Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR SprogbrevetDR nr. 46 Spot på to måder
 

 

Spot på to måder

af Jørn Lund, januar 1990
af Jørn Lund, januar 1990

En gruppe med det imponerende navn 'Visueleffektgruppen' har produceret en kort udsendelse, der skal erindre seerne om, at der skal betales licens for alle herlighederne i radio og tv. Man ser og hører en populær radiomedarbejder, der i et telefonprogram fører en samtale med en dialekttalende lytter.

Det er en enfoldig og naiv kone – som taget ud af en revy eller en dansk folkekomedie. Jeg skal ikke prøve at vurdere, om indslaget er lødigt eller underlødigt, men blot pege på det problematiske i at lade lytteren tale dialekt (det skal vist være fynsk). Man kommer let til, sikkert utilsigtet, at bekræfte eksisterende fordomme om, at folk med dialekt er brave, men simple medmennesker, der ikke engang har lært at tale korrekt.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Læs hele nummeret