Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR Sprogbrev nr. 36 Norsk
 

 

Norsk

Sprogbrev nr. 36<br> Februar 1989<br/> ved Erik Hansen

Søndag aften den 12.2.89 gav TV-Avisen mig den store og glade overraskelse at bringe en samtale med en norsk læge ganske uden tekstning. Og ved indslagets afslutning var der ikke spor med at vi beklager at vores tekstmaskine svigtede.

Er det et bevidst pædagogisk initiativ fra nytår? Jeg er klar over at utekstet norsk, for slet ikke at tale om svensk, giver lytter- og seerprotester, men de vil vel holde op hvis man gik langsomt og listigt til værks ved at lade være med at tekste når det som her er gæster der taler meget letforståeligt norsk. Jeg har selv mit hyr med afsides vestnorske fjorddialekter, men konservativt bokmål kan enhver forstå – det er jo præcis hvad vi alle gør som turister i broderlandet.

Senere i samme udsendelse var der endnu en samtale med en nordmand, denne gang tekstet. Men det er måske netop ideen: ikke gå for hurtigt frem?