Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR Sprogbrev nr. 35
 

 

Sprogbrev nr. 35

af Jørn Lund, januar 1989

Sig navnet

På given foranledning (TVA 4/1) skal jeg oplyse, at industriministeren ikke har e i sit fornavn, men til gengæld j i sit efternavn. Altså: Nils Wilhjelm, sådan som hans forældre har forestillet sig.

Skal vi snuppe et par af kollegerne? Boligministeren har to s-er i sit efternavn: Agnete Laustsen, og udenrigsministeren har ikke r i sit.

Den nyvalgte præsident i USA må ikke udtales som et dansk befordringsmiddel. Lommebogen rummer flere eksempler på denne uheldige udtale.

Rejse, flytte, skifte

"... til gengæld behøver borgerne ikke at rejse ud af kommunen, når de skal forhandle med skattemyndighederne" (TVA 17/12). Uden for dialektal sprogbrug ligger der i begrebet 'at rejse' en mere omfattende ekspedition end en overskridelse af kommunegrænsen. En anden medarbejder bruger jævnlig udtrykket 'at flytte kommune'. Traditionelt rigssprog kræver, at man 'skifter' kommune/skole/job (eller, naturligvis, flytter fra kommunen etc.). 'At flytte klasse, plads, skole, job' er distraherende sprogbrug for mange lyttere.

Kort

"Han (dvs. H.P. Clausen) indrømmer, at forventningerne til Dan Link ikke har slået til" (RA 6/1). Problemet er vel snarere, at forventningerne har været for store og derfor ikke er blevet indfriet. Men citatet siger nærmest det modsatte. Måske er der sket en kortslutning af 'holde stik' og 'slå til'.

"... har gjort hævd på ..." (TVA 19/12). Nej, man kan 'have hævd på noget' og 'gøre krav på noget', men man kan ikke 'gøre hævd'.

'Justitsminister Ninn-Hansen vil ikke tage sagen op, da han ikke ser nogen principper i behandlingen af sagen'. Meningen må vel være, at han ikke ser noget principielt forkert i sagsbehandlingen, eller at han ikke ser noget af principiel interesse (TVA 2/1).

BemærkBemærk
Dette er en ældre artikel som indeholder oplysninger der ikke længere er i overensstemmelse med gældende retskrivning! Med Retskrivningsordbogen fra 2012 indførtes valgfrihed mellem en række ord med -ium/-ie, herunder seminarium/seminarie.

Der har været talt meget om seminarier i den seneste måned; og i flertal går det fint. Men entalsformen skal ende på -ium. Der var debat om denne detalje i forbindelse med udsendelsen af den nye retskrivningsordbog, men tilhængerne af obligatorisk -ium sejrede. Derfor må vi her anholde udtrykket 'Haslev Seminarie' (TVA 12/12) hos en journalist, der i øvrigt kort efter sagde seminarium.

'... kendte til eksempler af forskellige former for mishandling' (RA 13/12). Nej, dansk sprog kræver her præpositionen .

Skuespiller Poul Reumert, hed det i KS-R 12/12. Og så lige ham! Kunstnere har ret til en bestemthedsendelse. Maler Jens Jørgensen tager hver sommer til Mallorca, men maleren P.S. Krøyer holdt til på Skagen. Forfatteren Klaus Rifbjerg har i øvrigt sommerhus samme sted. Det er de enestående, der har kvalificeret sig til en bestemthedsendelse. Opfinderen Karl Krøyer og kanonkongen Leoni hører med i det fornemme selskab. Naturligvis også komponisten og dirigenten Leonard Bernstein, hvis fornavn 1/1 blev udtalt med o. Sig "lennard".

Fangenskab, hedder det, ikke 'fangeskab' (TVA 30/12), medmindre det drejer sig om et skab til fanger.

Angiveligt

TVA omtalte 30/12 en fabrik, der 'angiveligt' fremstillede våben. Ordet er problematisk. Alene i min stue var der to opfattelser. En hævdede, at "så er det i hvert fald løgn". En anden, at fabrikken 'efter de foreliggende oplysninger' fremstillede våben; disse oplysninger kunne udmærket vise sig at være sande, man vidste det bare ikke endnu.

Senere stikprøver har vist samme usikkerhed hos mange andre. Brug derfor hellere andre udtryk.

Og sporten ...

Ikke kun visse lyttere, men også medarbejdere i DR giver sig undertiden til (uden for arbejdstiden, naturligvis) at tælle op, hvor mange gange deres kolleger siger "osse". Det er en næsten lige så ædel idræt som toldkontrollør Knagsteds virksomhed i kommaoptællingens tjeneste. Men noget nyttigt formål tjener det ikke. 'Også' skal nemlig i naturligt sprog udtales "osse". Derfor vil jeg vende brevskriverens kritik af navngivne personer til en ros og bryde princippet om anonymitet. Til lykke, Hans Georg Møller, med de tre gange 'osse' den 20/11. Mange hilsener til Lis M. Frederiksen med tak for 3 bidrag den 22/11. Peter Olesen (22/11) og Peter Ryom (28/11, hele 4 eksempler) skal med på æreslisten, ja selv vejrmagisteren må have ros.

