Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR SprogbrevetDR nr. 103
 

 

SprogbrevetDR nr. 103

af Erik Hansen, marts 1995

Udtale

I RA 20.2.95 blev der talt om atompolitik, smugleri og uran. Gæsten i studiet udtalte det úran, mens studieværten sagde urán, altså med tryk på sidste stavelse. Jeg holder afgjort med studieværten: urán er den gamle faglige udtale, og den stemmer med andre kemiske stofbetegnelser: mangan, obsidian, propan, metan, uretan, butan, ætan osv.

"Bikuben kæmper indædt for at blive en rigtig bank" (TV-A 24.2.95). Vi tager den endnu en gang: indædt skal rime på vindtæt; det er altså et kort æ – ligesom i ædt.

Kommaer

Det er en ren ynk med danskernes evne til at sætte komma efter krydsogbolle-metoden. Problemet er dog i praksis ret beskedent, idet der efterhånden hersker et sådant kaos at de fleste ikke har særlige forventninger til korrekthed og derfor heller ikke bliver forstyrret af forkert anbragte kommaer – bare der er komma foran som, at og der, er de fleste tilfredse.

En typisk og udbredt kommafejl som "En kvinde står og ser på sædceller. Hun udvælger hvilke, der er gode nok til at blive til grise og hvilke, der må kasseres" (EMIL, marts 1995) bliver næppe mere bemærket af andre end ældre dansklærere.

I en vis forstand gør det ikke så meget med kommaerne når man læser et manuskript op: man skal alligevel se bort fra dem, hvad enten de er korrekte eller ej, og lave sine pauser og andre afsnitssignaler hvor det er naturligt i talesproget. Men der er nogle få tilfælde hvor kommaet støtter oplæsningen fordi det svarer til noget i talesproget, og her skal man altså være opmærksom.

"Så har du chancen for at vinde bogen, Svends Historier" (TV-programlæsning 28.2.95). Man hørte tydeligt det forkerte komma efter bogen. Der skal ikke være pause og heller ikke komma, for Svends Historier er en nødvendig tilføjelse for at identificere bogen. Se engang her:

"Danmarks største å, Gudenåen, løber gennem Silkeborg". Her skal der komma, og pauser, omkring Gudenåen, for navnet er en parentetisk tilføjelse; har vi sagt Danmarks største å, er den identificeret. Men siger vi "Den store danske å Gudenåen løber igennem Silkeborg" skal der ikke kommaer eller pauser omkring navnet, for her er navnet ikke noget parentetisk, men er nødvendigt for at vi skal forstå hvilken af Danmarks store åer der er tale om.

På samme måde: "Bogen Svends Historier er førstepræmien", men: "Førstepræmien var en bog. Bogen, Svends Historier, er skrevet af en kendt børnebogsforfatter".

"Den engelske dramatiker Harold Pinter" (der er mere end én engelsk dramatiker), men: "Den engelske premierminister, John Major" (der er kun én engelsk premierminister ad gangen).

"Det Kongelige Teaters nye scene, Stærekassen, ligger på Kongens Nytorv", men: "Det lille teater Stærekassen hører til det Kongelige Teater". Og så naturligvis: "Ved siden af Kunstakademiet ligger der et lille teater... Det lille teater, Stærekassen, hører til det Kongelige Teater".

Det betragtes af de fleste som en stor fordel ved det grammatiske komma at det sættes efter næsten mekaniske regler (kryds og bolle) uden at man tager hensyn til sammenhængen mellem sætningerne, tekstens mening eller dens frasering. Men selv ikke når man sætter krydsogbolle-kommaer slipper man altså for at tænke sig om en gang imellem!

Find fem fejl

  1. ... men kun én af hver hundrede har meldt sig interesseret (RA 20.2.95).
  2. Idet en pistol blev holdt hen til hans hovede, affyrede en kollega sin pistol (TV-A tekst 12.3.95).
  3. Han roses for hans roman "Cirkulæret og andre skrøner" (TV-A 11.3.95).
  4. Der er gået nogle uger, og Hans lader som om, han stadig er ansat i Supermarkedet (trykt ugeprogram, 11. uge).
  5. Det blev ikke bare til een samtale, men til en række samtaler (EMIL, marts 1995).

Handlere, forhandlere og dealere

I TV-A 3.3.95 var der en finansmand der fortalte om uroen på valutamarkedet, og han brugte ordet dealere om de folk som handler med værdipapirer og valuta. Det fik mig til at tænke på at jeg nok var for hurtigt ude i Sprogbrev nr. 102, da jeg anholdt ordet handler. Så når ingen andre vil kritisere mig, må jeg selv.

Jeg har nu undersøgt sagen grundigt ved hjælp af Dansk Sprognævns samlinger. Ordet handler (med dansk udtale) har i mange år været brugt om folk der handler med værdipapirer og valuta, og det er uden tvivl en oversættelse af det engelske dealer. Faktisk er betegnelsen en handler efterhånden så udbredt at ordet vil komme med i næste udgave af Retskrivningsordbogen, som næsten er færdigredigeret.

Forskellen mellem en handler og en forhandler er den at forhandleren sælger varer og modtager penge, mens handleren både køber og sælger sine varer, nemlig aktier, obligationer og valuta. I sammensætninger bruges -handler dog i betydningen 'forhandler': cykelhandler, boghandler, grønthandler osv.

