En lapsus
Der er meget få sproglige søjlehelgener. Alle kan i farten komme galt af sted, og man vil have bemærket, at vi i Sprogbrevet normalt ikke beskæftiger os med fortalelser. Derfor vil jeg heller ikke gøre mig lystig over studieværten i TVA 1/12, der kom lidt uheldigt fra en improvisation: 'Det var nok et råd, der var værd at lægge sig på øre'. Vedkommende ved lige så godt som jeg, at man kan lægge sig noget på sinde', 'lægge øre(t) til noget' osv.
Men alle kan komme på glatis, selv monarker. Chr. X hyldede i en tale nogle mennesker, fordi de "havde bragt dansk idræt det hoved længere frem, som vi andre manglede". Ja, man skal høre meget, før ørerne falder af – men ikke så forfærdelig meget, før øjnene falder i.
Jeg troede i øvrigt ikke mine egne øren, da en voksen radiomedarbejder i et orienteringsprogram 1/12 sagde en kilomet. Om det kan forklares som en lapsus, ved jeg ikke. Kan det virkelig være en ukyndighedsfejl? I så fald vil jeg med Holberg sige: "Monsieur, I er mafoi en Nar!"
