AIDS eller æjds?
Udtalen af AIDS behandlede jeg på opfordring i Sprogbrev nr. 2 (nov. 1985). Dengang var der så stor usikkerhed i sprogbrugen at det ikke var til at sige hvad der var den almindeligste udtale, A-I-D-S eller æjds. Man stod derfor helt frit til at vælge efter rent sproglige argumenter, og jeg anbefalede A-I-D-S af to årsager. For det første er det det almindeligste at forkortelser som er skrevet med store bogstaver, udtales bogstav for bogstav: SU, USA, FOF, ØD, DONG, VIP, EM, OL, EF, ID, HA, AV osv. – også når det er muligt at udtale dem som om de var rigtige ord; der er en hel del undtagelser (DIN, UNESCO, SWAPO osv.), men der er ingen tvivl om hvad der er det almindeligste. For det andet er udtalen A-I-D-S bogstav for bogstav den der giver den bedste overensstemmelse mellem stavning og udtale, hvad der især vil være en fordel for dem der ikke er kendt med engelsk.
Nu, fem år senere, er der ingen tvivl om at udtalen æjds står langt stærkere end A-I-D-S, fx er den så vidt jeg ved helt eneherskende blandt læger. I DR hører man begge dele, men afgjort mest æjds.
Jeg mener ikke jeg kunne have rådet anderledes i 1985. Nu vil jeg råde DR til at blive enig om én udtaleform, og vi kommer nok ikke uden om den dårligste af dem, altså æjds.
