Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR SprogbrevetDR nr. 100 Jubilæumsleder
 

 

Jubilæumsleder

af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994

Det kom som en overraskelse for os, at Sprogbrevet meget hurtigt blev modtaget med stor velvilje af medarbejderne. Egentlig er genren nemlig ikke uproblematisk. De fleste mennesker kan acceptere kommentarer til deres synspunkter og holdninger, men meget få bryder sig om kritik af deres sproglige form.

Alle husker det ubehag, hvormed de modtog dansklærerens røde streger i de skriftlige opgaver, og mange slæber rundt på livslange udtrykshæmninger, der afholder dem fra at sætte pennen til papiret eller at tænde for computeren. Endnu værre er det dog, hvis ens talesprog giver anledning til kritik. Det er ubehageligt at blive gjort opmærksom på, at man forveksler ord, og siger yngling i stedet for yndling, mistænkelig i stedet for mistænksom, tilføje i stedet for tilføre.

Bliver ens udtale kommenteret, er man straks på vagt, hvad enten man bliver beskyldt for at tale dialektalt, københavnsk, gammeldags, utydeligt eller højtideligt. "Hør, hvad jeg siger, men lad være med at kommentere den måde, jeg siger det på". Sådan vil vi helst have det.

Grunden er, at sproget af den enkelte opfattes som en egenskab hos ham eller hende, som en del af personens identitet. Bliver ens sprog kritiseret eller underkendt, føler man sig selv underkendt. Bliver ens dialekt hængt ud, føler man hele sin baggrund anfægtet, og drejer det sig om a-lyde, kan man opfatte det sådan, at hele ens sociale baggrund bliver sat til debat. Det kan være ganske ubehageligt.

Når norsk sprogdebat er så lidenskabelig, har det med alt dette at gøre. Standardiseringsbestræbelser kan true det individuelle og regionale særpræg; hvis ens bøjningsformer ikke er tilladte, bliver den bagvedliggende kultur afvist.

Sprogbrevets forfattere er imponerede over, at læserne har taget så pænt mod de råd, vi gennem årene har givet. Sartheden hos læserne måtte på forhånd vurderes som udtalt, eftersom mange af dem er professionelle sprogbrugere i den forstand, at de lever af at udtrykke sig skriftligt og/eller mundtligt.

Vi har da også forsøgt ikke at være skolemesteragtige, og vi har nødig villet hænge nogen ud. På den anden side har vi villet dokumentere vore iagttagelser ved at anføre dato og kanal, så undertiden har den enkelte kunnet føle sig ramt. Men ingen er vel søjlehelgen, ingen behersker alle konstruktioner, og Sprogbrevets forfattere har aldrig været blege for selv at indrømme et fejlskud.

Sprogbrevets vigtigste funktion er at skærpe læsernes sproglige opmærksomhed. Vi kan ikke prale af, at påpegning af fejl uden videre har ført til en ændret praksis. Mange fejl har næsten opnået klassikerstatus – også nogle, som man forholdsvis let kunne rette – modsat de dybereliggende udtaletræk, som kun sjældent lader sig ændre, tænk fx på sammenfaldet hos mange unge af ret og rat, rende og rande, skræppe og skrappe.

Tak for trofast læsning og for henvendelser af mange slags. Dette er Sprogbrev nummer 100, og vi prøver at gøre lidt status og byder på overraskelser af forskellig art.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Læs hele nummeret