Udtale
Kirkeministeren skal udtales rækkendorf. Der er ingen grund til at vælge en tysk udtale.
TVA 5/11 omtalte et værk, der var blevet uopført. Tag r'et med i udtalen. Og tag l'et med i skolen. TVA 3/11 beskæftigede sig med Landbohøjskonen.
Om man siger Kømagergade eller Kømargade er mindre væsentligt. Begge udtaler har hævd i rigsmålet. Men det har udtalen med hørbart b ikke. I TVA 5/l1 sagde studieværten Kømargade, men reporteren tog b'et med.
Radioavisen har en fortræffelig medarbejder, der siger bir i stedet for bli(ve)r. Det er ikke en udtale, han selv har opfundet, det er en velkendt mindretalsudtale, men den må frarådes, i hvert fald i distinkt tale.
Der er stadig ikke noget, der hedder "premiereminister" (TVA 5/11), og lancere skal ikke udtales "langsjere". Psykiatriske patienter skal ikke omtales som "psykriatiske" tilfælde (TVA 26/10).
En sprogbevidst medarbejder ved TV-Provinsafdelingen er klar over, at trykket i et ord kun sjældent skifter under bøjning. Ældre rigsmål krævede betonet førstestavelse i martyr og satyr, men trykforskydning til 2. stavelse i martyrer og satyrer. I moderne rigsmål er tryk på 1. stavelse almindeligst i både ental og flertal. Men rigsmålet har stadig trykskifte i en række ord på -or: DOKtor-dokTORer, TRAKtor-trakTOrer, proFESsor-profesSOrer m.fl. Og hvad gør man så med ordet dæmon?
I ældre rigsmål skulle ordet udtales DÆmon i ental ubestemt form, men i flertal have trykskifte til dæMOner. Det forklarer medarbejderens modvilje mod at bevare trykket på første stavelse under bøjning. Men i øvrigt er der sket en ændring i rigsmålet. Mange siger dæMON, altså med samme tryk som i de andre bøjningsformer, og det vil jeg ikke indvende noget imod.