Så ved at godkende ordet handler får vi en præcisering over for forhandler, og vi undgår det engelske dealer ved at vælge den vellykkede oversættelse handler.

PS. Handler med engelsk udtale bruges i øvrigt om den der fører hunde frem for dommerne på hundeudstillinger. Der er dog næppe grund til at frygte en forveksling af de to ord handler – selv om en scene fra en børssal som regel ligner et gevaldigt hundeslagsmål.

Forkortelser

"Afstanden mellem Ærø og Tåsinge er 10 km.." (TV-A tekst 15.2.95). For det første: der skal ikke forkortelsespunktum efter metersystemets forkortelser: m, km, kg, dl osv. For det andet: man sætter ikke punktum efter forkortelsespunktum; der skal altså aldrig sluttes med to punktummer: "Billetten koster 25 kr."

Der sjuskes i det hele taget kolossalt med forkortelser, både i udsendelserne og på Tekst-tv. I TV-A tekst 22.2.95 fik vi Soc dem og Kons. og soc.dem. i samme indslag. Hvis skoleelever bliver forvildede også på dette område af retstavningen, så er det ikke bare lærernes skyld!

Vil man vise at man duer til sit embede, kan man slå alt om forkortelser op i Sprognævnets lille handy "Forkortelser i hverdagen" (Gyldendal 1988).

Takt og tone

Det danske folks ulykkelige forsøg på at afskaffe tiltaleordet De har gjort livet vanskeligere for os. Man går ind på apoteket og siger intetanende du til ekspedienten, men får igen med et irettesættende De. Så går man ind til isenkræmmeren ved siden af og lægger ud med De for en sikkerheds skyld, men får et du tilbage: "Hvad bilder han sig ind?"

I TV-A 28.2.95 interviewede studieværten Haldor Topsøe og indledte med at tiltale ham dr. Topsøe. Men så gik hun videre med at sige du til gæsten. Det er naturstridigt og mod rimelige regler for takt og tone. Bruger man titler, må man holde sig fra du: redaktør Larsen, direktør Aase Bruun, rektor P.N. Nørgaard, kaptajn Lund osv.

Og hvis man ikke ønsker at være De's med Haldor Topsøe, kan man jo bare fortælle seerne at nu har vi dr. Topsøe i studiet – og derefter gå i gang med samtalen i du-form. Man kan omtale med titel og derefter sige du. Men har man tiltalt med titel, hænger man på De.

I en reportage fra det Sociale Topmøde talte en statschef til forsamlingen på engelsk og blev oversat : "...og det er grunden til at I er samlet her" (TV-A tekst 11.3.95). I så formel en sammenhæng havde det nok været rigtigere at lade manden sige De til forsamlingen. Ganske vist har man jo ikke forskellen du/De i engelsk, men der er masser af andre sproglige signaler som viser noget om formalitetsniveauet. I dette tilfælde var signalet klart: De.

Kort

"Det gælder om at løse de store politiske spørgsmål, udtaler Jörg Haider" (P1 7.2.95). Det kan selvfølgelig være at det er den østrigske højrefidus der står bag denne formulering, men alligevel: spørgsmål er noget man besvarer, ikke løser. Det er problemer man løser.

"Den såkaldte real i Brasilien" (P1 19.2.95). Nej, den brasilianske møntenhed hedder real, det er ikke bare noget den kaldes.

"Orientering taler blandt andre med professor NN fra USA" (P1 18.02.95). Meningen var 'Orientering taler med bl.a. professor NN', men egentlig blev det sagt at Orientering var blandt dem der talte med professoren.

"Det har vakt furore at hiv-døde ikke bliver syet sammen efter obduktionen" (TV-A tekst 24.2.95). Ikke noget heldigt ordvalg: furore bruges mest i betydningen 'voldsom begejstring', fx om en teaterbegivenhed. Meningen var vel 'forfærdelse'.

"Urolighederne på Nørrebro 18. maj forrige år" (TV-A 28.2.95). Forrige er et af de ord hvis betydning vi ikke kan blive enige om: er forrige år 1994 eller 1993? De begivenheder der var tale om, fandt sted i 1993, men tekstningen havde 1994! Jeg advarer mod at bruge forrige, og man kan altid klare sig på anden måde, fx ved at bruge årstal eller ved at sige sidste år eller for to år siden.

"Bestikkelsespengene flyder angiveligt" (TV-A 12.3.95) giver os samme problem, idet angivelig for nogle betyder 'efter sigende' for andre 'bevisligt'. Man havde ikke en chance for at vide hvad meningen var.

I RA 8.3.95 kl. 7.00 hørte vi endnu engang klicheen om dollarens styrtdyk. Men allerede kl. 8.00 var det rettet til dollarens kraftige fald. Bravo!

"Selv hvis koordinationen er i orden, så banker næste flaskehals på" (TV-A 9.3.95). Det er naturligvis OK at bruge sproglige billeder, men der skal være en intellektuelt acceptabel sammenhæng. Det sikreste er nok at nøjes med at bruge ét billede ad gangen.

"I fire programmer fortæller både stjerner og dem, der håber på at blive det om sex, glamour, penge, magt og frygt" (trykt ugeprogram 11. uge). Det korrekte i denne forbindelse er faktisk de, der..., men mindst halvdelen af alle danskere synes at dem, der... lyder naturligere. Så ligegyldigt hvad man skriver, er der nogen der gør vrøvl. For resten mangler der også et komma.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.