Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR Sprogbrev nr. 40
 

 

Sprogbrev nr. 40

af Erik Hansen, juni 1989

Udtale

Premierminister skal udtales som om det blev stavet præmjé- el. prømjé-, og altså ikke præmjærminister (RA 7.5.89). Tænk dog på andre franske ord der ender på -ier: atelier, bankier, finansier, espalier, collier, portier o.fl.

Hvor ligger trykket i Panama? På spansk og engelsk ligger trykket på sidste stavelse, på spansk skriver man ligefrem navnet med en accent: Panamá. Så det er i al fald rigtigt, og det er hvad man kan anbefale den der overhovedet tænker over sagen. Der er dog en solid tradition for en fordansket udtale med tryk på første stavelse; denne udtale støder næppe mange, og den er vistnok næsten enerådende i Pánamakanalen.

I hvert fæld(e) (P1 6.6.89) er en udtale som man ikke så sjældent hører hos børn, der ikke kan gennemskue udtrykkets opbygning. Voksne bør indtil videre sige i hvert fald, i hvert tilfælde eller i al fald.

Sjunænen (P1 29.5.89 programlæsn.) skulle have været journalen, viste det sig efterhånden.

Plyndre og plyndring har stumt d (RA 30.5.89); ordene udtales altså plønre og plønring. Der er også stumt d i søndre og dundre, men ellers høres d'et i alle andre ord med -ndr-: andre, undre, vandring, indre, sondre, hindre o.a.

Beijing eller Peking? I 1979 indførte Kina en ny måde at gengive kinesiske navne med latinske bogstaver. Den hidtidige praksis havde været baseret på engelsk, den nye, pinyinsystemet, kommer langt tættere på den kinesiske udtale. Efter pinyin-skrivemåden skal Peking skrives Beijing og Kina skal skrives Zhonggwo. Men kineserne har selv anbefalet at vi ikke laver om på traditionelle skrivemåder som er stærkt indarbejdede. Så derfor stadigvæk: Kina, Peking, Shanghai, Hongkong og Kanton.

Nye forstærkere

Mange har lagt mærke til en ny brug af rigtig som forstærkerord: "Det kommer til at koste rigtig mange penge", "Der skal laves rigtig meget om". Og det er ikke som sædvanlig bare ungdommen der fører an; den nye brug af rigtig høres hos folk langt op i de nålestribede halvtredsere.

Først og fremmest høres det nye rigtig i forbindelse med meget og mange, og faktisk har vi savnet et forstærkerord her, som svarer til fx engelsk og tysk very much, very many, sehr viel(e). Ganske vist har vi særdeles, overordentlig, yderst og andre meget stive ord; eller naturligvis skide-. Så der er ikke noget at sige til at mange har savnet et forstærkerord.

Men der er det problem med rigtig at ordet i forvejen fører et spændende og afvekslende liv: I forbindelse med ord der betegner noget positivt, betyder rigtig 'temmelig': han var rigtig god i dag, karaktererne er rigtig pæne, hun svarede rigtig fornuftigt. Men i forbindelse med negative ord betyder det 'meget': han var rigtig ondskabsfuld, jeg var rigtig utilpas, han synger rigtig grimt. Det er denne betydning som nu synes at brede sig, så man kan komme i tvivl om hvad rigtig pæn og rigtig interessant egentlig betyder: Er det en meget høj grad eller en forholdsvis høj grad?

En anden nyhed er rimelig: jeg stammer fra en rimelig fattig familie, mine sko var blevet rimelig beskidte. Den gamle betydning af rimelig er noget i retning af 'acceptabel', og derfor er det ikke overraskende at ordet indtil vore dage kun har kunnet forbindes med ord for noget positivt: sagen blev ekspederet rimelig hurtigt, forretningen går rimelig godt. Men nu går det også med det negative: billetterne var rimelig dyre, forretningen har længe gået rimelig skidt.

Den nye brug af rimelig forstyrrer og irriterer mange (også mig) men det vil sikkert gå over i løbet af 15-20 år. Sådan er det også gået med forstærkerne ret og temmelig. Ret betyder jo 'rigtig', og temmelig har vi fra tysk ziemlich, 'sømmelig'. Tidligere kunne de kun bruges i forbindelse med positivt ladede ord, nu generer det ingen at tale om ret dårligt vejr eller temmelig elendige karakterer.

Reprisen

De íranske læger (TVA 29.5.89). Nej der skal tryk på -ransk: iránsk.

Såmænd udtales så det rimer på mænd, ikke på hent (TVA 17.5.89).

Endnu har ingen taget ansvaret for drabet (TVA 16.5.89). Da det drejede sig om ganske almindelig anonym terrorisme, skulle det have været skylden, ikke ansvaret.

Enogtyve en halv millioner kroner (TVA 16.5.89) burde have været enogtyve en halv million. En halv, trekvart, to tredjedel osv. er ental.

"Han har endnu ikke kommenteret studenteroprejsningen" (TVA 18.5.89).

