Årstal og klokkeslæt
Der er to måder at læse et årstal på. Enten den gamle og almindelige: nitten hundrede (og) treogfirs, altså som et ganske normalt talord. Eller den nye måde, med opdeling af tallene ligesom når det er telefonnumre: nitten treogfirs. Hvis man skulle vælge mellem de to måder, ville det nok være det fornuftigste at tage den gamle, den med hundrede. Så kunne man reservere opdelingsmåden til angivelse af klokkeslæt: hun blev født nitten fyrre, der således ville være noget andet end hun blev født nitten hundrede fyrre. Der er også det argument at det ægte talord – seksten hundrede otteogfyrre – placerer en begivenhed i et historisk rum, mens telefonnummertypen – seksten otteogfyrre – bare er en vilkårlig teknisk nummerering.
I RA 28.1.90 hørte man: "Selskabet meddeler at der bliver afgang fra Ebeltoft kl. seksten tyve og fireogtyve". Det var helt umuligt at finde ud af om der var tale om to eller tre afgange. En mere opfindsom formulering kunne have gjort det klart: "...klokken 16, klokken 20 og klokken 24" - eller "...kl. 16.20 og kl. 24".
