Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR Sprogbrev nr. 8 Hvad er det rigtige
 

 

Hvad er det rigtige

Sprogbrev nr. 8<br> April 1986<br/> ved Erik Hansen

bliver jeg spurgt: jeg fryser om fingrene eller jeg fryser fingrene? De to udtryksmåder har præcis samme betydning, og de er naturligvis lige rigtige. Fryse om fingrene er det som mange mennesker kalder "rigsdansk", fryse fingrene er jysk. Det er en af de jyskheder som tit bliver hængende hos folk der ellers har vænnet sig af med at tale deres modersmål og er gået over til rigsdansk. Ligesom udtalen amerikaner uden stød på -aner, sådan at ordet rimer på baner, haner eller vaner.

Man skal ikke holde sig tilbage fra at bruge jyskheder af den slags hvis det er naturligt for en. For det første hører de til de "milde" dialekttræk, som ikke kan forstyrre eller ophidse ret mange. For det andet har folk godt af at blive mindet om at der tales dansk andre steder end lige i København.