Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR Sprogbrev nr. 29
 

 

Sprogbrev nr. 29

af Erik Hansen, maj 1988

Udtale

Prognose er et græsk ord sammensat af pro, som betyder 'fremad(rettet)' og gnōsis som betyder 'viden'. En udtale med tydeligt g er derfor at foretrække: pro-gnose (RA 25.4.88). Gennemskuer man ikke ordets opbygning, kommer man let til at dele det prog-nose, og så forsvinder g'et jo fra udtalen. Det nytter næppe at erklære denne danske udtale forkert, men gid vi dog aldrig havde fået den!

Man skriver garnison og udtalen er derefter. Det skal altså ikke være en garnisjonsby i Libanon (TVA 4.5.88), som om ordet endte på -tion.

Og så er jeg nu fuldstændig sikker på at jeg hørte "man mindedes våbens-tilstanden i Frankrig" (TVA 8.5.88). Det drejer sig om at våbnene er bragt til stilstand, og det hedder derfor våben-stilstand eller våbenhvile.

Forbindelser med st er øjensynlig meget svære, men der er ingen vej udenom. Det hedder restskat, ikke resskat (RA 8.5.88), det skal være retslæge, ikke raslæge (TVA 9.5.88), og sundhedsministeren hedder Laustsen, ikke Lausten (RA 6.5.88). Og forsætte er nærmest blevet reglen, lige indtil nytår hvor fortsætterne dukker op med et t som ikke skal være der. Hvad med at gøre det omvendt, altså fortsætte hele året, og forsæt til nytår?

Stadsstuen skal have udtalt sit stads som i julestads, og absolut ikke som i stadsbibliotek. Stadsstuen er den fine stue, og det er stads i betydningen 'pragt', 'pynt' (TVA 4.5.88).

Der er mange forstyrrende fejl mht. tryk (frasering), fx i RA 20.4.88: "Stilles der er sådant krav (nl. om oplysning om atombevæbning) bliver skíbene báre vǽk". Meningen må have været "... blíver skíbene báre vǽk". Blive væk med tryksvagt blive betyder 'forsvinde ved en fejltagelse'; blive vǽk med trykstærkt blive betyder 'holde sig borte'.

Svært ord igen

I tv-reportagen fra boligudstillingen i Odense (5.5.88) siger journalisten at hvis man havde gjort sådan og sådan "så var det jo blevet pastiche". Det er slet ikke så urimeligt på den måde at indføre et fagudtryk i den rigtige sammenhæng. Men noget så specielt som pastiche bør forklares, for der er alt for mange der ikke kender ordet. Forfatteren af underteksterne havde i al fald fået det til prestige!

Falske venner

"De første til at forlade flyet var to tilslørede kvinder" (RA 20.4.88) bygger sandsynligvis på et engelsksproget telegram. "The first to leave the plane ..." betyder 'de første som forlod flyet', og sådan burde det have været på dansk. "De første til at ..." indebærer noget med iver og trængen sig på: hun er altid den første til at stikke af når der skal vaskes ophan er som regel den første til at råbe op.

"Den palæstinensiske oprejsning" (P1 19.4.88). Nej, det engelske ord uprising hedder på dansk opstand. Oprejsning er noget helt andet, nemlig rehabilitering.

"Philby er anset for at være en af de dygtigste spioner ..." (TVA 12.5.88). Igen formentlig en for direkte overførsel fra engelsk. At være anset for noget betyder at være agtet og æret på grund af noget (han er anset for sine gode resultater). Er betydningen 'at blive betragtet som', skal det være "Philby anses for at være ..." eller "Philby bliver anset for at være ...".

Og fra samme udsendelse: "Da han døde, var Philby general i KGB". På dansk skal vi have rækkefølgen navneord (Philby) stedord (han), derfor "Da Philby døde, var han ...". På engelsk kan man efter visse regler have den omvendte rækkefølge. Men altså ikke på dansk.

Det er sikkert også en engelsk sprogform der ligger bag "Drabet af en israelsk pige" (TVA 11.4.88). Det skulle have været drabet på en israelsk pige. Vi har en lille håndfuld volds- og aggressionsgloser som – lidt overraskende – forbindes med og ikke af: drabet på præsidenten – mordet på Cæsar – angrebet på Schlüter – stormen på København – massakren på landsbyen – overfaldet på ambassaden.

I tv-serien "Javel, hr. statsminister" behandler Sir Humphrey ministerens privatsekretær Bernard overordentlig arrogant og nedladende. Men det kan ikke være nogen rimelig idé at lade Sir Humphrey sige du til Bernard i de danske undertekster, mens Bernard siger De til Sir Humphrey. Mellem voksne mennesker er der altid symmetrisk forhold: De – De eller du – du, og sådan har det så at sige altid været. Man kan ikke markere rangforskelle ved hjælp af De og du.

