Hvad I dog siger!
"Det var direktøren i Brede der skaffede Grisen sit navn" (P1 1.3.89). Det drejer sig om lokalbanen fra Jægersborg til Nærum, og direktøren må altså have heddet hr. Gris!
"... men der skal vendes op og ned på nogle hellige køer" (RA 10.3.89). Ja, der har rigtig været gang i kovendingerne!
"Røveren er allerede idømt 4 års fængsel og en erstatning på 800.000 kr." (TVA 1.3.89). Den lille million må da i det mindste være et plaster på såret!

