Huller i sproget
"Uroksen har engang fandtes i Danmark". Er det i orden? spørger en DR-medarbejder: har fandtes!
Hist og her i sproget er der nogle mærkelige huller i form af manglende bøjningsformer. Der er ikke mange, men de kan godt være generende. Hvorfor er der fx ikke nogen flertalsform til dåb, held og smag, når der ikke er noget i vejen med fashionable bryllupper, alvorlige uheld og mærkelige lugte?
Også visse udsagnsord mangler bøjningsformer: det gælder endnu – det gjaldt engang - hvornår har det ?? På samme måde: de slås – de sloges – de har slåsset/sloges/slåedes. Og altså uroksen har fandtes/fundets i Danmark. – Eller hvad?
Retskrivningsordbogen giver beslutsomt buddene har gjaldt eller gældt, har sloges og har fandtes. Det er fornuftige, korrekte og strengt systematiske former, men de afspejler næppe særlig godt det virkelige liv endnu.
Hvis du er sprogaktivist, så sig har gjaldt/gældt, har sloges og har fandtes, og bidrag på den måde til at disse former bliver naturlige og accepterede, så vi kan slippe af med de upraktiske huller. Men hvis du vil undgå at dine lyttere studser og evt. irriterer sig over det sproglige i stedet for at høre efter hvad du fortæller, så snig dig udenom: reglen har engang været gældende øst for Storebælt – de har igen været oppe at slås – uroksen har engang levet i Danmark.
