Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR Sprogbrev nr. 39
 

 

Sprogbrev nr. 39

af Erik Hansen, maj 1989

Grusisk

Pludselig dukker Grusien op i aviser, radio og fjernsyn. Hvordan ser det tillægsord ud som svarer til Grusien? Grusisk, naturligvis, efter et velkendt og livskraftigt mønster: Arabien – arabisk, Indien – indisk, Belgien – belgisk, Californien – californisk, Tunesien – tunesisk osv. Og altså Grusiengrusisk, med det tilhørende indbyggernavn grusier. Men fra gammel tid har vi også formerne grusinsk og grusiner; de stammer fra tysk, som har n'et fra de russiske former. Det går derfor ikke an at sige at grusinsk og grusiner er forkert, men da denne unyttige uregelmæssighed praktisk taget var glemt, ville det være en god idé at tie den helt ihjel.

Udtale

BemærkBemærk
Dette er en ældre artikel som indeholder oplysninger der ikke længere er i overensstemmelse med gældende retskrivning!

Mens vi er ved Grusien: En del yngre DR-folk har det med at udtale navnet Grosien. Det er resultatet af en lydudvikling som ændrer et u til o efter r: rotebil, hinkerode, ølkros, skroetrækker osv. Da mange endnu er ukendt med Grusien, bør man holde lidt igen, så det klart fremgår at det staves med u.

Fortsat tørt (RA 7.5.89). Der er hele fire t'er, og man kunne høre dem allesammen! Men ellers står den som regel på veslig vind, rassikkerhed, sis på dagen og kommunispartiet.

I en tekst til TVA 20.4.89 stod der hierakiet. Det er en stavefejl der er lige så udbredt som parantes. Men det skal altså være parentes og hierarki. Prøv at tænke på at -ark er samme element som i monark, ærkebiskop og arkitekt. Det er græsk og betyder 'leder'. En monark er en enehersker, en ærkebiskop er en overbiskop, en arkitekt er en overmurer, en hierark er en gejstlig topfigur, og et hierarki er oprindelig et præstevælde. Man kan ikke høre r nr. 2 i hierarki; der manglede også r'er i vudere og Magrethe (TVA 26.4.89), og de burde have været til at høre.

Favoritter

Det er noget pjat at favorit- breder sig så voldsomt for tiden. Det er i orden at sige "... hvis favoritpartiet vinder" (P1 14.5.89), for her havde favorit- betydningen 'den sandsynlige vinder', ligesom i favorithold og favorithest.

Men hvis meningen er 'det som en eller anden foretrækker', så hedder det yndlings-: min yndlingsplads, Jensens yndlingsbog, børnenes yndlingsleg. Det er uheldigt at udvande favorit- ved at tale om favoritplads, favoritskuespiller osv.

Noget af forklaringen på at yndlings- trænges tilbage, kan være skræk for ikke at kunne skelne mellem yndlings- og ynglings-. Men det må da være til at huske at yndlings- er noget med at ynde og yndig, mens yngling er noget med ung.

Sin eller hans?

Der er kommet et brev fra en københavner som er ansat ved en af de jyske regionalradioer. Hun har det problem at hendes jyske kolleger ikke skelner mellem sin/sit/sine og hans eller hendes. De går faktisk rundt og siger "Han tog til Odense for at besøge hans mor" og "Hun glemte hendes taske". Hvad skal man gøre ved det?

Ingenting! Over det meste af Jylland klarer man sig helt uden sin/sit/sine, og det må være de jyske DR-medarbejderes nærmest grundlovssikrede ret at fortsætte med det. Men når man hører den slags sætninger hos folk der i øvrigt ikke røber sig som jyder, så opleves det unægtelig som en fejl.

Rigssprogets regler for brugen af sig og sin er så indviklede at de ville fylde mindst to hele Sprogbreve, så jeg vil i stedet henvise til Håndbog i Nudansk (Politikens Forlag 1988), side 400-405. Denne bog kan i det hele taget anbefales.

Spanske navne

En spanskkyndig DR-medarbejder græmmer sig over hyppige fejl i udtalen af spanske navne der ender på -ez. Man er tilbøjelig til at udtale dem efter franske regler – altså med tryk på sidste stavelse. Men det er i virkeligheden meget nemt, for der er altid en accent der angiver hvor trykket skal være:

González Pérez Rodríguez
Fernández Martínez Ramírez
Vásquez Hernández Ordónez

AIDS eller æjds?

BemærkBemærk
Dette er en ældre artikel som indeholder oplysninger der ikke længere er i overensstemmelse med gældende retskrivning! Med Retskrivningsordbogen fra 2012 er der i mange forkortelser indført valgfrihed mellem store og små bogstaver. Dog staves 'aids' nu udelukkende med små bogstaver.
(Læs mere om Store og små bogstaver).

