Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR Sprogbrev nr. 4 Forpligtigelse
 

 

Forpligtigelse

af Erik Hansen, december 1985
af Erik Hansen, december 1985

Der er flere der har bedt mig om at skrive om de meget udbredte former forpligtige og forpligtigelse. Problemet er jo at vi også har forpligte og forpligtelse, med samme betydning. Derfor irriterer det mange at der "sniger sig et komplet overflødigt -ig- ind". Atter et tegn på vor tids sproglige og moralske forfald.

Nu er formen forpligtige (og hertil altså forpligtigelse) absolut ikke nogen nyhed. Faktisk er det ældste kendte eksempel fra 1527. Men at ordet er gammelt og ærværdigt er strengt taget ingen garanti for at det ikke er ulogisk eller indeholder overflødigheder og konstruktionsfejl.

Lad os se på det!

Udsagnsord med forstavelsen for- er en stor og meget broget gruppe, og ordene er til dels ret uigennemskuelige: forbavse, forkvakle, fortryde osv. Men et meget klart mønster er "gøre"-ordene med stavelsen for-: at gøre skøn er det samme som at forskønne. På samme måde:

gøre kort = forkorte
gøre grov =
forgrove
gøre enkel =
forenkle
gøre urolig =
forurolige

 

Der er nok af dem: forlænge, fordyre, forfærdige, formilde, forstørre, forny, forrå, forfriske

osv.

Det er her vores problemord kommer ind i billedet:

gøre pligtig = forpligtige


Ordet er altså logisk og klart og dertil regelmæssigt og systematisk i sin dannelse. Det er betydelig sværere at argumentere for at forpligte(lse) er et ordentligt ord! For slet ikke at tale om forfladige(lse) – som ingen nogensinde skælder ud på.

Anderledes stiller det sig med bekræftige(lse). Det er også gammelt, Holberg brugte det såmænd. Men det er ikke meget brugt i vore dage, og der kan ikke stilles noget grammatisk forsvar op for det som for forpligtige. Derfor kan man uden mange betænkeligheder fraråde formerne bekræftige og bekræftigelse.

Men forpligtige? Det vil jeg også fraråde i DR. Ud fra logik og grammatik er der ganske vist ikke et ondt ord at sige om ordet. Men når man nu ved at det, ganske irrationelt, generer en masse mennesker, ophidser dem og flytter deres opmærksomhed fra det der bliver sagt til måden det siges på, ja så er det ikke hensigtsmæssigt at bruge ordet. Lad os hellere holde os til det halvdårlige ord forpligte, det generer ingen!

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Læs hele nummeret