Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR Sprogbrev nr. 3
 

 

Sprogbrev nr. 3

af Erik Hansen, november 1985

Udtale

BemærkBemærk
Dette er en ældre artikel som indeholder oplysninger der ikke længere er i overensstemmelse med gældende retskrivning!

Hos de fleste danskere under 35 er ordene lærer, lærere og læger faldet helt sammen i udtalen. Det har ikke spor med sjusk at gøre, for det er en generel lydudvikling som rammer mange ord. Men sammenfaldet er meget upraktisk i dette tilfælde, for netop lærere og læger omtales tit sådan at lytterne virkelig kan komme i tvivl om hvad der er meningen. For eksempel varede det længe før det fremgik af Radioavisen hvem det var der for nylig holdt landsmøde og protesterede over lønninger og arbejdsforhold: Det var lærerne og ikke lægerne, men det var ikke til at høre på andet end sammenhængen, og det tog meget lang tid.

Tænk alvorligt på dette problem, og udtal ordene meget tydeligt på gammeldags måde, selv om det muligvis føles lidt kunstigt!

"Overvågningsfartøjet er en helt modernet type" (RA 31.10.85). Det er ikke ualmindeligt at høre om modernet tøj og modernede lejligheder, men det skal være moderne, og ordet kan ikke bøjes.

I landet Peru bor der peruanere, og de udgør det peruanske folk. Formerne peruvianer og peruviansk er dannet efter engelsk mønster og bør ikke bruges hos os i skrift og tale. Det kan man se i den lille nyttige ordliste "Statsnavne og nationalitetsbetegnelser" (Dansk Sprognævn 1979).

Der er efterhånden en stærk tradition for at udtale El Salvador med tryk på Sal-, men det er også engelsk. I dansk udtales spanske navne som hovedregel med trykket som i spansk, og det burde her give El Salvador med tryk på -dor.

I Sprogbrev nr. 2 mindede jeg om at det engelske navn Anthony udtales med t. Nu er jeg blevet gjort opmærksom på at det passer når det er britisk engelsk; i amerikansk engelsk er det med th!

Det ville være praktisk hvis DR besluttede sig for én udtale af aids, altså enten a-i-d-s eller æjds. Udtalen som de fire bogstavnavne a-i-d-s er nok det bedste valg: den giver den bedste overensstemmelse mellem stavning og udtale og er derfor lettest at opfatte for lyttere der ikke er stive i engelsk.

2000-tallet

Der er efterhånden ikke meget tilbage af 1900-tallet – eller det tyvende århundrede, som det også kaldes.

Men hvad skal vi kalde tiden efter årtusindskiftet? Vi kunne jo bare sige det enogtyvende århundrede, men denne skæve nummerering er og bliver et problem. At 1624 er et år i det 17. århundrede og at årstallene i det 19. århundrede begynder med 18, er særdeles logisk, men næsten umuligt at klare i farten for de fleste mennesker. Det er naturligvis derfor det efter svensk mønster for længe siden er blevet almindeligt at tale om 1600-tallet, 1700-tallet, 1800-tallet osv.

Hermed skulle vores problem så være løst: efter 1800-tallet kommer 1900-tallet, og det næste, det der skrives 2000-tallet, må så være tyvehundredtallet.

Men det lyder inderlig forkert, for tallet tyvehundrede eksisterer ikke i dansk. Vi kan sige sytten hundrede eller ét tusind syvhundrede, og 1900 kan udtales nitten hundrede eller ét tusinde ni hundrede. Men vi har ikke tyve hundrede som en mulighed ved siden af to tusinde. Det er i det hele taget sådan at når tallet ender på tre nuller, er der kun én mulighed: 4000 og 8000 kan ikke udtales anderledes end fire tusinde og otte tusinde. Det gælder også selve tallet 1000. Slaget ved Svold fandt sted i tusind og tolv, og ikke i ti hundrede og tolv.

Udtaler af typen tyvehundredtallet har allerede en vis udbredelse i Norge, og forleden dag sagde Palme det i den svenske Riksdag.

Men her i landet må man anbefale totusindtallet.

I nat

En DR-medarbejder skriver at han ikke bryder sig om nyhedsudsendelsernes meddelelser om at den amerikanske præsident holdt en tv-tale i nat: "Jeg forestiller mig altid præsidenten iført slåbrok og sivsko, mens hele USAs befolkning sidder og hænger halvbevidstløse af søvnmangel på en stol og prøver at finde ud af, hvorfor de er blevet purret i nattens mulm og mørke ved hjælp af kirkeklokkeringning, kanonskud og luftværnssirener."

