Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR Sprogbrev nr. 4
 

 

Sprogbrev nr. 4

af Erik Hansen, december 1985

Udtale

Markedsforskningsinstituttet Observa er et dansk foretagende, og dets navn skal derfor udtales som det staves: obsǽrva, og ikke som om det var engelsk (obsööva).

Det er straks sværere med koncern. Man hører både den engelske udtale (og det er et engelsk ord): konsöön, en halvfordansket med stød, så ordet rimer på ørn: konsørn – og endelig den mest udbredte: konsærn. Denne udtale svarer til den traditionelle udtale af franske ord i dansk, fx koncert. Trods ordets oprindelse i engelsk må man nok anbefale denne sidste udtale (konsærn): den giver den bedste overensstemmelse med skriften, og bøjningen af ordet går glat.

Dramatisk bør udtales med langt a, sådan at ordet kommer til at rime på automatisk eller fanatisk. Men altså ikke på grammatisk, som har kort a foran -tisk.

I sidste Sprogbrev var vi inde på den sovjetiske partisekretærs fornavn, men der er også dem der er lidt i tvivl om efternavnet Gorbatjov – det er især det første o det drejer sig om. Det er rigtigt at det ikke er så ligetil hvordan det der skrives som et o skal udtales i russisk (fx udtales Odessa som adessa). Men vi har lang tradition for at vi i dansk gengivelse udtaler et o som vi ville have gjort det i et dansk ord. Altså skal første stavelse i Gorbatjov udtales præcis som går i (solen) går (ned).

Af en eller anden grund har vi fået tradition for fransk udtale af navnet på Chiles præsident Pinochet: pinosjé. Men da Chile er et spansktalende land, havde det vel egentlig været mest naturligt at vælge en spansk udtale: pinåtjæt, med tryk på sidste stavelse. Er den franske udtale så indarbejdet at det er for sent at skifte?

Henrettelse

I forbindelse med flykapringen i slutningen af november blev der flere gange talt om at kaprerne havde henrettet nogle af passagererne i Maltas lufthavn (fx i RA 25.11.1985). På samme måde har man i DR og den øvrige presse talt og skrevet om henrettelse og at henrette i forbindelse med rockerfejder i København.

Dette er en urimelig brug af ordene.

Den oprindelige betydning af ordet henrette, som vi har fra tysk, er "dømme bort", dvs. dømme til døden. Senere har betydningen forskubbet sig og betegner nu udførelsen af dødsdommen. En henrettelse er altså udførelsen af en straf som en domstol har fundet frem til på grundlag af lov og retshandling.

Flykaprere henretter derfor ikke deres gidsler, og rockernes hævndrab er ikke henrettelser. Det drejer sig simpelt hen om mord og myrderier. Pressen er i de senere år begyndt at bruge ordet henrettelse når det drejer sig om mord der udføres med koldt overlæg og under relativt rolige og velordnede forhold; noget med at stille folk pænt op og give sig god tid til aflivningen. Det er vistnok en nyere brug af det engelske execution der ligger bag, men det bør ikke være en undskyldning.

Ved at kalde mord for henrettelser har man antydet at det er noget der foregår med en vis ret og retfærdighed og at ofrene får deres velfortjente straf.

Uanset hvad man i øvrigt mener om dødsstraf, kommer man med den ubetænksomme brug af henrette(lse) til at vise mordere for megen respekt.

Forpligtigelse

Der er flere der har bedt mig om at skrive om de meget udbredte former forpligtige og forpligtigelse. Problemet er jo at vi også har forpligte og forpligtelse, med samme betydning. Derfor irriterer det mange at der "sniger sig et komplet overflødigt -ig- ind". Atter et tegn på vor tids sproglige og moralske forfald.

Nu er formen forpligtige (og hertil altså forpligtigelse) absolut ikke nogen nyhed. Faktisk er det ældste kendte eksempel fra 1527. Men at ordet er gammelt og ærværdigt er strengt taget ingen garanti for at det ikke er ulogisk eller indeholder overflødigheder og konstruktionsfejl.

Lad os se på det!

