Kort

af Jørn Lund, januar 1990
af Jørn Lund, januar 1990

Udtrykket 'når det kommer til stykket' har været kendt længe, men det breder sig så stærkt i udsendelserne, at man må spørge sig selv, hvornår det ikke kommer til stykket. Er det, når alt ikke kommer til alt, altså før til syvende og sidst? Er det i næstsidste instans, måske i yderste konsekvens umiddelbart før i sidste ende?

"Mange unge undlader at blive behandlet for alvorlige kønssygdomme pga. medicinpriserne, siger læge" (TVA 10/12). Her har vi et eksempel på en unødvendig skriftliggørelse af talesproget. Den kursiverede reference stammer fra (dagblads-)journalistikkens overskriftspraksis og har efter min opfattelse ikke noget at gøre i de elektroniske medier.

"Man hjælper solidarisk de, der er sendt i fængsel" (TVA 10/12). Her skulle der ikke være sagt de, men dem, da stedordet er genstandsled i sætningen: "man hjælper ham", "man hjælper dem", og "man hjælper dem, der er sendt i fængsel". Læs evt. nærmere om de/dem i Politikens Håndbog i Nudansk. Problemet kan være opstået pga. angst for at følge en talesproglig praksis, der i andre tilfælde har kunnet føre til fejlagtig anvendelse af en akkusativform i stedet for en nominativform: "mig og Else gik en tur".

"Dollarmilliarderne gjorde sit til at–". Milliarder er flertal og kræver stedordet deres i en konstruktion som den citerede.

"–advarede dem om at råbe for højt" (TVA 17/12). Bedre er det at sige "advarede dem mod at råbe for højt". Men foran en bisætning kan om bruges: "advarede dem om, at de kunne blive straffet".

"Branden er ikke opklaret" (TVA 28/12). Det er vel, når det kommer til stykket (jf. ovenfor), brandårsagen, der ikke er opklaret.

"De yngste seeres uomstridte favoritter" (TVA 28/12). Mon det ikke er ordet 'ubestridt', der har foresvævet medarbejderen? Ingen har kunnet bestride, at Bamse og Kylling var de små seeres yndlinge, men helt uomstridte har de ikke været. Et skummelt mindretal har ikke sans for dem.

"–dannede en menneskelig kæde" (TVA 30/12). Det er nu ikke så mærkeligt, at kæden virkede menneskelig, for det var en menneskekæde.

"–5000 hjemløse i Danmark. Det har længe været mere end hele Norden tilsammen" (TVA 30/12). En sjusket formulering. Meningen er vel, at vi her i landet har flere hjemløse, end der er i de øvrige nordiske lande tilsammen, og at vi længe har været i besiddelse af denne triste nordiske rekord.

"Det gælder såvel x, y, z og æ". Sådan var konstruktionen i foromtalen af en udsendelse om Østeuropa. Men det hedder nu altså 'både – og' og 'såvel – som'.

"Klokken er godt fire minutter over ni" (RA 13/12). Som tidligere nævnt er godt ikke velanbragt foran tids- og målangivelser, fordi ældre forbinder udtrykket med 'mere end', men yngre med 'mindre end'.

Det går hurtigt med "hvidvaskningen" af ordet lobbyist. Dansk Sprognævn har nu registreret et officielt stillingsopslag, der søger en medarbejder med denne titel, jf. Sprogbrev nr. 43.

Forhåbentlig læste TVA's medarbejdere Radiserne mod slutningen af 1989, hvor Søren Brun har en tankevækkende samtale med sin tv-kiggende veninde: "Nå! Det glæder mig at du ser nyhederne ... Hva' sker der ude i verden?" Og hun svarer: "Studieværten så bedre ud med langt hår..."

Sådan vekselvirker form og indhold, og sproget har også en formside!

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Læs hele nummeret