Udtalen af AIDS behandlede jeg på opfordring i Sprogbrev nr. 2 (nov. 1985). Dengang var der så stor usikkerhed i sprogbrugen at det ikke var til at sige hvad der var den almindeligste udtale, A-I-D-S eller æjds. Man stod derfor helt frit til at vælge efter rent sproglige argumenter, og jeg anbefalede A-I-D-S af to årsager. For det første er det det almindeligste at forkortelser som er skrevet med store bogstaver, udtales bogstav for bogstav: SU, USA, FOF, ØD, DONG, VIP, EM, OL, EF, ID, HA, AV osv. – også når det er muligt at udtale dem som om de var rigtige ord; der er en hel del undtagelser (DIN, UNESCO, SWAPO osv.), men der er ingen tvivl om hvad der er det almindeligste. For det andet er udtalen A-I-D-S bogstav for bogstav den der giver den bedste overensstemmelse mellem stavning og udtale, hvad der især vil være en fordel for dem der ikke er kendt med engelsk.

Nu, fem år senere, er der ingen tvivl om at udtalen æjds står langt stærkere end A-I-D-S, fx er den så vidt jeg ved helt eneherskende blandt læger. I DR hører man begge dele, men afgjort mest æjds.

Jeg mener ikke jeg kunne have rådet anderledes i 1985. Nu vil jeg råde DR til at blive enig om én udtaleform, og vi kommer nok ikke uden om den dårligste af dem, altså æjds.

S'er

Storbyskultur (P1 20.4.89) og fodboldstilskuer (RA 18.4.89) fik et s for meget: storbykultur og fodboldtilskuer er det rigtige. Men det er en undtagelse, for hovedreglen er at når første led af en sammensætning selv er en sammensætning, så skal der s imellem: togulykke, men S-togsulykke, stenvæg, men murstensvæg, vognpark, men lastvognspark, skindjakke, men ruskindsjakke osv. Modersmål-Selskabet er ikke en undtagelse, men en fejl. Sammensætninger med modersmål har efter hovedreglen s: modersmålslærer, modersmålsundervisning, modersmålsordbog osv. Af en eller anden grund har man et s for lidt med i den idealistiske forenings navn, og af samme grund har man været nødt til at indsætte en bindestreg: Modersmål-Selskabet. Ellers ville folk med sans for modersmålet og kærlighed til det komme til at opleve navnet som sammensat af Modersmåls- og elskabet.

Hvad I dog siger!

"Et af de sikreste forårstegn er at grågæssene i Utterslev Mose har fået ællinger" (TVA 24.4.89). Der må have været en gensplejser på færde.

"... og da vi kunne parre Inga Nielsen med en af tidens interessanteste dirigenter ..." (P1 6.5.89). Er musikafdelingen nu begyndt at drive ruffervirksomhed?

Jan Troélls nyeste film blev i TVA 28.4.89 flere gange omtalt som Sagolandet – som om det var noget med sød- og sagosuppe. Enten må man udtale ordet på så klingende svensk at det er til at høre eller forklare at det betyder 'eventyrlandet'.

"Oliver North – gift med sin bedste ven" (TVA 5.5.89). Nej, han er ikke bøsse; der har bare stået his best friend i det amerikanske telegram. Det er rigtigt nok at vi har sløjfet endelserne -inde og -ske i de fleste tilfælde, nemlig hvor de var ganske ligegyldige. Men hvor den seksuelle forskel er noget relevant, beholder vi forskellen mellem kønnene: elsker - elskerinde, værtværtinde, munknonne, kongedronning, farmor, brorsøster, fætterkusine. Og altså: venveninde.

Og i Radioavisen 7.5.89 talte man om at "tidsrammen skulle forlænges". Hvor lang kan en ramme egentlig blive?

Som vanligt

(RA 11.5.89)

Der er en vis mode i at sige vanlig i stedet for sædvanlig, men det opfattes af mange lyttere som en krukket og irriterende svenskhed. Ordet sædvane er ejendommeligt ved oprindelig at være sammensat af to ord der begge betyder 'vane', nemlig sæd + vane. Ikke desto mindre er sædvane nu et fuldt accepteret ord, som vel at mærke betyder noget andet end vane. Til sædvane svarer tillægsordet sædvanlig, og til vane svarer tillægsordet vanemæssig. Vanlig har vi overhovedet ikke brug for, og der er ingen mening i at indføre denne uregelmæssighed.

Kort

"Rapporten har forårsaget et rivegilde i Kongressen" (RA 8.5.89). Pas på med ordet rivegilde. Den gamle betydning er 'nedrakning af en fraværende'; den nye er 'hidsig og uforsonlig diskussion' – og det var sikkert det det betød den dag. Ligegyldigt i hvilken betydning du bruger ordet, bliver du misforstået af halvdelen af lytterne.

Giver det egentlig god mening at tale om 100 % fortjeneste (TVA 7.5.89)? Meningen er at fortjenesten var 50 % af udsalgsprisen. 100 % fortjeneste kan man vel kun have hvis man har erhvervet varen gratis inden man sælger den videre. Men det er nok lidt for pedantisk. Derimod vil jeg uden betænkning kritisere den sproglige matematik i hundreder af tusind mennesker (TVA 9.5.89). Det skulle have været hundred tusinder af mennesker – hvis der altså virkelig var så mange ...

"Nedbøren kan ikke trænge ind i det store dokument fra oceanerne" (P1 30.4.89), sagde en meteorologisk sagkyndig. Intervieweren burde have bedt ham forklare hvad han mente med dokument.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.