Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR SprogbrevetDR nr. 46 Stavning
 

 

Stavning

SprogbrevetDR nr. 46<br> Januar 1990<br/> ved Jørn Lund

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, og desværre er det heller ikke til at høre. Men parentes skal ikke staves med a i anden stavelse, hierarki har to r-er (Tekst-TV), og der er et s i charge (eller chargé) d'affaires (Tekst-TV skrev "charge d'affire" 25/12). Det er kun klart, hvis man kender ordenes oprindelse.

Man kan heller ikke høre, hvor mange r-er der er i kørelærer. Teksteren i TVA 3/1 havde forsynet ordet med fire r-er: "kørerlærer", men kunne have undgået fejlen ved at analysere sammensætningens opbygning, sml. læreanstalt og læreranstalt.