Kort

af Erik Hansen & Jørn Lund, juni 1995
af Erik Hansen & Jørn Lund, juni 1995

En tekstning i TV-A 2.6.1995 skrev efternøgler i stedet for efternøler. For en fonetisk betragtning er det konsekvent, for yngre mennesker har ikke nogen lyd svarende til skriftens g i ord som neger, bøger, læge, bevægelse; sne udtales som sneg, ø som øg osv. Derfor kommer der let falske g'er i skriftsproget. Det gør nok "efternøgleren" forståelig, men ikke acceptabel.

Det var heller ikke stavemåden statestik for statistik i samme udgave af TV-A.

"Bakterierne er blevet resistente mod detteher antibiotika" (TV-A 21.5.95). En udpræget talesprogsform som detteher er ikke på sin plads i denne sammenhæng. Vi minder om, at det ikke er nogen skam at bruge formerne denne – dette – disse. Og så er entalsformen i øvrigt antibiotikum.

"Hvis vi agerer på den måde", sagde Hans Engell i TV-A 9.6.95. I teksten var agerer ændret til handler. Absolut en menneskevenlig rettelse til bedre og forståeligt dansk. Men læseren går glip af Hans Engells selvkarakteristik gennem det krukkede ord agere.

Noget lignende skete i TV-A 10.6.95, da statsministeren sagde: "Det er vores job at skabe flere job i Europa". Teksten havde flere job i EU, og det var givet det, Nyrup mente.

Men egentlig er det vel en art censur?

"...rektorerne i det såkaldte Rektorkollegium" (TV-A 10.6.95). Sådan kan man ikke bruge såkaldt. Studieværten ville udsende et signal om, at det ikke var forudsat, at alle seere kendte ordet og institutionen rektorkollegium. Udmærket! Men såkaldt siger, at noget kaldes et, men i virkeligheden er noget andet: hans såkaldte argumenter, den såkaldte skattereform osv. Her kunne man have sagt "det, der hedder Rektorkollegiet" el.lign.

Naturligvis skal TV-A fortælle nyheden om prins Joachims forlovelse; om den skal sætte andre nyheder i skyggen, kan naturligvis diskuteres. Det gør ikke TV-A til et elektronisk billedblad. Det gør til gengæld spidsplaceringen af en i forvejen omtalt redningsaktion (TV-A 10.6.95): "Følelserne fik frit løb, da ..." Nyheden var, at den hårdt prøvede pilot efter sin redning brød sammen i gråd, da han fortalte om sine oplevelser. Vi fik det, med sovs og kartofler. Pinligt, men ikke for ham. – Tilbage på sporet. Det er petitjournalistisk sprogbrug at tale om den royale forlovelse, som det fx skete i TV-A 31.5.1995. Det hedder kongelig.

"Enkelte landsbyer [i Norge] er næsten udryddet" (TV-A 7.6.95). Nej, man udrydder noget levende, altså mennesker, planter og dyr. Landsbyer bliver ødelagt eller udslettet.

En gæst i studiet, oven i købet en revisor, forsynede det danske sprog med et udtryk, som bør bevares for eftertiden (TV-A 7.6.1995), idet han omtalte de ømme lig i lasten. Det er en sproglig gensplejsning af en type, man kalder kontamination, en sammenblanding af to, evt. flere udtryk. Vanskelige anliggender, som det er ubehageligt at komme nærmere ind på, kan kaldes ømme tæer, og man kan tale om lig i lasten, hvis man slæber på gamle synder eller uløste problemer. Men hvis lig nu også kan være ømme, er der åbenbart ikke engang fred efter deadline.

Sprogbrevet ønsker god sommer!
Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Læs hele nummeret