Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR SprogbrevetDR nr. 103 Forkortelser
 

 

Forkortelser

af Erik Hansen, marts 1995
af Erik Hansen, marts 1995

"Afstanden mellem Ærø og Tåsinge er 10 km.." (TV-A tekst 15.2.95). For det første: der skal ikke forkortelsespunktum efter metersystemets forkortelser: m, km, kg, dl osv. For det andet: man sætter ikke punktum efter forkortelsespunktum; der skal altså aldrig sluttes med to punktummer: "Billetten koster 25 kr."

Der sjuskes i det hele taget kolossalt med forkortelser, både i udsendelserne og på Tekst-tv. I TV-A tekst 22.2.95 fik vi Soc dem og Kons. og soc.dem. i samme indslag. Hvis skoleelever bliver forvildede også på dette område af retstavningen, så er det ikke bare lærernes skyld!

Vil man vise at man duer til sit embede, kan man slå alt om forkortelser op i Sprognævnets lille handy "Forkortelser i hverdagen" (Gyldendal 1988).

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Læs hele nummeret