Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR Sprogbrev nr. 8 Klicheer
 

 

Klicheer

af Erik Hansen, april 1986
af Erik Hansen, april 1986

En sproglig kliché er en forslidt udtryksmåde, et ord eller en vending der er brugt så meget at læsere og lyttere er dødtrætte af det. Det er en kliché når folk siger på årsbasis i stedet for om året, når de ikke kan sige ligeglad og flere uden der skal stå hhv. bedøvende og indtil foran, når noget betegnes som frit i luften svævende eller den dertil indrettede, og det er en kliché at sige "Ole Sippel er i Danmark for en kort bemærkning" (TVA 13.4.86) i stedet for "...på et kort besøg".

Nu er det ikke nok at betegne en kliché som noget der bruges meget eller alt for meget. Der er fx ingen tvivl om at udtrykkene om året, i fremtiden og her i landet bruges meget mere end klicheerne på årsbasis, i tiden fremover og i dette land. Og udtryk som godmorgen, tak skal du have, hils hjemme og gider du række mig saltet er vendinger vi bruger allesammen år ud og år ind uden at de bliver til klicheer.

Når man taler eller skriver kan man beslutte sig til at bruge de ord og udtryk som alle og enhver bruger: "Jeg lagde mærke til at journalisten allerede havde kuglepennen parat." På den måde får man en ganske almindelig, upåfaldende sætning. Men man kan også give læseren eller lytteren en sproglig overraskelse ved at udtrykke sig på en uventet måde: "Jeg lagde mærke til at journalisten allerede havde taget ladegreb på kuglepennen." Originalt, personligt og digterisk sprog er karakteristisk ved den slags valg af det uventede. Dagligdagens sprog har ikke mange overraskelser.

En sproglig kliché er en mislykket overraskelse. "Dette koster over 10.000 kr. om året" er den ventede udtryksmåde. Siger man i stedet "Dette koster over 10.000 kr. på årsbasis", har man valgt noget andet end det umiddelbart ventede; man spiller med musklerne og antyder at man ikke bare er en af dem der ikke kan finde på andet end om året. Men den sproglige præstation i at sige på årsbasis er sandelig ikke imponerende!

Man skal mene noget med det når man vælger det uventede. Hvis en tyk bog ikke er godt nok, så opnår man intet ved i stedet at sige et digert værk, det er et forrendt udtryk, det er tomt og lægger intet til i betydning eller perspektiv som en tyk bog ikke har i forvejen: det er en kliché. Det er også klicheer når man siger uforgribelige meninger, en tro kopi, mildt overrasket og et forfængeligt håb, for uforgribelig, tro, mildt og forfængeligt har i disse forbindelser ingen som helst betydning, udover at demonstrere den talendes eller skrivendes sproglige fiasko: hun prøvede at være original, men den gik ikke. Andre klichéomskrivninger er det står hen i det uvisse (det er usikkert), væbne sig med tålmodighed (være tålmodig), fædrene ophav (far), efter de forhåndenværende søms princip (tilfældigt), de skrå brædder (teatret), ligge i Morfeus' arme (sove), under disse himmelstrøg (her), afvente begivenhedernes gang (vente og se), i disse hellige haller (her), inderligt overflødig (overflødig).

Man kunne blive ved, men man bekæmper ikke klicheer ved at remse dem op. Det det gælder om, er et redeligt forhold til sproget og meddelelsen. Der er intet som helst forkert i at være sprogligt uoriginal – de allerfleste af os kan og skal ikke præstere andet til hverdag. Men det er galt at være uoriginal samtidig med at man forsøger at spille kreativ.

Klichémageren prøver at imponere sprogligt ved at gå uden om de ventede dagligdags ord og udtryksmåder, men han kan ikke sætte noget originalt i stedet. Han udsender dækningsløse stilistiske signaler.

Det er derfor man som læser og lytter reagerer over for klicheerne. Det opleves som noget flovt og pinligt at en sprogbruger prøver at være original og kreativ, men ikke kan andet end at efterligne.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Læs hele nummeret