Hyperkorrektion
"Der er megen ceremoniel i forbindelse med sådan et topmøde" (TV-A 10.12.94). Da ceremoniel er et intetkønsord (ceremoniellet), skulle det naturligvis have været meget ceremoniel. Her har vi et godt eksempel på det fænomen at man i sin iver for at være korrekt begår en fejl: megen lyder så unaturligt at det nok er det rigtige!
I en noget gammeldags sprogbrug skelner man mellem megen og meget: megen ost, meget brød, og man kan gøre forskel mellem megen gammel portvin og meget gammel portvin. Men de tider er desværre forbi, så jeg vil anbefale at man aldrig bruger megen; så begår man da ingen fejl på det punkt, for meget er altid korrekt.

