Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR Sprogbrev nr. 6
 

 

Sprogbrev nr. 6

af Erik Hansen, februar 1986

Udtale

BemærkBemærk
Dette er en ældre artikel som indeholder oplysninger der ikke længere er i overensstemmelse med gældende retskrivning! Med Retskrivningsordbogen fra 1996 optræder både indicere og indikere.

Skal det være indicere eller indikere (TVA 31.1.86)? Det skal være indicere, udtalt med s; det er hvad der står i Retskrivningsordbogen, men der er ingen klar regel. Man kan måske huske at der er meget få på -ikere: trafikere, duplikere, applikere, kommunikere, fabrikere, karikere og risikere er vist det hele.

Finansiere udtales lige ud ad landevejen, med tryk på -ére; ikke noget med finangsiere (TVA 2.2.86). Det hjælper hvis man husker at finans(er), finansiere, finansiering osv. staves med s; der er kun c i financier, og det må gerne udtales finangsié.

Jeg mener ikke man kan stille noget op mod de såkaldte flade a'er. Det drejer sig ikke om sprogfejl, men om sprogudvikling. Men det er uheldigt at udviklingen i nogle få tilfælde fører til mulighed for misforståelser: Var det israelske jagerfly eller jægerfly (TVA 4.2.86) der foretog en flykapring? Kunne jægerfly være en ny smart betegnelse der skal skjule at det drejer sig om militære opgaver?

Der er nok heller ikke meget at gøre ved udtalen dræber og taber med stød. Det regnes stadigvæk for bedst og mindst forstyrrende at ordene rimer på læber og aber, som er uden stød.

Tunnel er et af de ord som man har diskuteret de sidste 50 år. Vi har ordet fra engelsk, og den engelske trykfordeling, med tryk på første stavelse accepteres af alle: túnnel – skønt det i øvrigt absolut ikke er nogen engelsk udtale vi holder os til i dette ord. Fransk tryk: tunnél (RA 22.1.86) forstyrrer en del lyttere.

I den senere tid har visse fjerne dele af planetsystemet været omtalt, og det røbede lidt usikkerhed mht. tryk. Det skal være Ùranus, Neptún og Satúrn; Pluto kan man vist ikke være i tvivl om.

Hovedstæder

Fra nytår 1979 indførte Kina det såkaldt pinyin-system til gengivelse af kinesiske navne med latinske bogstaver. Formålet var at få vedtaget ét konsekvent system, således at samme kinesiske navn altid bliver gengivet på samme måde fx i europæiske sprog.

Den hidtidige måde at skrive kinesisk på var baseret på engelsk; det var en slags forsøg på at gengive en kinesisk udtale i engelsk ortografi! Pinyin er helt baseret på kinesisk.

Imidlertid anbefalede kineserne selv at navne der i lang tid havde været kendte og som havde fået deres faste (men muligvis skrupforkerte) skrivemåde, skulle fortsætte som de var. Kina skal derfor stadig hedde Kina og ikke Zhonggwo; andre navne der bør bevares i deres traditionelle form er Peking (Beijing), Shanghai og Kanton.

Man bør således fortsætte med at sige og skrive Peking. Det fornærmer man ingen med – hverken kinesere eller svenskere drømmer om at sige København!

I virkeligheden er det ret klart med kinesisk. Det er langt værre med visse navne i lande lige om hjørnet. Skal det fx være Bruxelles eller Brüssel? Det almindeligste er vistnok Bruxelles, og det er den fransktalende del af det belgiske folk naturligvis godt tilfredse med. Men lige så utilfredse er de flamsktalende belgiere. De foretrækker at vi siger og skriver Bryssel, for det er den flamske form. Og den skal altså staves med y, ikke noget med Brüssel, det er rent tysk!

Så er der den finlandske hovedstad. På finsk Helsinki, på svensk Helsingfors. Ligesom når det drejer sig om den belgiske hovedstad, blander man sig her i en intern sprogstrid ved at vælge at følge en af formerne konsekvent.

I den nyttige lille tryksag "Att tale nordiskt", udgivet af Nordisk Råd og Nordisk Sprogsekretariat (1980), anbefales det at man bruger den svenske form af de finske navne når man taler dansk, norsk eller svensk. Altså fx Hangö (Hanko), Åbo (Turku), Tammerfors (Tampere), Borgå (Porvoo), Helsingfors (Helsinki).

Det vil jeg nu foretrække at læse som en oplysning om at hvis man bruger de svenske former når man taler dansk, så kan finnerne ikke bebrejde en noget. Efter min mening skal det ikke udelukke at man bruger de finske navne hvis man har lyst til det.

