Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR Sprogbrev nr. 31 Betydning
 

 

Betydning

af Jørn Lund, september 1988
af Jørn Lund, september 1988

"En trist konklusion på aftenens program", hed det (KSR 1/8) – og det kan måske lyde meget rimeligt. Men der var ikke tale om en sammenfatning, blot om en afslutning på en broget udsendelse, der tilfældigvis sluttede i mol.

En medarbejder har spurgt om betydningen af dum i udtrykket "så dumme kan de ikke være". I sammenhængen her er betydningen ikke 'uintelligent', men snarere 'uklog', 'ufornuftig'. Udtrykket siger her ikke noget om almen begavelse, men om hensigtsmæssighed. Selv en Niels Bohr kunne være 'dum' i den betydning. Megen medie-pop kunne være undgået, hvis denne elementære forskel havde stået klart for de implicerede politikere og journalister.

Ordet utrolig er ved at blive devalueret. Har man været glad for at se en udsendelse, er den straks 'utrolig god', er man en smule træt, er man 'utrolig udmattet', sætter man pris på et andet menneske, holder man 'utrolig meget' af det. Vi har fået en ny skala:

  1. Jeg er rimelig glad for det
  2. Jeg er rigtig glad for det
  3. Jeg er utrolig glad for det. (Variant: voldsom(t) glad).

Det ser ud til, at utrolig er ved at udvande sin betydning. Der må være grænser for, hvor mange gange tro og sandsynlighed overskrides i et par minutters samtale.

På en anden led er der også ved at ske en svækkelse af ord som teknologi, systematik, argumentation, problematik. De bruges ofte i stedet for teknik, system, argument og problem. Det er synd for begge ordrækker, for de har forskellige betydningsopgaver at dække. Og det er da vel ikke sådan, at nogen opfatter de længere ord som finere og mere saglige end de kortere?

Starte op er på samme måde trængt ind på steder, hvor starte tidligere har haft råderum, i øvrigt ofte til stor irritation for ældre mennesker, der almindeligvis foretrækker 'begynde', 'indlede' osv., med mindre det drejer sig om tekniske anliggender. Men faktisk er der en betydningsforskel på de to udtryk. Når man starter noget op (udtrykket overgås i hæslighed kun af at få noget op at stå), så tager en længerevarende, ofte sammensat proces sin begyndelse. Hvis man starter, har det en mere afgrænset, punktuel betydning. Derfor: Åbner man en ny virksomhed, starter man den op. Sender man en mand til månen, begynder opstartsfasen længe før lunten tændes (eller hvad der nu sker). Påbegynder et foretagende en ny salgsstrategi, starter man den op efter længere tids forberedelse. Men: Olsen kan ikke få startet sin knallert, og min motorplæneklipper vil heller aldrig starte.

Begræns brugen af starte op; udtrykket virker simpelt hen for irriterende på de fleste, selv om der er en betydningskerne, som dækkes ganske fortræffeligt. Vendingen at få noget op at stå kan vi (sprogligt set) godt undvære. Lad den falde.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Læs hele nummeret


Disse artikler kunne måske også have interesse