Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR Sprogbrev nr. 25 Regionalsprog — og andre udtalevarianter
 

 

Regionalsprog — og andre udtalevarianter

af Jørn Lund, januar 1988
af Jørn Lund, januar 1988

Det, der rykker frem, når dialekterne viger, kaldes regionalsprog. Det er den lokale variant af standarddansk. Afvigelserne fra rigsmålet er få og små og vedrører navnlig tonegang, tryk og stød. Tonegang kan forklares som sætningsmelodi, tryk svarer til det, der i dagligsproget kaldes betoning, og stød er det, der adskiller 'Møller' og 'møller', 'mand' og 'man'.

Men der er også småforskelle mht. udtalen af enkeltord og visse gennemgående lydkombinationer.

De fleste danskere taler regionalsprog, og de fleste medarbejdere i DR gør det samme.

Nogle anmeldere gør sig lystige over et nok så diskret regionalt præg. En ualmindelig god sprogbruger blev således i sidste måned anholdt for i en naturudsendelse at have udtalt 'træer', så det rimede på 'fordrejer'.

Det er efter min mening urimeligt. Det diskrete egnspræg skaber ingen forståelsesproblemer nogen steder; hvis kun den københavnske variant af standardsproget fandt vej gennem højttaleren, ville sproget i DR være fattigere.

Lad os se på et par andre regionaltræk, indsamlet i den forløbne måned: I TVA 7/1 sagde en medarbejder 'fortalt' (= sagt) rimende på 'galt' (= forkert). 30/12 sagde en medarbejder 'vej' rimende på 'hej!', ikke på 'nej'. Andre regionaludtaler er 'niende' og 'tiende', omtrent rimende på 'sigende', altså uden stød.

Som anført har over halvdelen af alle medarbejdere den slags små lokaliserbare træk. Jeg konstruerede engang en kort tekst, der læst op røber selv det mest diskrete jyske egnspræg. Endnu er der ingen person, opvokset i Jylland indtil konfirmationsalderen, der har haft mindre end 5 lokaliserbare træk.

Jeg fortæller kun nødig, hvad mine københavnske studerende kaldte den: jydedetektoren.

Fra den slags regionalvarianter må adskilles flg. udtaleformer, som jeg vil fraråde: 'monotomt' i stedet for 'monotont' (TVA 3/1), 'premiæreminister' i stedet for 'premjeminister' (TVA 30/12) og 'emballase' i stedet for 'emballasje' (RA 9/1). Emballage kan man udtale med am-, ang- eller æm-; men lad ordet ende på -sje.

Delirium udtaler mange 'dilerium', og i morgennyhederne på P3 11/1 satte en medarbejder trumf på ved at sige 'stirelisere' i stedet for sterilisere.

Lad være med at kalde Kirsten Lee for Kirsten Le – som hovedpersonen i en Herdis Møllehave-roman (TVA 7/1), og undgå udtalen 'grinwitsj' af 'Greenwich'; w er stumt, ligesom i 'Harwich' (TVA 1/1).

Redaktionen af RA har spurgt, om 'dumpe' og 'dumping' (af affald) skal udtales med en vokal som i 'soppe' eller som i 'skubbe'. Jeg vil her anbefale den første, som i 'soppe'. Det skyldes ikke, at den er tættere på engelsk udtale, men at den ser ud til at have størst udbredelse i rigsmålet, og at ordet 'dumping' i sin form viser, at den er fremmed. Som dansk afledning ville den have endt på -ning, 'dumpning', en variant der også forekommer.

En udtale med åben å-vokal som i 'soppe' fastholder ordet som fremmed, for i hjemlige ord svarer skriftens u undertiden til en u-lyd ('huske'), undertiden til en å-lyd (som i 'sund'), men ikke til en åben å-lyd. Sidstnævnte lyd gengives normalt o (som i 'soppe') eller å som i 'råbte'.

Det er ikke til at sige, om ordet senere bliver helt fordansket, får vokal som i 'skubbe' og afledningsendelsen -ning. Men her primo 88 anbefaler jeg den åbne å-lyd. Som en mindre væsentlig tillægsgevinst kan vi notere os, at vi på den måde stadig holder afstand til ordet 'dumpe' i betydningen 'ikke bestå'.

Jeg betragter i øvrigt ikke den variationstype som særlig problematisk, ligesom jeg heller ikke vil anholde udtalen af 'stress' rimende på 'pres' (TVA 1/1), selv om jeg selv og vist et flertal af andre har en ren æ-lyd som i 'læs'.

Bemærkningerne om udtalen af efterretning(svæsenet) har fremkaldt et par henvendelser. Fra Udsendelsesredaktionen på TV har jeg fået et godt brev, der fortæller, at afsenderen regner 'efterRETning-' for at være en rent militær udtale. En medarbejder i TVA mener, at 'EFterret-' betyder PET (= Politiets Efterretningstjeneste), medens 'efterRET-' betyder FET (= Forsvarets Efterretningstjeneste). – Det er muligt, at der er tendenser til en sådan skelnen, men sproghistorien fortæller nu, at 'efterRET-' ikke er nogen konstruktion, men engang har været enerådende – og nu er på retur. Den kan dog somme tider høres i det civile liv, fx i DR, når 'Efterretninger for Søfarende' omtales.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Læs hele nummeret