Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR Sprogbrev nr. 4 Henrettelse
 

 

Henrettelse

af Erik Hansen, december 1985
af Erik Hansen, december 1985

I forbindelse med flykapringen i slutningen af november blev der flere gange talt om at kaprerne havde henrettet nogle af passagererne i Maltas lufthavn (fx i RA 25.11.1985). På samme måde har man i DR og den øvrige presse talt og skrevet om henrettelse og at henrette i forbindelse med rockerfejder i København.

Dette er en urimelig brug af ordene.

Den oprindelige betydning af ordet henrette, som vi har fra tysk, er "dømme bort", dvs. dømme til døden. Senere har betydningen forskubbet sig og betegner nu udførelsen af dødsdommen. En henrettelse er altså udførelsen af en straf som en domstol har fundet frem til på grundlag af lov og retshandling.

Flykaprere henretter derfor ikke deres gidsler, og rockernes hævndrab er ikke henrettelser. Det drejer sig simpelt hen om mord og myrderier. Pressen er i de senere år begyndt at bruge ordet henrettelse når det drejer sig om mord der udføres med koldt overlæg og under relativt rolige og velordnede forhold; noget med at stille folk pænt op og give sig god tid til aflivningen. Det er vistnok en nyere brug af det engelske execution der ligger bag, men det bør ikke være en undskyldning.

Ved at kalde mord for henrettelser har man antydet at det er noget der foregår med en vis ret og retfærdighed og at ofrene får deres velfortjente straf.

Uanset hvad man i øvrigt mener om dødsstraf, kommer man med den ubetænksomme brug af henrette(lse) til at vise mordere for megen respekt.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Læs hele nummeret