Det er ikke noget problem at man i en enkelt artikel, et enkelt foredrag eller på en enkelt konference bestemmer sig for at bruge de svenske former. Det er et større problem hvis en institution som DR beslutter sig for helt at afskaffe de finske former. Eller insisterer på Bruxelles og kasserer Bryssel.

Vist er det upraktisk med dobbelte muligheder. Men det er også upraktisk at have to officielle sprog i et land. Det kan såmænd være ganske sundt at vores praksis afspejler tosprogetheden, når det nu ikke er til større ulejlighed end det er.

Frygt og Bæven

B&U spørger mig om ordet befrygte findes i dansk? Det gør det skam, det kan man se i ordbøgerne, og det er absolut ikke noget nyt ord. Befrygte kan altid erstattes af frygte (men ikke omvendt): "Man (be)frygter nu voldsomme prisstigninger" – "Det (be)frygtes at over 100 civile er omkommet". Befrygte hører især hjemme i politikerdansk. Det hænger dels sammen med at mange politikere har det med at stive sig af sprogligt ved at vælge ord og udtryk som folket ikke bruger, dels kan det have at gøre med at politikere jo aldrig er bange, og der ligger måske lidt mere angst og uro i frygte end i det tørre og abstrakte befrygte.

Skønt altså befrygte eksisterer, vil jeg anbefale at man holder sig til frygte eller andre udtryk: "Der er nu fare for prisstigninger" – "Det frygtes at over 100 personer er omkommet" – "Jeg er bange for at prognosen ikke holder".

En af de eneste

Der er mange i og uden for DR der ikke kan lide dette udtryk, og jeg er blevet bedt om at hæve en pegefinger. Men først må vi slå fast at der ikke er noget ulogisk eller forvrøvlet i vendingen: pigerne i 8 B er de eneste der har forstået hvad et inklusionshierarki egentlig er; Lise går i 8 B; jamen så er hun en af de eneste. Det er lige så klart som at sige at hun hører til de eneste. Men som sagt, der er mange der har set sig gale på udtryksmåden, så det vil være det mest praktiske at undgå den. Sig fx hun er en af de fåhun hører til de få der har forstået hvad et inklusionshierarki er.

Kort

BemærkBemærk
Dette er en ældre artikel som indeholder oplysninger der ikke længere er i overensstemmelse med gældende retskrivning!

"...de ni EF-lande, inklusiv Danmark". Det skal være inklusive: "Det bliver 122,65 inklusive moms". Og tilsvarende eksklusive: "Du skal af med 1700 kr. eksklusive rejseomkostninger". Dette -e er en latinsk endelse, og hvis man ikke kan forlige sig med den, må man gå over til hhv. iberegnet og fraregnet.

"...og han har stået fader til en lang række kompositioner..." (P1 3.2.86). Nej, man står fadder til noget, og det vil sige at man har godkendt et eller andet eller har medvirket ved frembringelsen. Udtrykket kan altså ikke, som her, bruges om det at skabe noget selv. Man kunne til nød have sagt er fader til. Og det allerbedste ville have været at sige det uden krummelurer: "...og han har komponeret en lang række værker".

Og mens vi er ved musikken: Hvorfor skal det efterhånden næsten altid hedde at den og den "har stået i spidsen for" det og det orkester (fx P1 3.2.86)? Man føler øjensynlig trang til at variere udtrykkende dirigeret af eller under den og dens ledelse, men når man tager et nyt og usædvanligt udtryk som stå i spidsen for og derefter bliver ved og ved at bruge det, så har vi klicheen: et udtryk der giver sig ud for at være originalt, men absolut ikke er det. I øvrigt er billedet dårligt; hvis man ser et orkester med dirigent, er det ikke til at få øje på nogen spids. Dirigenten er ikke en spejderfører der traver af sted med troppen efter sig. Dirigent og orkester står som regel med ansigterne mod hinanden.

"Nu må vi se hvordan kampen udarter sig" (TVSport 16.1.86). Det er unægtelig en ganske almindelig udtryksmåde, men god er den ikke. Enten skal det være "... hvordan kampen udvikler sig" eller "... hvordan kampen udarter". Og har man sagt noget med udarte, så har man også sagt at det går i en uheldig retning, fx mod kaos, vold eller i det mindste dårligt spil.

Blandt de omkomne amerikanske astronauter var der en skolelærerinde får vi at vide (RA 29.1.86). Danske lærere kan ikke fordrage ordet skolelærer, og der kan ikke være noget i vejen for at imødekomme dem og nøjes med lærer; så kan man præcisere når det er nødvendigt (fx folkeskolelærer). Kvindelige lærere vil helst omtales som lærere, men lige i dette tilfælde må lærerinde være i orden. Her var det for en gangs skyld væsentligt at få oplyst at det var en kvinde. Men skolelærerinde er bare en dårlig oversættelse fra engelsk school mistress.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.