Tempo

Radioen har i de senere år bragt adskillige klip fra gamle udsendelser. De giver anledning til mange iagttagelser mht. teknisk, stilistisk og sproglig udvikling. Tydeligt er det fx, at tempoet i afviklingen af programmerne er steget. Ikke sjældent går udsendelserne lige over i hinanden, undertiden bider en 'spot' ligefrem en udsendelse i halen og fører umiddelbart over i næste udsendelse.

Pauserne mellem indslagene i udsendelserne er kortere, ofte er også mellemrummet mellem musik og tale droppet, taletempoet i de fleste udsendelser er steget mærkbart, ja ligefrem forceret, fx i visse nyhedsudsendelser om morgenen og i en del af de udsendelser, der henvender sig til børn og unge. Det giver en puls, der kan gøre det til en hæsblæsende oplevelse at se og lytte. Teknikken går ifølge min frisør over i det manierede i mange af de udsendelser, der kommer fra Kvægtorvet. Måske kunne DR stå sig ved at holde igen. Eftertanken skulle gerne have en chance, og dynamikken i det hæsblæsende tempo er ofte hul og udvendig.

TVA's teleprompter kan gøre selv tilhørerne stakåndede, specielt i begyndelsen af udsendelsen, fordi studieværterne, måske for ikke at komme bagud i den løbende tekst, har det med at ekspedere overskrifterne nonstop. Begyndervanskeligheder? Vi får se. I et senere sprogbrev [sprogbrev nr. 65 og sprogbrev nr. 89] vil jeg se på nogle af de særlige sprogproblemer, teknikken kan medføre.