Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR Sprogbrev nr. 24
 

 

Sprogbrev nr. 24

af Jørn Lund, december 1987

Fornavne

For 10 år siden ville det have virket påfaldende, hvis medarbejderne i nyhedsudsendelserne havde tiltalt hinanden blot med fornavn. "Værsågod, Christian" var en utænkelig indgang til en reportage fra Chr. Winther i Washington. I dag kan studieværten udmærket give ordet til oplæseren af de korte nyheder og bruge hendes fornavn; det generer nok kun et mindretal af skumlere. Men tiden er efter min mening ikke moden til, at en interviewer bruger fornavn i tiltale til en politiker. Dorte Bennedsen blev i RA 10/12 blot kaldt Dorte, hvilket i øvrigt virker mere påfaldende, end hvis der var blevet sagt Anker til Anker Jørgensen eller Erhard til Erhard Jacobsen. Men i alle tre tilfælde må vi i almindelighed have fornavn plus efternavn.

Det er heller ikke heldigt at omtale Bonde Nielsen som Bonde. Man kan få et indtryk af manden som en gammel ven, og for så vidt er han det også på en vis måde, for vi har unægtelig hørt om ham før. Men principielt er han Bonde Nielsen, hverken mere eller mindre.

Kort

Et trut i øv-hornet til den, der i en Sherlock Holmes-udsendelse oversatte det engelske 'master of arts' til 'tegnelærer'; en rose til den, der forklarede os landkrabber, hvad apteringen på et skib er for noget (TVA 10/12); en ministerliste til den medarbejder, der i TVA 7/12 kaldte industriministeren Niels Wilhelm.

Undervejs på den nordiske ekspedition "l sandhedens tjeneste" kom en tekster til at skrive "prøv selv at grav" (23/11). Det er ikke heldigt. Hvis "prøv selv at grave" er for stift, så tag "prøv selv og grav"; 'at grav' er et lumpent kompromis!

En "TVA-mand" omtalte en betjent som en politimand (24/11). Ordet virker lidt barnligt på mig, ikke som "doktormand", men derhenad. Og så er der unægtelig gode grunde, herunder interessante fysiske kendsgerninger, der taler for at pensionere ordet.

"De to supermagter har gensidigt beskyldt hinanden for ..." (TVA 7/12). Vi klarer os glimrende uden 'gensidigt'.

"Pludselig fik tonen en anden lyd", hed det i TVA. Mon det ikke var 'piben'?

"Rapporten er netop nu topaktuel" (TVA 7/12). Ingen højere?

En medarbejder har spurgt, om udtrykket for en ordens skyld er godt nok, eller om for god ordens skyld er at foretrække. Begge udtryk ligger inden for den accepterede rigssprogsnorm.

To nye ord – og et gammelt med ny betydning

Anbefale og afbefale blev sat op som modsætninger af en udenrigspolitisk radiomedarbejder. Det sidste ord har ikke fået noget blåt stempel, men det forstås da. Hvad der er galt med fraråde, der var naturligst i sammenhængen, ved jeg ikke. Måske kan det gå som med det fortræffelige ord ulempe, der af flere og flere er udskiftet med det gumpetunge bagdel. Personlig vil jeg fraråde afbefale og betragte den nye brug af bagdel som en ulempe.

"Parterne har aftalt et budget, der hedder 100 millioner det første år og 250 millioner det næste år". "De har en julekalender, der hedder 3 familiefrokoster og 2 vennesammenkomster". "Det hedder vel så, at vi udbygger i en langsommere takt næste år".

Hedde kan altså betyde 'indebære', 'medføre', '(det) vil sige, at'. Den nye anvendelse kan ikke kaldes formel eller højtidelig, men den bruges specielt, når man gør status; når man hæver sig over sin øjeblikkelige situation. – Det er svært at sige, om vi har med en sejlivet døgnflue at gøre, eller om udtrykket bider sig fast i sproget. Ældre mennesker opfatter det som jargon.

