Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR SprogbrevetDR nr. 106 Fremmede navne
 

 

Fremmede navne

af Erik Hansen & Jørn Lund, juni 1995
af Erik Hansen & Jørn Lund, juni 1995

Krige og katastrofer i udlandet betyder, at det pludselig vælter ind over os med navne på byer, floder, bjerge og personer, som vi aldrig har hørt om før.

Nu sidst var det Norge.

Man kan ikke forlange, at lyttere og seere genkender andre end de allervigtigste stednavne, selv ikke i Norge, og det er rimeligt, at man diskret giver et tip om arten af det, der tales om. Men Gloma-floden (RA 2.6.95) var nok ikke så heldig. For det første drejede det sig om det vandløb, som på norsk hedder Glomma, på dansk Glommen; for det andet har vi ikke floder i Norden, men nok elve. Så Glomma-elven havde været det rigtige. Som i RA 5.6.95: Otta-elven og søerne Mjøsa og Mesna.

Den indtagende og på ingen måde karikerede Mrs. Hyacinth blev i programpræsentationen 12.6.1995 omtalt som hyasént, altså med dansk udtale. Det er et brud på god dansk praksis.

Når det drejer sig om engelske navne i fiktion (film, radioteater, romaner osv.), har man i hvert fald efter 2. Verdenskrig almindeligvis valgt den engelske udtale, ligesom man har fastholdt Mr. og Mrs./Ms. i stedet for at sige og skrive hr./fru/frk. Mr. Smith kaldes ikke hr. Smith, George udtales ikke som det danske Georg osv. Det skal ikke nægtes, at der er undtagelser og grænsetilfælde. Robin Hood får ikke altid engelsk r, en John udtales undertiden, som var han dansk, en Henry kan, hvis han er konge, og der er tradition for det, blive en Henrik. Men kursen er klar: Man vælger i stigende grad engelsk-nær udtale.

Det ses også i udtalen af den amerikanske præsidents efternavn. Sprogbrevet har fra regeringstidens begyndelse anbefalet klenton (med samme endelse som leksikon), selv om enhver efterhånden ved, at udtalen på engelsk snarere er klent(e)n. Men den danske tradition er stærk, jf. London, som kun en krukke udtaler som (omtrent) rimende på sonden.

Traditionen er dog ikke uanfægtet, og det er interessant netop i disse år at bemærke, hvordan udtaler som Washingt(e)n og Wils(e)n vinder terræn. Vi anbefaler indtil videre, at man fastholder udtalen med åben å-lyd, men vi anbefaler på den anden side, at man holder sig fra fordanskning af Mrs. Hyacinth. Sådan er sproget, og fint skal det være!

Men fri os fra engelsk, hvor en fast tradition har lagt sig fast på en anden form: I en underholdningsudsendelse (25.5.1995) blev den gamle danske skuespiller Charles Wilkens (kaldet "sjarles" eller "sjales") omtalt som tjarles wilkens - med en malplaceret engelsk udtale. Han eller hans samtid kunne aldrig drømme om at udtale navnet på engelsk.

Charles de Gaulle var derimod franskmand, og det bør man respektere, når man udtaler han navn. Han hedder ikke tjarles (TV-A 17.5.95), men sjarl(e) til fornavn.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Læs hele nummeret


Disse artikler kunne måske også have interesse