Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR Sprogbrev nr. 3 2000-tallet
 

 

2000-tallet

af Erik Hansen, november 1985
af Erik Hansen, november 1985

Der er efterhånden ikke meget tilbage af 1900-tallet – eller det tyvende århundrede, som det også kaldes.

Men hvad skal vi kalde tiden efter årtusindskiftet? Vi kunne jo bare sige det enogtyvende århundrede, men denne skæve nummerering er og bliver et problem. At 1624 er et år i det 17. århundrede og at årstallene i det 19. århundrede begynder med 18, er særdeles logisk, men næsten umuligt at klare i farten for de fleste mennesker. Det er naturligvis derfor det efter svensk mønster for længe siden er blevet almindeligt at tale om 1600-tallet, 1700-tallet, 1800-tallet osv.

Hermed skulle vores problem så være løst: efter 1800-tallet kommer 1900-tallet, og det næste, det der skrives 2000-tallet, må så være tyvehundredtallet.

Men det lyder inderlig forkert, for tallet tyvehundrede eksisterer ikke i dansk. Vi kan sige sytten hundrede eller ét tusind syvhundrede, og 1900 kan udtales nitten hundrede eller ét tusinde ni hundrede. Men vi har ikke tyve hundrede som en mulighed ved siden af to tusinde. Det er i det hele taget sådan at når tallet ender på tre nuller, er der kun én mulighed: 4000 og 8000 kan ikke udtales anderledes end fire tusinde og otte tusinde. Det gælder også selve tallet 1000. Slaget ved Svold fandt sted i tusind og tolv, og ikke i ti hundrede og tolv.

Udtaler af typen tyvehundredtallet har allerede en vis udbredelse i Norge, og forleden dag sagde Palme det i den svenske Riksdag.

Men her i landet må man anbefale totusindtallet.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Læs hele nummeret