Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR SprogbrevetDR nr. 47 Svære ord
 

 

Svære ord

SprogbrevetDR nr. 47<br> Februar 1990<br/> ved Erik Hansen

“Nonetten blev modtaget af en favorabel kritik" (P1 9.1.90). Der er alt for mange der ikke kender ordet favorabel, og det gælder øjensynlig også DRmedarbejderen. Betydningen 'gunstig' passer dårligt i sammenhængen, men kunne gå an hvis det havde været modtaget med...

En interviewet overlæge talte i TVA 12.1.90 om "dårlig trivsel hos børn". Her burde intervieweren have været hurtig og bedt om en forklaring på trivsel; for i lægens mund betyder det ikke 'velbefindende', men 'vækst' eller 'udvikling'.

"Han har inside viden, han er en insider" (TVA 21.1.90). Hele det følgende indslag definerede meget grundigt hvad en insider er, nemlig en person der har adgang til økonomisk information inden den er officielt tilgængelig. Der er noget tiltalende ved at slippe for den pedantiske forklaring, men det forstyrrede alligevel noget i begyndelsen at man først efter et stykke tid havde fundet ud af hvad udsendelsens vigtigste ord betød.