Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR Sprogbrev nr. 42
 

 

Sprogbrev nr. 42

af Jørn Lund, september 1989

Fornavn

Når vi har at gøre med børn og andre mennesker, vi kender godt, bruger vi formen du, ligesom vi kun anfører fornavn. Det følges normalt ad. Sådan er hovedprincippet – men der er unægtelig mange særregler.

Over for politikere og yngre medvirkende (eksperter osv.) anvendes efterhånden altid du-formen, men ikke fornavn alene. Man siger du, men ikke Poul til Schlüter, man omtaler socialdemokraternes førstemand som Auken eller Svend Auken, ikke som Svend.

Drejer det sig om kvinder, kan man ikke nøjes med at anvende efternavn: Bjerregaard om Ritt Bjerregaard, Dybkjær om Lone Dybkjær er ikke udbredt, men man kan iagttage ansatser (specielt i avisoverskrifter) til ændring af denne praksis. Den engelske premierminister kaldes undertiden blot Thatcher, Pia Kjærsgaard undertiden blot Kjærsgaard. Men efternavnet skal i sådanne tilfælde være sjældent. Man kan ikke omtale socialdemokraten Jytte Andersen som Andersen.

Går det an i til- og omtale af en ung kvinde at bruge fornavn i DR? Jeg har fået spørgsmålet i anledning af nogle indslag med og om Ulla Lyngsbye. I en tv-samtale brugte en forholdsvis ung medarbejder af samme køn formen Ulla i tiltale. Det kan virke påfaldende, navnlig på seere, der er ovre den første ungdom. Men det kan forklares som et sympatisk forsøg på at berolige en tydeligvis ængstelig samtalepartner.

Men det er ikke heldigt i omtale af samme person at nøjes med fornavn alene, hverken når man er programmedarbejder eller indkaldt ekspert. I en radioudsendelse på Kanal 1 (3/9) forekom der en del eksempler, og det kan give anledning til kritik.

Hele tiltalesystemet har været i bevægelse de sidste 30 år; det kan føre til usikkerhed hos den talende og fortolknings-problemer hos den lyttende. I medierne og i Folketinget kan brydningerne slå ud i lys lue. Vi har at gøre med noget, der varierer både med alder, køn, social status – og stilfornemmelse. Forslag til kurs: Brug både fornavn og efternavn, hvis du er i tvivl. Det vil så godt som altid virke rigtigt på så at sige alle lyttere. Læs evt. mere om udviklingen på feltet i Dansk Sprognævns publikation 'Sproget her og nu', 1988.

Drikkeri

Et indslag i TVA havde som optakt denne sætning: "De hidtil største undersøgelser af drikkeriet i Danmark viser ...". Undersøgelsen vedrørte danskernes drikkevaner, specielt på arbejdspladsen. Ordet drikkeri rummer en vurdering, som drikkevaner ikke har indbygget. Lad os tage et eksempel: Som bekendt indtager mange ældre mennesker for lidt væske. Hvis lægen til en ældre patient siger: "Og så må vi nok tale lidt om Deres drikkeri", ligger der en anklage i formuleringen. Taler lægen i stedet om patientens drikkevaner, er udtrykket mindre belastende.

Senere i indslaget blev der sagt: "Regler for drikkeriet er der sjældent". Nej, der er heller ikke på arbejdspladserne regler for tobaksmisbrug, men man diskuterer mange steder, om der burde være bestemmelser om indtagelse af alkohol og tobak.

Udtale

Lad være med at udtale Columbia på engelsk. Vi har en veletableret dansk form med en å-lyd i midterstavelsen – som i sump. Én og samme person i TVA 6/9 vekslede mellem den danske og den engelske form i samme indslag.

Første stavelse i Oslo har fra gammel tid to udtaler i dansk: enten som i stedordet os eller som i ost. Jeg anbefaler den sidste; den har stor udbredelse, og den ligger tættest på den norske. I TVA 8/9 anvendtes den anden. Men her er vi i småtingsafdelingen.

Kampuchea bruges efterhånden næsten ikke længere, Cambodia er vendt tilbage. Udtal navnet med o som i bo, ikke med en vokal som i båt.

Entreprenør skal have ang- i 1. stavelse, ikke æn- (TVA 24/8). Uheldigt var det ved afmeldingen af et indslag med Frans Lasson at omtale ham som Larson (TVA 9/9).

Vær omhyggelig med flertalsendelsen, også når den i mindre distinkt sprog kan falde sammen med entalsformen. Skeln altså mellem minister og ministre, register og registre (TVA 29/8).

Neptun har tryk på første stavelse (TVA 26/8).

