Geografiske navne
Selv om man ikke ønsker grænsen mod Vesttyskland flyttet længere sydpå og såmænd er tilfreds, hvis blot den bliver liggende, så må man anholde brugen af den tyske form Sylt for øen Sild (RA 24/7).
Den danske form har stadig hævd i dansk udtale, og det er netop det, der er afgørende, hvor det drejer sig om udtalen af geografiske navne. Vi har tradition for at sige Rom, ikke Roma, Paris med dansk udtale, ikke "bhaRI", Flensborg med dansk o, ikke tysk u. Derfor skal vi også fortsat sige "iBITsa" (spørgsmål fra medarbejder), selv om det ikke har baggrund i den fremmede lokale eller nationale udtale.
I nogle tilfælde er sprogbrugen mindre stabil. TVA har spurgt, om en person fra Burma, en burmeser, skulle udtales med "bur-" som i burhøne eller med engelsk ø-lyd som i surfe. Da landets navn aldrig udtales med "bur" som i "burhøne", anbefalede jeg "bøhMEser". Men spørgsmålet viser, at sprogbrugerne ikke har lagt sig fast på en bestemt udtale. Dertil er ordet for sjældent.
Det samme gælder betegnelsen for en person fra Armenien. I dagspressen finder man mange eksempler på den uautoriserede form "armener", den forekommer hyppigt hos medarbejderne i DR, og den kendes i Dansk Sprognævn fra halvtredserne. Formen har klare paralleller: en indbygger i Albanien hedder således en albaner. Men tilladt er formen "armener" ikke, og det var den heller ikke i den gamle retskrivningsordbog. Sig og skriv derfor armenier.
