Navne

af Erik Hansen, februar 1990
af Erik Hansen, februar 1990

Skal det være Gorbatjov eller Garbatjov? Nogle siger det ene, og lige så mange siger det andet. Hvad er det rigtige?

Udtale af fremmede navne er et praktisk problem for programmedarbejderen, som med kort varsel skal omtale personer eller steder fra fjerne egne – og et teoretisk problem for sprogkonsulenten, idet det ikke er til at give en generel instruks om hvordan man behandler fremmede navne.

Hovedreglen er vel at man forsøger at komme så tæt på den originale udtale som muligt. Men hvad er den originale udtale når det drejer sig om en centralafrikansk dialekt, og hvad er egentlig "så tæt på som muligt"? For ikke engang når det er banale europæiske sprog går vi nødvendigvis helt tæt på.

Med hensyn til fransk er idealet at reproducere en udtale med alle franske lydspecialiteter: Limoges, Châtellerault, Amiens. Vi går også ret tæt på engelsk og forsøger os troligt med både tungespids-r og den særlige engelske th-lyd: Brighton, Southampton, Thatcher. Men på den anden side er det accepteret at John og Georgia udtales med ganske almindeligt dansk dj-, og man bliver vist anset for en krukke hvis man udtaler Wales og Charles med stemt s! Tysk stiller vi os endnu friere over for: Bach udtales som om stavemåden var Bak, Schubert udtales med sj- og stød, og Leipzig med s og uden g: 'lejpsi'. Og for det hele gælder det at hvis et navn i lang tid har været indarbejdet i dansk, så udtales det helt efter danske regler. Tænk på Paris med både stød og s; Skotland udtaler vi som om det var en ø i det sydlige Kattegat, og München udtales ganske skamløst som 'mønsjen'.

Og nu tilbage til Gorbatjov. Der findes i russisk en regel som siger at et skrevet o udtales som a når det står lige foran ordets hovedtryk. Derfor hedder det på russisk Maskvá, Savjét, Talstój, Gramýko, Komsamól, Dostajévski osv. trods skrivemåderne Moskva, Sovjet, Tolstoj osv. Denne russiske udtaleregel har vi ingen tradition for at rette os efter: Vi siger Prokofjev, Kolkhos, Smolensk, ikke Prakofjev, Kalkhos og Smaljensk.

Men uanset reglen, og uanset vor holdning til den, så kommer den slet ikke Gorbatjóv ved! Ordets hovedtryk ligger jo på sidste stavelse, og o'et står slet ikke i en stilling hvor det skal udtales a! Vil man endelig have den rigtige russiske udtale, så skal o'et faktisk falde bort: Grbatjov.

Udtalen Garbatjov er forkert dansk, idet vi ikke i andre ord retter os efter o/a-reglen; og desuden er det altså også galt russisk!

De der har vænnet sig til den forkerte udtale Garbatjov, vil nok blive ved med den. Men man skal altså ikke lade sig overtale til at forlade Gorbatjov, og hvis man endnu ikke har besluttet sig, skal man absolut vælge udtalen med o, sådan: Gorbatjov.

Det er gennemgående gået godt med Hans Modrow lige fra begyndelsen. Men for en sikkerheds skyld: Tyske sted- og personnavne der ender på -ow, udtales med et langt o. Altså modroh; og på samme måde med Güstrow, Pankow og Bülow.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Læs hele nummeret