Præsentation

I programpræsentationer er der ingen grund til at skifte stil, når børneudsendelser annonceres. 20/8 blev speakeren pludselig tantet at høre på, da hun forkyndte: "Så kan I høre et program for børn ...". Oversigten henvender sig til alle lyttere. Tænk, hvis speakeren skulle ændre fremstillingsform, hver gang en udsendelse havde en særlig modtagergruppe: ved kirkestof, ved sportsudsendelser, ved 'Ret og pligt' osv. Der skulle nærmest en Jesper Klein til.

Undgå også tendenser til det kælne. På grænsen af det acceptable er man, når formiddagsfladen åbner rækken af udsendelser med "God formiddag. Jeg er Deres værtinde de næste timer ..." (Kanal 1, 29/8). Det må gerne blive personligt, men øh ...

Fordobling

Det er ikke forkert at sige "Petersen, han er min nabo", "på søndag, så kommer svigermor", "På Anholt, dér ligger mit sommerhus", selv om man kunne klare sig uden han, og dér. Den type konstruktioner har man anvendt i skrift og tale siden middelalderen. Men når der er meget tætte forekomster, kan det virke lidt trættende og måske noget skødesløst: "I weekenden, ja da skulle det blive meget tørt", "og skyerne dér, de er på vej sydover dér, og senere, så kan blæsten, den kan blive kraftigere". Hold lidt igen, bare engang imellem.

Kort

Antibiotikum(m)et, tak – ikke "antibiotikaet" (TVA 17/8).

Skandinav hedder i flertal skandinaver, ikke "skandinavere" (TVA 27/8).

Side 3 i sidste Sprogbrev indeholdt et om for meget i 5. sidste linje. Man henstiller ikke til andre om at gøre noget.

Såvel ... som, ikke "såvel ... samt" (TVA 17/8). Lidt manuskriptpleje kunne hindre denne distraktionfejl.

Grundtvig blev i TVA 11/9 placeret i en helt ny og uventet kulturhistorisk sammenhæng som "den danske præst og fritænker". Fritænker svarer nogenlunde til ateist, så det tør siges, at dagens sensation var hjemme. Men det var vist ikke meningen.

"Tutu leder an i mange demonstrationer" (TVA 3/9). Nej, han fører an.

Klicheer

På mig virkede det ikke særlig velanbragt at bruge en klam voldsmetafor i en TVA samtale 17/8: "... at seruminstituttet var banket på plads af Sundhedsstyrelsen ...". Dagen før var "statens udgifter ved at eksplodere", og senere på måneden røg telefonselskaberne "ud i knaldhård konkurrence".

Schlüter fik at føle (TVA 3/9), at statsministerposten er øretævernes holdeplads.

"Danske embedsmænd sad med ved bordet" (TVA 6/9), og i de nye IC 3-tog, er komforten i højsædet (TVA 6/9). De nuværende intercitytog skal skrottes, men ikke nok med det, de skal "skrottes hen ad vejen".

Variation og fornyelse i billedsproget, tak!

Stavning

Nok har Victor Borge opholdt sig mange år i USA, men derfor skal hans navn alligevel ikke forsynes med et apostrof-s: "Victor Borge's 80-års fødselsdagskoncert" (Programoversigt 26/8).

Niels Barfoed er ikke "forfatter, Dr. phil", men "forfatter, dr. phil." (TVA 21/8).

Tallinn skal have to slut-n'er. Det er jo estisk.

I en undertekst ved genudsendelsen af Panduros "Et godt liv" stod der "sorte rende under øjnene". Vi har med fænomenet hyperkorrektion (overkorrekthed) at gøre. En hyperkorrektion er en fejl, man begår af angst for at begå en fejl. Hvis man udtaler græsk som "grask", frem som "fram", ret som rat, og rende som rande, kan man ikke bare følge sin udtale, når man skal finde frem til den rigtige vokal. Ofte ville man nemlig i så tilfælde skrive ra i stedet for re eller . Her er så det omvendte sket. En regulær ra-form er fejlstavet, ligesom man ofte ser det ved gengivelsen af ordet terrasse, stavet "terresse".

Metaltræthed

"Hans Engell erkender, at partiet lider af metaltræthed" (RA 3/9). Lad os her se bort fra, at ordet erkender ikke er heldigt, og i stedet vurdere, om ordet 'metaltræthed' er velanbragt. Så meget står fast, at det var det ord, politikeren anvendte. Men skal det overtages af journalisten? Mange aner ikke, hvad det er, og Engell ville ikke have brugt det, hvis han forstod betydningen til bunds.

Så kan ordet måske have andre kvaliteter, det kan fx give emnet en humoristisk drejning, ligesom dengang Niels Helveg Petersen talte om et grumset valg. Men effekten holdt sig ikke ret længe i tilfældet "metaltræthed". Ordet blev slidt ned ved hidsig brug på kort tid. Og spørgsmålet er, om journalisterne ikke kan komme til at hjælpe politikerne ved at overtage deres vendinger – og i dette tilfælde gøre et partiproblem til et naturfænomen, noget uundgåeligt.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.