Kort
Antibiotikum(m)et, tak – ikke "antibiotikaet" (TVA 17/8).
Skandinav hedder i flertal skandinaver, ikke "skandinavere" (TVA 27/8).
Side 3 i sidste Sprogbrev indeholdt et om for meget i 5. sidste linje. Man henstiller ikke til andre om at gøre noget.
Såvel ... som, ikke "såvel ... samt" (TVA 17/8). Lidt manuskriptpleje kunne hindre denne distraktionfejl.
Grundtvig blev i TVA 11/9 placeret i en helt ny og uventet kulturhistorisk sammenhæng som "den danske præst og fritænker". Fritænker svarer nogenlunde til ateist, så det tør siges, at dagens sensation var hjemme. Men det var vist ikke meningen.
"Tutu leder an i mange demonstrationer" (TVA 3/9). Nej, han fører an.

