæt betyder 'med vilje', altså noget man sætter sig for, og t'et hører ikke hjemme her. Brug det hellere i fortsætte(lse)!

Ret og rimeligt

Ordet rimelig har fået en ny brug i de senere år. Tidligere kunne det som forstærker kun bruges i forbindelse med noget positivt: rimelig tilfreds, rimelig hurtigt, rimelig billig. Man kunne tale om en rimeligt kold øl, men absolut ikke om en rimeligt kold kop kaffe. Det nye er at ordet nu også bruges i forbindelse med noget negativt: en rimelig fattig familie, vi frøs rimeligt mens vi ventede på bussen, naboen blev rimeligt gal i hovedet, det blev en rimelig dyr ferie.

Det er det samme der er sket med ret og temmelig. Tidligere kunne disse ord kun bruges ved det positive: ret god, temmelig flittig; men nu kan de jo bruges til det hele: ret dårlig, temmelig doven. Det er der ingen der fornemmer noget særligt ved, og sådan kommer det måske også til at gå med den nye brug af rimelig. Men indtil nu er mange meget irriterede over den, og det er et godt argument for at være konservativ lidt endnu.

Den niende april

blev dagen igennem dels mindet, dels fejret i DR. Der var nu ikke noget at fejre!

Lad os bruge fejre om det glædelige: dronningens fødselsdag, grundlovsdagen, bryllupper, jubilæer, julen osv. Det triste mindes eller højtideligholder man derimod: slaget ved Dybbøl, Cæsars dødsdag, årsdagen for Lockerbie-katastrofen osv.

Altså: Vi mindes den niende april og fejrer den femte maj.

Denne her og den her

Der kommer jævnligt beklagelser fra lyttere og seere over at DR-folk siger denne her eller den her i stedet for denne: "Vi har spurgt hvad det her vil betyde for branchen" (RA 16.3.90). Skønt mange sikkert selv tror det, er der næppe nogen der har noget imod den(ne) her i enhver forbindelse, for det er udmærket og naturligt talesprog. Derfor lægger man ikke mærke til den(ne) her det(te) her og disse/de her når de kommer i uformel og afslappet samtale. Det man studser over, er disse former i mere formel sproglig sammenhæng, specielt i fremstilling som der ligger manuskript bag. Her virker formerne som grove stilbrud, ubehjælpsomme indslag fra talesproget i forbindelser hvor de ikke hører hjemme.

Og så en ting til. I RA 16.3.90 omtaltes en strejke nogle år tilbage, og til slut lød det: "Det er den her sag der nu skal prøves ved domstolene." Dette er ikke alene dårlig stil, det er forkert sprog.

Ordet denne har to funktioner. Det kan henvise til noget der er kendt fordi det står længere tilbage i teksten: "Jeg blev født i Skælskør for 35 år siden. Denne lille provinsby..." Men denne kan også betegne noget der er kendt fordi det er til stede lige her: "Se engang! Denne vase har jeg arvet fra min tante". Den(ne) her kan kun bruges i denne sidste funktion, altså om det der er kendt fordi det er nærværende. Siger vi "den her lille provinsby", så er det fordi vi står på en bakke og kigger ned på den – ikke fordi den har været omtalt tidligere. Den(ne) her betyder 'nærværende', 'den foreliggende'. Altså skal det i vort eksempel hedde "Det er denne sag der nu skal prøves ved domstolene."

Og hvis man ikke kan finde ud af det, er det det sikreste at lade være med at bruge udtrykket! Det ville glæde mange, og ingen vil savne den her.

Udenlandsk

Det svenske "den kala väggen" blev i TVK 14.3.90 i underteksten oversat til den kolde væg, men det skulle jo have været den nøgne væg. Der er forskel på kal og kall, og det kan både høres og ses.

Sådan blev en plade annonceret (P1 20.3.90): "Og vi skal høre hvad der sker under plasteret: Unter dem Pflaster" (med en østtysk rockgruppe). Pflaster kan både betyde 'plaster' og stenbro'; jeg kunne ikke opfatte hvad gruppen skrålede, men mon det dog ikke var noget med stenbro og brosten? Det er ikke nogen kunst at slå et ord efter i ordbogen; kunsten består i at fatte mistanke til sin egen viden. Men hvis man udtaler malteser(kors) med tryk på -ser, så det rimer på officer (P1 14.4.90), så må det være fordi man aldrig har hørt eller set ordet før, og så burde man have kigget efter og have opdaget at udtalen er maltéserkors.

"Arbejderne mistænker at damen nok vil hjælpe, men også vil have afkast af sine investeringer" (RA 10.4.90). Det engelske suspect kan i mange forbindelser oversættes direkte til dansk mistænke, men så skal genstandsleddet være personer: arbejderne mistænker direktøren eller ledelsen. I eksemplet fra RA skulle det have været er bange for, frygter eller evt. har mistanke om.

Randstaterne

kommer vi til at tale meget om fra nu af, og der har allerede vist sig lidt forvirring mht. nationalitetsordene.

Estland: Indbyggernavnet er ester, flertal estere – eller estlænder, flt. estlændere; tillægsordet et estisk. Der er ikke tradition for nogen betydningsforskel mellem ester og estlænder.

Letland: Indbyggernavnet er lette, flt. letter; tillægsordene er lettisk eller letlandsk; der er ingen betydningsforskel mellem lettisk og letlandsk, bortset fra at man kun bruger lettisk om sproget.

Litauen: Indbyggernavnet er litauer flt. litauere; tillægsordet er litauisk. Pas på med det sidste: n'et fra Litauen falder bort, ligesom i Ungarnungarsk.

Kort

"Kongressen føjede ikke Gorbatjovs ønske" (RA 13.3.90). Dette er en sammenblanding af to udtryksmåder. Kongressen kan føje Gorbatjov, dvs. rette sig efter ham, give ham hans vilje; eller den kan opfylde hans ønske. En af delene!

"...andet akt af Leoncavallos opera "Bajadser"" (P1 20.3.90). Traditionelt hedder det en akt og altså også anden akt – se selv i ordbøgerne. Men ordet er øjensynlig ved at skifte til intetkøn, på samme måde som vi kan konstatere igangværende kønsskifte i de moderne former et kopi og et måned. Men jeg vil endnu engang anbefale konservativ tilbageholdenhed indtil videre, altså: en akt, en kopi, en måned.

Journalist til energiministeren: "Du er jo så skråsikker når det gælder gasfyring" (RA 20.3.90). Jeg tror ikke det var ubehageligt ment, men sådan lyder det for dem der kender betydningen af ordet skråsikker. Det betyder 'så sikker at man er ligeglad med andres meninger og argumenter'.

"Udstillingen trak både unge, gamle og udlændinge til Louisiana" (TVA 24.3.90). Og disse udlændinge var sikkert svenskere, nordmænd, gråhårede og socialdemokrater. Jamen, sikke dog en logik!

"De fleste er fed up med anden verdenskrig", sagde den interviewede (P1 9.4.90). Der er stadig en del lyttere der ikke kan engelsk, så journalisten burde vel på hurtig og taktfuld måde have sørget for en oversættelse.

"Krisen kradser hårdt i den nordjyske privatøkonomi" (ÅL-R 10.4.90). Vendingen med krisen der kradser har efter min mening aldrig været slående eller morsom, men nu er den i al fald blevet til en luvslidt kliché og opleves af mange som en demonstration af sproglig armod.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.