Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR SprogbrevetDR nr. 43 Svære ord
 

 

Svære ord

SprogbrevetDR nr. 43<br> Oktober 1989<br/> ved Jørn Lund

Kompliment til den journalist, der i TVA 21/9 venligt og hurtigt bad en jurist forklare sig, da han havde sagt "... at etablere et fait accompli".

Hilsener med modsat fortegn til den kollega, der to gange i TVA 26/9 sagde "stratetisk" i stedet for strategisk.

"Brugerne risikerer (...) psykoser" (TVA 8/10). Det havde været bedre at sige 'alvorlige sindssygdomme'.

I tekstningen af Gamle Danmark (8/ 10) var zoologer blevet til sociologer, og det gik også galt med teksten, da ordet baptistpræst blev gengivet "babtisk præst". Har sådan én mon ikke problemer med kødets lyst?

Det ligner ikke RA at sige "... en hårdere attitude mod folk, der misbruger ..." (6/9). "En strengere kurs" var nok bedre.