Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR Sprogbrev nr. 6 Hovedstæder
 

 

Hovedstæder

af Erik Hansen, februar 1986
af Erik Hansen, februar 1986

Fra nytår 1979 indførte Kina det såkaldt pinyin-system til gengivelse af kinesiske navne med latinske bogstaver. Formålet var at få vedtaget ét konsekvent system, således at samme kinesiske navn altid bliver gengivet på samme måde fx i europæiske sprog.

Den hidtidige måde at skrive kinesisk på var baseret på engelsk; det var en slags forsøg på at gengive en kinesisk udtale i engelsk ortografi! Pinyin er helt baseret på kinesisk.

Imidlertid anbefalede kineserne selv at navne der i lang tid havde været kendte og som havde fået deres faste (men muligvis skrupforkerte) skrivemåde, skulle fortsætte som de var. Kina skal derfor stadig hedde Kina og ikke Zhonggwo; andre navne der bør bevares i deres traditionelle form er Peking (Beijing), Shanghai og Kanton.

Man bør således fortsætte med at sige og skrive Peking. Det fornærmer man ingen med – hverken kinesere eller svenskere drømmer om at sige København!

I virkeligheden er det ret klart med kinesisk. Det er langt værre med visse navne i lande lige om hjørnet. Skal det fx være Bruxelles eller Brüssel? Det almindeligste er vistnok Bruxelles, og det er den fransktalende del af det belgiske folk naturligvis godt tilfredse med. Men lige så utilfredse er de flamsktalende belgiere. De foretrækker at vi siger og skriver Bryssel, for det er den flamske form. Og den skal altså staves med y, ikke noget med Brüssel, det er rent tysk!

Så er der den finlandske hovedstad. På finsk Helsinki, på svensk Helsingfors. Ligesom når det drejer sig om den belgiske hovedstad, blander man sig her i en intern sprogstrid ved at vælge at følge en af formerne konsekvent.

I den nyttige lille tryksag "Att tale nordiskt", udgivet af Nordisk Råd og Nordisk Sprogsekretariat (1980), anbefales det at man bruger den svenske form af de finske navne når man taler dansk, norsk eller svensk. Altså fx Hangö (Hanko), Åbo (Turku), Tammerfors (Tampere), Borgå (Porvoo), Helsingfors (Helsinki).

Det vil jeg nu foretrække at læse som en oplysning om at hvis man bruger de svenske former når man taler dansk, så kan finnerne ikke bebrejde en noget. Efter min mening skal det ikke udelukke at man bruger de finske navne hvis man har lyst til det.

Det er ikke noget problem at man i en enkelt artikel, et enkelt foredrag eller på en enkelt konference bestemmer sig for at bruge de svenske former. Det er et større problem hvis en institution som DR beslutter sig for helt at afskaffe de finske former. Eller insisterer på Bruxelles og kasserer Bryssel.

Vist er det upraktisk med dobbelte muligheder. Men det er også upraktisk at have to officielle sprog i et land. Det kan såmænd være ganske sundt at vores praksis afspejler tosprogetheden, når det nu ikke er til større ulejlighed end det er.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Læs hele nummeret