Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR SprogbrevetDR nr. 45
 

 

SprogbrevetDR nr. 45

af Jørn Lund, december 1989

Inflation

Lad os være enige om, at de sidste måneders udvikling i Europa vil indskrive sig i historien. Men ordet historisk bør ikke knyttes til mindre begivenheder, som i TVA 8/10: "at det i dag er historisk dyrt at låne penge". Det tager kraften ud af ordet, når det med rette i samme udsendelse bruges om "de historiske forhandlinger" mellem østbloklederne.

Inflation er i øvrigt et tilbagevendende sprogligt emne. Vi har tidligere set på misbrug af et ord som utrolig; det kan forstærke næsten ethvert tillægsord. Et nyt eksempel affødte den bankfusion, der førte til den sprogligt ret udanske form Uni Bank Danmark. Reporteren kaldte den nye bank en stor gigant. Men gigant er vel i sig selv et så stærkt ord, at det udmærket kan stå alene – og hvorfor ligefrem tale om en storfusion (RA 4/12)?

Må jeg ved samme lejlighed foreslå, at DR's medarbejdere udtaler første led af navnet på den nye bank uden j. Vi har en lang række etablerede ord med dette forled: union, uniform, univers(itet) osv., og der er ingen grund til at amerikanisere udtalen. Mht. Unilever er der vist ikke længere noget at gøre, men lad os forsøge her. Og den nye, utrolig store kæmpegigant kan vist heller ikke være tjent med at blive associeret med '6. juni Banken'.

Ejefald

Som hovedregel ender navneord på -s i ejefald: julelampens skær, Jansons fristelse osv. Ord, der ender på -s, -z eller -x, danner ejefald med ' (apostrof) eller 's: et stearinlys' farve eller et stearinlys's farve, Karl Marx' ukendte brødre eller Karl Marx's ukendte brødre osv.

BemærkBemærk
Dette er en ældre artikel som indeholder oplysninger der ikke længere er i overensstemmelse med gældende retskrivning! Den seneste Retskrivningsordbog er fra 2012.

Men man må ikke som en tekster i TVA 26/11 sætte USA's præsident i genitiv blot med en apostrof: Bush'. Man skal skrive Bushs (tale). Og så skal DR naturligvis holde sig fra at følge de tendenser i tiden, der vil forsyne almindelige sagesløse danske ord (navnlig navne) med apostrof-s: "lb's delikatesseforretning", "svigermor's frikadeller" osv.

Det sagde hun også i går

"Maden i amtets kantiner bør sælges til kostprisen", hed det uden antydningen af et smil i RA 26/11. Hvis man vil, kan man misforstå mange sætninger; pubertetsdrenge kan få meget ud af det uskyldige ord den selv i stilfærdige sammenhænge, men man behøver nu ikke engang have en middelsvær tilbøjelighed for brandere for at køre af sporet her.

Udtale

Den nye industriminister hedder Anne Birgitte. Husk r i 2. led af hendes fornavn (TVA 4/12).

Dramatisk følger hovedreglen og har stød i midterstavelsen; det skal altså ikke udtales som sidste del af grammatisk (TVA 5/12).

Neurologi er det nok bedst at udtale "nøvrologi" i stedet for "nøjrologi" (RA 27/11). Det samme gælder farmaceut, neutral, terapeut m.fl.

Chef har e i skriften; men de fleste foretrækker en æ-lyd i udtalen (TVA 16/11).

I et indslag, der beskæftigede sig med danske muligheder for at hævde sig blandt "Europas 1.-divisionsbanker(!)", genfandt vi vores gamle ven, den uheldige udtale "langsjere" (= lancere).

Skeln mellem ental og flertal af ord som seer og egnsteater (TVA 20/11). Tilsyneladende har en del medarbejdere svært ved at få flertalsendelsen repræsenteret i udtalen.

Hvorfor sige Schweiz med tydelig "sch"-lyd, når nu den fordanskede variant med sv- er langt mere udbredt og upåfaldende (TVA 21/11)?

Alkohol kendes i favoritvarianten, der rimer på kold(front) og i den mindre anbefalelsesværdige, der rimer på sol. I RA 27/11 introduceredes en ny variant, der rimer på sol(dat), altså med kort, lukket o. Nu kan det ellers være nok.

Ungarn udtales "unggarn", ikke "undgarn" (TVA 26/11).

Eksperterne med hørtbart t i stedet for d viser en prisværdig, men noget overdrevet distinkthedsbestræbelse. (TVA 26/11).

Overlegen skal ikke rime på andestegen (TV-Sporten 26/11), men have eg som fx neger.

Sjælen, dette smukke ord, skal ikke udtales "sjænen" (TVA 29/11), ligesom stolen ikke skal udtales "stonen". Bevar de truede l-er!

Det er ikke altid godt at være trofast mod sin barndoms udtaleformer, når man er nyhedsformidler. Derfor foreslår jeg, foranlediget af RA 29/11, at udtalerne blev og bliver med hørbart l erstatter be og bir. Til gengæld kan v så udmærket udelades.

Den 5/12 var der en udsendelse med en kvinde, der i 30 år havde boet i Italien. Hendes sprog var påfaldende, for det var upåvirket af de småjusteringer, man undertiden foretager under indtryk af den generelle sprogudvikling i samfundet. Hun var én stor undskyldning for sin egen udtale, der ganske rigtigt var meget konservativ. Men skal vi ikke være enige om, at man lige så vel må have lov til at tale lidt mere konservativt som lidt mere moderne end det store flertal blandt de jævnaldrende? Det er lidt sølle, at man føler sig tvunget til at bede om tilgivelse for sit talesprog. Alternativet er jo forstillelsen.

