Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR Sprogbrev nr. 41 Lykkes
 

 

Lykkes

Sprogbrev nr. 41<br> August 1989<br/> ved Erik Hansen & Jørn Lund

Vi tager en tur i bøjningskarrusellen: at lykkes, det lykkes, det lykkedes, det er lykkedes.

Mange bruger datidsformen også som navnemåde: "Vi håber, at det efter de mange anstrengelser omsider må lykkedes for dem". Det er ikke god sprogbrug. Det er heller ikke godt efter svensk eller engelsk mønster at anvende hjælpeverbet at have i forbindelse med ordet: "Han har lykkedes med sit projekt". Og det er mod traditionel sprogbrug at knytte en personbetegnelse til ordet: Noget kan lykkes, det kan lykkes, men Olsen, Madsen eller han kan ikke lykkes.