Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR Sprogbrev nr. 32 Følsomme ord
 

 

Følsomme ord

af Jørn Lund, oktober 1988
af Jørn Lund, oktober 1988

En tidligere medarbejder ved Radioavisen har i Politiken 6/10 besværet sig over, at tre bankrøvere af nyhedsafdelingerne i DR blev karakteriseret som 'arabisk udseende'. Han finder udtrykket diskriminerende. Dertil kommer, at han betvivler, at der findes noget, man kan kalde 'et arabisk udseende'.

Medarbejderen skriver ikke, hvad afdelingerne i stedet skulle have gjort. Måske er det underforstået, at man slet ikke skulle have givet et særligt signalement af de tre mænds udseende. Men det ville nok trods alt indebære et drastisk tab i informationsværdi.

Hvis vi nu antager, at mange danskere faktisk forbinder noget med udtrykket 'arabisk udseende' – og det gør jeg, vel vidende, at udtrykket er sløret i konturerne både hos afsendere og modtagere – så står tilbage at vurdere, om det går an at bruge det. Lad os i forbifarten notere, at det under alle omstændigheder, også for danskere, er forbundet med vanære at blive sat i forbindelse med et bankrøveri.

Redaktionerne har i en fart skulle afveje to hensyn over for hinanden. Det pragmatiske: mulig hjælp til opklaring – over for det ideologiske: faren for at bidrage til mistænkeliggørelse af herboende udlændinge o.l.

Et ydre, der påkalder sig særlig opmærksomhed, kan være et vigtigt led i et signalement. Alligevel mindes jeg ikke at have hørt udtryk af typen 'bankrøveren havde en vorte på sin meget lange og krumme næse', 'den eftersøgte dreng stammer og misser med øjnene', 'bortføreren var en udpræget feminin mand', 'den forsvundne kvinde taler udpræget københavnsk/sønderjysk/bornholmsk dialekt' – eller for den sags skyld 'den eftersøgte kvinde kan virke særdeles tiltrækkende'. Det kan undertiden oplyses, at den eftersøgte halter eller har et stort modermærke på kinden, men tættere på en beskrivelse af særlige legemlige kendetegn går man vist sjældent. Derimod meddeler man kendsgerninger af typen 'almindelig af bygning', '190 cm høj', 'medførende en sort damecykel' (det er i øvrigt snart længe siden).

Man foretrækker altså udtryk, der ikke kan opfattes som negativt ladede; alligevel kan man være nødt til at angive, at en efterlyst person er åndssvag, senil, kriminel o.l. I sådanne tilfælde bruges udtryk som 'psykisk handicappet', 'har svært ved at orientere sig' og 'farlig for sine omgivelser'.

Skulle man i det aktuelle tilfælde afveje forholdet mellem informationsbehov og ideologisk forsigtighed, kunne man prøve at formulere sig ud af problemet med en sætning som fx 'bankrøverne menes at være udlændinge'. Med dette udtryk går man et trin op ad abstraktionsstigen – med det tab af præcision, det kan indebære.

I mindre soigneret sprogbrug anvendes udtrykket 'perker' som bekendt om alt, hvad der ser fremmed ud – uden smålig skelen til nationalitet og baggrund for udlændigheden. Eksistensen af ordet er et symptom på, at nogle danskere har brug for et overbegreb med negativ ladning. I dette tilfælde kan man tale om en indbygget diskrimination; det kan man ikke mht. 'arabisk udseende'. Derfor vil jeg ikke bebrejde NA-R og TVA noget, selv om man som nævnt kunne have foretrukket en anden formulering.

Lette løsninger findes ikke. Beslægtede problemer dukker ofte op, jf. Erik Hansens bemærkninger om 'neger'/'sort' mv. i Sprogbrev nr. 20. Da emnet ikke blot er følsomt, men ligefrem væsentligt, foreslår sprogkonsulenterne et møde med nyhedsafdelingerne om denne og tilsvarende sager.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Læs hele nummeret