I eftermiddags

Et -s er udmærket og korrekt til brug fx samme aften. Der er flere eksempler på, at medarbejdere har fået -s-angst, måske pga. tidlige erfaringer med røde streger i udtryk som i sommers og i vinters. Men det er uangribeligt at sige i eftermiddags og i formiddags, ligesom det er at sige fx i tirsdags, i aftes og i morges. En længere historie om udtrykkene kan læses i Erik Hansens 'Rigtigt dansk', 1988.

Løfter, trusler og håb

I RA 30/11 afsluttede man en udsendelse med flg.: "Vejrudsigten lover rimtåge". Brugen af love er ikke helt heldig. Normalt knyttes løfter til noget, man imødeser med glæde.

Det er også tvivlsomt, om det i sammenhængen var rigtigt at sige, at "Gandhi lovede at blive siddende" (TVA 29/11), medmindre han da var blandt tilhængere, da ordene faldt.

TVA 6/12 afsluttedes med ordene "Og TV-Avisen er overstået for denne gang." Det er en alt for selvkritisk formulering; som om det hele skulle overstås. For mange er dette udsagnsord knyttet til noget ubehageligt: Spritbilisten, der selv kørte hjem fra julefrokosten, glæder sig til, at hæftestraffen snart er overstået. Men seeren, der betragter TVA som et værdifuldt indslag i hverdagen, vil let studse over studieværtens konstatering af, at den er overstået.

Man hører undertiden, at statsministeren truer med valg, at der i luften er "trusler om folketingsvalg" (RA 31/10). Det er muligt, at afsenderen opfatter det som en trussel, og at mange i befolkningen på forhånd er trætte ved udsigten til et nyt folketingsvalg; men det må være klart i sammenhængen, at der er tale om afsenderens hensigt med erklæringen, ikke om en kollektiv frygt. Som regel skaber udtrykket ikke de store problemer, men nu og da kan den slags ord tolkes som bærere af en anonym, generel indstilling.

Da man på LOs kongres for nylig diskuterede en opdeling i karteller, så det på et tidspunkt ud, som om der ikke kunne skabes flertal for den foreslåede struktur. Men så vendte udviklingen, og RA oplyste, at der stadig var håb om at opnå et forlig. – Der var vist en del, der aldeles ikke nærede noget håb om forlig.

Fælles for udsagnsordene er det, at de kan opfattes som værdiladede, og at de derfor skal bruges med omtanke.

Kort

BemærkBemærk
Dette er en ældre artikel som indeholder oplysninger der ikke længere er i overensstemmelse med gældende retskrivning!

"København er en af de eneste byer i Europa - -" (Kbh.s Radio 28/11); senere i samme udsendelse: "du er blandt en af dem, der - -". Og så mangler vi næsten kun klassikeren "du hører til en af dem, jeg bedst kan lide".

Ingen af disse konstruktioner skaber forståelsesproblemer, men de irriterer mange og kan siges at være en hån mod den bogstavelige logik. Sig hellere "København er en af de få byer -", "du er blandt dem - -" og "du hører til dem - -".

En medarbejder talte om "de gamle mænds oligarki" (TVA 16/11); ordet er godt nok, men en del seere vil nok gerne have det forklaret. En anden medarbejder spurgte: "Hvorfor tror du, han er så manifest i det spørgsmål?" (TVA 19/11). Do.

"Et udpinet samfund" (TVA 13/11). Nej, udpint.

"Den fædrene jord", skulle der have stået i tekstningen til en Hammerich-udsendelse 19/11. Men der stod "fædrende".

"- - Julestuen, som går i luften om 15 sekunder - -" (P3-speaker, 9/12). Her havde ordet går fået et tryk, det ikke skulle have, jf. pianisten, der "sidder ved klaveret". Hvis der ikke er tryk på sidder, betjener han sit instrument; hvis der er tryk på sidder, har han muligvis blot sat sig hen til det.

"- - hvordan vi hjælper og støtter hinanden" (TVA 26/11). Efterhånden bider ordet støtte altid ordet hjælpe i halen, uden at der nødvendigvis er tale om to forskellige betydningsnuancer.

En gæst i TVA 6/12 sagde de gribende ord "der er masser af developpere - -", og det kan intervieweren selvfølgelig ikke gøre for. Men kunne man ikke i farten have forklaret betydningen?

En medarbejder foreslår, at DR finder en mindre kulørt betegnelse for det symbol, der følger med uddelingen af Danmarks Radios sprogpris; jeg synes heller ikke, at "Den gyldne Mikrofon" er en god betegnelse.

Glædelig jul og godt nytår!

Når lokalbladene ved juletid ønsker deres læsere (med særligt henblik på annoncørerne) en glædelig jul, når alle og enhver føler sig kaldet til at arrangere julefrokoster, blot man tilfældigvis står ved samme busstoppested om morgenen, når Trafikradioen for tyvende gang op under jul meddeler, at der endnu er få ledige pladser på færgen mellem Bøjden og Fynshav, når præsten traditionen tro slår fast, at julen er andet end gaver og andesteg – så er det lige ved at være for meget. Men vi, der skriver Sprogbrevet, sender jer nu alligevel nogle venlige tanker, idet vi håber, at I stadig betragter os som jeres allierede i det fælles arbejde for et godt sprog i DR.

Formanden for Modersmål-Selskabet mener, at sproget i DR er blevet bedre. Det tør vi ikke udtale os generelt om. Men vi har en fornemmelse af, at den sproglige opmærksomhed er stigende, og at flere efterhånden skelner mellem sproglig ligegyldighed og sproglig tolerance. Tak for i år!

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.