"Børnene skal også opleve den historiske oprejsning" (TVA 22.5.89). Det engelske uprising betyder 'opstand'. Oprejsning betyder 'rehabilitering', tænk på æresoprejsning.

Syddanmark (P3 25.5.89) er en upræcis betegnelse for Møn, Lolland og Falster, en bid af Sjælland og Fyn og muligvis det meste af Sønderjylland. Og det er ikke det der bliver tilbage af det danske rige når man trækker Grønland og Færøerne fra; det hedder bare Danmark.

Petitjournalistik

er skriverier af den slags som man især finder på dagbladenes bagsider: om lokale begivenheder, om kendte ansigter, om vejret, om åbningen af en ny butik, om indvielsen af en udstilling osv.

Den petitjournalistiske artikel skal være kort, den skal være let og underholdende, den må absolut ikke handle om alvorlige eller væsentlige begivenheder, og gør den det, skal det være på en pjattet og bagatelliserende måde.

Petitjournalistikken har sin egen sproglige stil, hvis vigtigste kneb er omskrivningen. Sig det ikke ligeud, find på noget overraskende. Altså ikke kongeligt besøg i Køge, men royalt besøg i Køge.

Nu er der ikke i sig selv noget galt ved at omskrive i stedet for at sige eller skrive tingene ligeud. Det er der mange andre end petitjournalister der gør: Når man i stedet for folketingsmedlemmerne siger de mænd og kvinder der er sat til at styre Danmark, kan det være for at minde om hvad folketingsmedlemmers opgave er; når Oehlenschlæger kalder Danmark Frejas Sal, så er det for at give landet en ny dimension; og når Scherfig ikke skriver at læreren gav eleven en lussing, men at han slog eleven i ansigtet, så opnår han at vise brutaliteten i den anerkendte straffeform øretæve.

Anderledes i petitjournalistikken. Her laver man omskrivninger som kun er til underholdning og ikke bidrager til at komme bag om dagligsproget. Når det skal meddeles at der er åbnet en kunstudstilling i ridehuset i Randers, hedder det: "Dragon-hestene i Randers er forlængst sat på de evige græsmarker, men nu er der igen kommet 'vrinsk' i de gamle bygninger". Eller se her: "... de vækster, studerende og forskere udi botanikken har brug for at iagttage live". Udi og live!

Allerede i 30'erne har Jacob Paludan iagttaget petitjournalistens anstrengte omskrivninger: ikke kaffen, men den brune drik, ikke østers, men de lækre skaldyr, ikke Tivoli, men den gamle have osv. I det følgende står der dog i det mindste Tivoli: "Tivolis morgengæster gned øjnene en ekstra gang, da der i går foran Pantomimeteatret pludselig stod en tonstung Hereford-tyr og en kæmpemæssig belgisk hingst – plus et lille styk Dexterko og en shetlandspony. Nej, det var ikke engang løwn." Samtidig med at man kan iagttage det karakteristiske sproglige krukkeri, har man her et typisk eksempel på den petitjournalistiske indledning, som prøver at fange interessen ved at begynde et andet sted end ventet: "Mærkværdigvis har Czeslaw Kozon ikke problemer med at sove om natten" (om den præst der havde sammensat programmet for pavens besøg). "Det gode skib Café Liva i Nyhavn kan byde på andet end kaffe og cabaret" (om en udstilling af håndmalede slips).

Petitjournalistens artikler er næsten indholds- og begivenhedsløse. Han forsøger så til gengæld at skabe begivenheder i selve sproget. Så bliver det først rigtig pinligt.

Ingen af eksemplerne ovenfor er hentet fra DR, men det kunne have ladet sig gøre at finde hvad der skulle bruges.

Kort

"Tre ud af syv fik fængselsstraf" (TVA 29.5.89). Meningen var at der var 7 anklagede, hvoraf 3 blev straffet. Men efter ordlyden blev 3/7 af de anklagede straffet, fx 9 af 21. Tre af (de) svv ville være det rigtige.

"Lobbyvirksomhed er der ikke i sig selv noget odiøst i" (RA 7.5.89). Lobbyvirksomhed blev omhyggeligt forklaret. Godt! Men så skal man ikke bruge så svært et ord som odiøst lige efter – uden forklaring. Og når en interviewet siger "Det er svært at dissociere det politiske fra det forretningsmæssige" (TVA 5.6.89), så bør man bede om en forklaring på dissociere.

Det er ikke underholdningsbidrag (RA 26.5.89), men underholdsbidrag man betaler til sin fraskilte ægtefælle.

"USA har ... hjulpet Frankrig med udviklingen af atomvåben, men det har ikke gjort det mindre uafhængigt" (RA 28.5.89). Tre nægtelser efter hinanden og to gange det med hver sin betydning er meget svært at afkode når man kun hører teksten.

"l løbet af dagen vil der brede sig et skydække over landet, som efterhånden vil gå i opløsning" (RA 19.5.89). Nå, er det nu kommet så vidt!

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.