Han har ret. I nat er uklart og overdramatiserende. Man kan jo lige så godt sige ... i Washington D.C. klokken 20.30 lokal tid.

Og det er da vist også det man hører mest efterhånden.

Betydninger

Reagan-administrationen: Ud fra den normale betydning af administration i dansk vil de fleste tro at det betegner præsidentens stab af embedsmænd, kontorpersonale og hele det praktiske apparat der bringer politiske beslutninger til udførelse. Men det der menes er jo præsidenten og hans ministre, altså den politiske ledelse. Den rigtige oversættelse må derfor være Reagan-regeringen.

En DR-medarbejder beder mig om medhold i at der bør skelnes mellem de sidste uger og de seneste uger osv. De seneste uger er ugerne lige op til dette tidspunkt, men de sidste uger skulle være de absolut sidste uger af et eller andet forløb. "Filmen tages af plakaten på mandag, men de sidste tre dage er der to aftenforestillinger", "Filmen har været spillet i over tre måneder, men de seneste tre dage har salen været halvtom."

Gør bare sådan! Men husk at sidste har begge betydningerne, så man kan ikke være sikker på at lyttere og seere opfatter nuancen hvis den ikke fremgår af sammenhængen – og det gør den som regel. Det er derfor udmærket at skelne mellem sidste og seneste, men ikke særlig nødvendigt.

Man kan på samme måde skelne mellem første og førstkommende, men det går som regel uden problemer at sige første i begge betydninger.

"... men dette er jo blot en måde at omgås lønaftalerne på" (RA 7.11.85). Nej! Det skal selvfølgelig være omgå, som betyder "smutte udenom på ikke helt hæderlig manér": omgå loven/reglerne/sandheden. Omgås betyder "have selskabeligt samkvem med": jeg omgås ikke mine kolleger privat, Jensen og Holm har aldrig omgåedes.

Det minder om en anden almindelig sammenblanding i DR og andre steder, nemlig imødegå og imødekomme. Imødegå betyder "stille sig afvisende over for": imødegå en påstand/kritik/argumentation; imødekomme betyder nærmest det modsatte, nemlig "stille sig velvilligt over for": imødekomme et ønske/et krav/en ansøgning.

Kort

"De pågående nedrustningsforhandlinger" (RA 11.10.85). Det lyder meget svensk! Den normale betydning af pågående i dansk er "aggressiv, påtrængende". Her må meningen have været de igangværende forhandlinger eller de forhandlinger der er i gang. Og i masser af tilfælde tillader sammenhængen at man nøjes med at sige forhandlingerne.

"Der resterer nu tre runder tilbage" (Sport 14.10.85). Det er for meget af det gode! Det er nok at sige der resterer nu tre runder. Og da resterer er et sjældent og svært ord (øjensynlig også for journalisten), ville det allerbedste have været der er nu tre runder tilbage.

"Centrums-Demokraterne" (Sprogbrev nr. 2). Ord som er sammensat med centrum, er korrekte både med og uden s: centrum(s)parti, centrum(s)søgende, centrum(s)bor. Men Centrum-Demokratiet er et navn, og det skal selvfølgelig respekteres; derfor også Centrum-Demokraterne. Beklager!

"Man kan ikke bebrejde folk for at fortie noget de ikke har set" (TVA 26.8.85). Det hedder kritisere én for noget, skælde en ud for noget, irettesætte en for noget, lade en høre for noget og dadle en for noget. Men bebrejde en uden for. Altså: "Man kan ikke bebrejde ham hans pessimisme", "Man kan ikke bebrejde folk at de fortier noget de ikke har set."

"Der var mange kendte personer til stede, bl.a. skatteministeren". Når det drejer sig om personer, bør bl.a. læses blandt andre; er det genstande eller noget der ikke kan tælles, læses forkortelsen blandt andet: "Der blev fundet en del våben, blandt andet et sværd fra romersk jernalder", "Søen er fuld af forurenende stoffer, blandt andet kviksølv." Om større dyr med en vis individualitet kan begge udtaler bruges: "jeg blev generet af en hel flok hunde, blandt andre/blandt andet min nabos buldog."

– Og så skal Mikhail Gorbatjovs fornavn absolut ikke udtales på engelsk (RA 30.10.85), men enten lige ud ad landevejen: mika-il, eller i den store luksusudgave med (tysk) ch-lyd i stedet for k: micha-il.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.