Udsagnsord med forstavelsen for- er en stor og meget broget gruppe, og ordene er til dels ret uigennemskuelige: forbavse, forkvakle, fortryde osv. Men et meget klart mønster er "gøre"-ordene med stavelsen for-: at gøre skøn er det samme som at forskønne. På samme måde:

gøre kort = forkorte
gøre grov =
forgrove
gøre enkel =
forenkle
gøre urolig =
forurolige

 

Der er nok af dem: forlænge, fordyre, forfærdige, formilde, forstørre, forny, forrå, forfriske

osv.

Det er her vores problemord kommer ind i billedet:

gøre pligtig = forpligtige


Ordet er altså logisk og klart og dertil regelmæssigt og systematisk i sin dannelse. Det er betydelig sværere at argumentere for at forpligte(lse) er et ordentligt ord! For slet ikke at tale om forfladige(lse) – som ingen nogensinde skælder ud på.

Anderledes stiller det sig med bekræftige(lse). Det er også gammelt, Holberg brugte det såmænd. Men det er ikke meget brugt i vore dage, og der kan ikke stilles noget grammatisk forsvar op for det som for forpligtige. Derfor kan man uden mange betænkeligheder fraråde formerne bekræftige og bekræftigelse.

Men forpligtige? Det vil jeg også fraråde i DR. Ud fra logik og grammatik er der ganske vist ikke et ondt ord at sige om ordet. Men når man nu ved at det, ganske irrationelt, generer en masse mennesker, ophidser dem og flytter deres opmærksomhed fra det der bliver sagt til måden det siges på, ja så er det ikke hensigtsmæssigt at bruge ordet. Lad os hellere holde os til det halvdårlige ord forpligte, det generer ingen!

Tryk

Ordene forudsætning, efterretning, overbevisning og overlevering udtales dels med tryk på første stavelse: fórudsætning, éfterretning, óverbevisning, óverlevering, dels med tryk på stavelsen lige foran -(n)ing: forudsǽtning, efterrétning osv. Dette sidste er ikke, som mange tror, et nymodens påfund, men var almindeligt for 100 år siden.

Da mange lyttere og seere bliver fortørnede eller i det mindste distraherede af at høre forudsǽtning osv., er det nok bedst at holde sig til udtalerne med tryk på første stavelse: óverbevisning, fórudsætning osv. Folk der selv siger forudsǽtning osv. er altid tolerante og harmoniske mennesker som uden besvær respekterer udtaler der ikke er som deres egen.

Så er der professionel. Skal vi have trykket på -fes- eller på -nel?

Ord som ender på -nel har altid trykket på sidste stavelse: konfessionel, sensationel, redaktionel, exceptionel osv.; medmindre de har negativ forstavelse, for så ligger trykket der: utraditionel, irrationel.

Proféssionel er den eneste undtagelse; det er noget ret nyt, og der er næppe tvivl om at det er engelsk der ligger bag. Til gengæld er proféssionel så udbredt, næsten enerådende, at udtalen med tryk på -nel virker forstyrrende på de fleste.

Den der siger professionél har al logik og systematik med sig, men næsten hele det danske folk imod sig.

Kort

"...inklusiv varme og lys..." (TVA 28.11.1985). Nej, det skal være inklusive! Det hedder inklusive og eksklusive i betydningen hhv. "iberegnet" og "fraregnet": lejligheden koster 4000 kr. per måned inklusive varme og lys – regningen var på 1250 kr. eksklusive moms.

"Dét haver så nyeligen regnet" (TV-tekst 17.11.1985). Nyeligen er en gengivelse af udtalen i drævende fællessang. Men både stavning og udtale skal være nyligen.

"Dette råd (om at undgå Athens lufthavn) blev løftet den 23. juli" (RA 25.11.1985) . Denne oplysning kan man muligvis få noget ud af hvis man er rap til engelsk og ved at lift betyder ophæve i den slags forbindelser.

Det er nok lidt lettere at gætte hvad der menes med "udkommet af topforhandling" (RA 22.11.1985). Men udkomme betyder på dansk "hvad der skal til for at klare dagen og vejen": forretningen giver hende et rigeligt udkomme. Det engelske outcome betyder "resultat" eller "udfald", og det var det der skulle være sagt her.

NytårsFORSÆT

I anledning af årsskiftet er der mange DR-medarbejdere der kommer til at nævne nytårsfortsætter. Det er altså forsæt, noget man sætter sig for. Forsæt. Læg mærke til hvor mange t'er der er i ordet! Lad det være dit nytårsforsæt at udtale ordet rigtigt!

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.