Konsensus

En velkendt fagforeningsformand med et fortroligt forhold til forhandlingstekniske fremmedord talte to gange om 'bred politisk konsensus' i et kort indslag (TVA 5/1). Sådan et ord går hen over hovedet på mange seere. Nu kan interviewere jo ikke bestemme, hvilke ord svarene på deres spørgsmål skal rumme, og man kan ikke forlange, at de hver gang skal bryde et samtaleforløb af og bede om forklaring på de svære ord. I det foreliggende tilfælde havde det været passende at anvende den teknik, der går ud på i næste replik at indbygge en forklaring på et svært nøglebegreb fra den foregående ytring.

Udtale

'Kollega' kan i skriftsproget som flertalsform hedde 'kolleger' eller 'kollegaer'. Mht. udtalen er rigsmålet endnu mere rummeligt; kolleger kan have både "blødt" og "hårdt" g. Men som en medarbejder i TVA (17/12) at sige 'partikollegaer' med blødt g, det er ikke anbefalelsesværdigt.

"Den eksisterende LANDbohøjskole" – med tryk på første stavelse i sidste ord, det er heller ikke en heldig udtale (RA 13/12), medmindre der tænkes på en højskole for folk fra landet. Almindeligvis siges der 'LandboHØJskolen'.

Saudi-Arabien har gennem et par årtier haft sideformerne "sawdi-" og "saUdi"-Arabien. Det tjener intet fornuftigt formål at indføre en fjerde variant "saudiaRAbien", som man hørte i TVA 2/1.

DSB's foretrukne udtale "passaser" behøver ikke blive DR's. En korrespondent omtalte i TVA 5/1 et "passaserfly", der var blevet skudt ned. "Passasjer" må anbefales i nyhedsudsendelser.

'Hvis vi ikke deltager I diskussionen OM kultur' (30/12). Præpositionerne med VERSALER blev udtalt med tryk, sådan som det ofte sker i diskussioner. Jeg vil fraråde disse præpositionstryk. Der er ingen særlig begrundelse for at fremhæve forholdsordene – måske bortset fra det anstrøg af betydningsfuldhed, den talende måtte ønske at give sine ytringer.

Klicheer

Alle og enhver ønsker i denne tid tilsyneladende at sætte fingeraftryk på det, de har at gøre med. Vistnok blomstrede udtrykket op i forbindelse med Socialdemokratiets ønske om at få indflydelse på en finanslov. Men siden da er vendingen blevet skamredet – og fortjener en pause.

'... eller for den sags skyld ...'. Misbrug af dette udtryk må tilskrives ren og skær nonchalance. Herregud, lad os bare sætte sagen på spidsen, lad os bare tage 'de yderste konsekvenser' med i betragtning.

"Var det Dansk Røde Kors, der ikke var gearet til denne opgave?" (TVA 4/1). En moderne kliche. Pas i det hele taget på med maskinmetaforer, billeder, der beskriver menneskelige forhold som tekniske processer. En konfektgnaskende onkel udtalte i juledagene, at han ikke var 'programmeret' til at motionere. Det skulle ligne en højere form for bestemmelse, og så lød det jo pænere, end hvis han havde udtalt, at han ikke gad gå en tur.

Store underskud er for tiden 'bragende'. TVA kunne 5/11 på ny berette om bragende underskud. På samme måde tales der ofte om kursers, specielt valutakursers himmelflugt. Er sproget ikke til gengæld ved at devalueres?

En medarbejder i NA-R er grundig træt af i øjeblikket og på nuværende tidspunkt. Jeg har det endnu værre med for nærværende, på årsbasis og efterfølgende (= bagefter, senere). En medarbejder i DR-U henstiller, at man begrænser brugen af signal i alle mulige overførte betydninger ('få et signal om', 'give signal om' etc.).

Gamle travere

Hermed erklærer jeg mig overvundet og opgiver enhver kamp mod journalisternes misbrug af ordet 'historie' som betegnelse for et indslag. Jeg har gentagne gange påpeget de uheldige bibetydninger, det fremkalder, men det nytter ikke. Selv de mest sprogfølsomme medarbejdere fremturer; de vil tale om deres 'historier'. OK, I skal ikke for fremtiden høre det mindste i den anledning.

Både ... men også vil jeg ikke opgive, når det drejer sig om manuskriptstøttet oplæsning. I spontan tale kan afstanden mellem de to led blive så stor, at den talende (og som regel også den lyttende) glemmer sammenhængen, men den forklaring kunne ikke bringes i anvendelse for nylig (RA 3/1).

Derimod kunne en højtstående gæst fra ordensmagten (TVA 30/12) undskyldes på den konto, da han sagde 'punkt 1' – og herefter 'for det andet'.

Næsten en hund

En nu pensioneret tv-pioner, der ikke tog skade af at blive kendt, har som et apropos til placeringen af ordet 'næsten' i sætningen jeg var næsten hos hende hver dag' (Sprogbrev nr. 32, side 4) sendt et par "angiveligt" klassiske eksempler: 'Der står næsten en flagstang i hver have' og 'Da vi kørte gennem landsbyen, kom der næsten en hund ud fra alle husene og gøede ad os'. Det er bare for meget, som dronningen sagde i sin nytårstale.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.