Komma

"Spørgsmålet om hvem () der bliver den næste statsminister ..." (TVA 9.5.88). Her kunne man tydeligt høre det forkerte komma efter 'hvem', idet der omhyggeligt blev holdt en lille pause. Hvis man absolut vil sætte de såkaldte grammatiske kommaer, så må man sørge for at kunne sin skolegrammatik. Og når man så har krydset og bollet sig til de rigtige kommaer (her foran hvem), så må man endelig huske at ignorere dem totalt når man læser op, ellers bliver teksten hugget op i ganske ulogiske bidder.

Aids

Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske har henvendt sig til pressen og andre medier for at gøre opmærksom på en uheldig sprogbrug i forbindelse med omtalen af aids. Det drejer sig om udtrykkene aids-positiv og aids-test.

Det virus der kan fremkalde aids, hedder hiv. Ved bl.a. at undersøge om en person har antistoffer mod hiv i blodet, konstaterer man om der er hiv til stede. Det er kun en tredjedel af dem med hiv i blodet der faktisk får aids. Man har altså ikke aids fordi der er konstateret hiv i ens blod. Den test hvorved blodet undersøges, bør derfor ikke kaldes aids-test, men hiv-test. Og tilsvarende bør en person hos hvem der er konstateret hiv, ikke betegnes som aids-positiv. Aids er en diagnose som lægen stiller på grundlag af visse symptomer. De mennesker som er smittet, men ikke har disse symptomer bør således ikke betegnes som aids-patienter, men som hiv-positive.

En anskuelig parallel: Rygere er folk der gør hvad de kan for at få lungekræft. Men man betegner dem først som kræftpatienter når sygdommen er konstateret.

Walkman

I et quizprogram i tv den 29.4.88 skulle man gætte sig frem til en genstand på grundlag af stikordene alene – fødder – musik – apparat. Det rigtige svar var Walkman. Ordet opfattes nok af de fleste som et ganske almindeligt fremmedord med betydningen 'transportabel kassettebåndspiller med høretelefoner'. Men faktisk er det et varemærke som ejes af det japanske elektronikfirma Sony. De har lavet ordet og købt eneretten til at bruge det. Derfor kan man få en hel del ballade og ulejlighed for at bruge Walkman om andet end Sony's produkter.

I samme udsendelse 13.5.88 skulle man gætte en varm drik der begynder med c. Det rigtige svar var cacao, og det klarede quizdeltageren ikke. Det tror da pokker: kakao staves jo med k!

Kort

Så og så mange år "før Kristi" (TVA 28.4.88) er en sammenblanding af de to rigtige udtryksmåder "før Kristus" og "før Kristi fødsel".

Ekspansion er et ganske normalt fremmedord, og det skal bare udtales som det skrives, altså ikke ekspangsjon (P1 19.4.88).

Og så var den der igen: "de israelske besatte områder" (TVA 10.4.88). Det fremgik at meningen var 'de områder som Israel besætter'; det hedder på dansk de israelsk besatte områder. De israelske besatte områder er i sig selv ikke forkert, men det betyder 'de israelske områder som er besat af en eller anden okkupationsmagt'. Og det var som sagt ikke det der mentes.

Eksemplet svarer i sin tankeløshed til "den politiske ansvarlige H. P. Clausen" (TVA 1.5.88).

"Sælunger – født 1½ måneder for tidligt" (TVA 6.5.88). Tak fordi vi slap for babysæler denne gang. Til gengæld ville det have været bedre med 1½ måned. Efter almindelige brøker kommer navneordet normalt i ental: halvanden måned, enenhalv måned, femenkvart uge, to tredjedel grøn peber.

En læser har undret sig over at jeg nogle gange har skrevet i dansk, i engelsk osv. Hedder det nu ikke på dansk mere? Jo, det gør det da! Men sprogfolk har en tradition for at skelne mellem + sprog og i + sprog. På dansk bruges om det der udtrykkes ved hjælp af det danske sprog: på dansk har ordet unfair tryk på første stavelse, på engelsk udtaler man det med tryk på sidste stavelse. I dansk betyder derimod 'inden for det danske sprogs system og ordforråd': navneordene har to køn i danski engelsk er der kun én glose svarende til forlade og efterlade. – Uden for rent faglige sammenhænge virker i dansk, i fransk osv. vistnok lidt krukket og i hvert fald forstyrrende, og jeg vil prøve at huske at skrive på dansk osv. hver gang.

"... når russerne har trukket sine tropper tilbage" (TVA 15.5.88). Det skulle have været deres tropper; sin/sit/sine bruges kun når der vises tilbage til et entalsord: Altså "Sovjetunionen trækker sine tropper tilbage", men "Russerne trækker deres tropper tilbage". Det er absolut ikke særlig logisk. Til gengæld er det indtil videre korrekt.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.