Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR Sprogbrev nr. 37 Klicheer
 

 

Klicheer

Sprogbrev nr. 37<br> Marts 1989<br/> ved Erik Hansen

"... alt det der på en eller anden led betinger at det er en biograf det går godt for" (P1 10.3.89). Hvis man ikke kan undvære en kliché her, kunne man i det mindste have nøjedes med lissom. Den er kortere.

I musikafdelingen lytter man konsekvent musikken (P1 8.3.89). Alle andre steder lytter man til, men hører på. Selvfølgelig siger svenskerne, også i musikradioen, lyssna på, men det kan da ikke komme os ved.

I et indslag om de mange der begår selvmord ved at kaste sig foran tog, hed det konsekvent selvmordskandidat om selvmorderne (RA 3.2.89). Typisk eksempel på en tankeløs brug af en kliché. En selvmordskandidat er en der planlægger et selvmord, ikke en der begår eller har begået det.


Disse artikler kunne måske også have interesse