Udtale

Nej, det er ikke Anker Jørgensen, der har opfundet udtalen VUdere, men han bruger den. Det var heller ikke Hans Hedtoft, der lancerede udtalen forudSÆTning, selv om et hårdnakket rygte vil vide det. Hundredtusinder af danskere brugte den før Hedtoft. Men han gjorde den kendt, og Anker Jørgensen er nok den første statsminister, der har sagt VUdere. Men garanteret ikke den sidste. De fleste unge mennesker har nogle r-tab i ord som 'normal, sortere, vurdere', ja sågar i udtryk som 'hvo(r) mange' og 'hvo(r)når'. Et tryksvagt r er foran trykstærk stavelse truet. Dette er ikke nogen opfordring til efterfølgelse, men en oplysning, som enhver bærer af navnet Birgitte vil kunne bekræfte. BIgitte er den nye variant.

Snedker med hørbart blødt d var tidligere specielt karakteristisk for den vestdanske variant af rigsmålet. Men nu høres den også østpå, fx hos oplæsere af TVA.

EfterRETningsvæsenet, sagde studieværten, EFterretningsvæsenet, sagde reporteren umiddelbart efter (TVA 2/12). Den første udtale er den klassiske, den sidste nyere, men ikke ny. Begge er OK, synes jeg. Det er ikke lykkedes mig at opspore, hvad medarbejderne dér foretrækker.

Ord, der bruges meget, slides ned. Det er en væsentlig baggrund for, at sprogets hyppigste ord er korte. De 10 almindeligste ord er i rækkefølge: og, det, i, at, han, var, jeg, en, ikke, til. (Hun er nr. 14!).

Disse ord er hyppige for alle, og vi og vore forfædre har været enige om at slide dem ned. Andre ord kan være hyppige for nogle og sjældnere for andre, og dem skal vi passe på ikke at reducere, når vi færdes blandt andre mennesker. Socialdemokrater skal ikke sige "sjaldemkratiet", elever fra Rughavevejens skole skal ikke sige "roaovej", og skattede medarbejdere med det sociale felt som område skal huske l'et i ydelse(r), så det ikke lyder som "ydese" og "ydeser".

Synsvinkel

"Nu skal der styr på det offentliges udgifter til lægerne". Sådan lød optakten til et TVA-indslag 2/12, og det var vel at mærke ikke et citat fra en person, der skulle have udtalt det. Den indgang er ikke neutral, den antyder, at der p.t. ikke er styr på de nævnte udgifter. En indledning som "Nu får de syge mindre hjælp" ville ikke være mindre neutral. Begge er måske fængende, men de er også betænkelige. Nogle vil mene, at lægeudgifterne ligger på et rimeligt niveau og er under kontrol, andre er utilfredse. Selv et indslag, der redegør for kritik af udgifternes størrelse, bør lede mere værdifrit ind i problemstillingen. – Jeg ved godt, at medarbejderne bestræber sig på at orientere nøgternt, og jeg erindrer om, at sidste sprogbrevs bemærkninger om 'sygehusejerne' forsøgte at anholde en sprogbrug, der trak i den modsatte retning. (Jo, sprogbrug kan godt være fælleskøn!)

"Finansloven sikret", hed det i RA 8/12. Heller ikke den overskrift er værdifri. Selv om mange formodentlig er tilfredse med, at vi ikke skal høre mere om finansloven i denne omgang, er der jo også nogle, der havde ønsket den forkastet. Og sikret giver udtryk for, at en beklagelig usikkerhed er erstattet af en ønskværdig sikkerhed.

Værdiladningen bliver måske tydeligere, hvis man forestiller sig, at en forkastelse af finansloven blev omtalt således: "Nedstemning af finansloven sikret", eller hvis et indslag fra Sydafrika blev introduceret med overskriften "Apartheid sikret i resten af dette århundrede". Når ordet sikre bruges i sådanne forbindelser, er man glad for, at det gik sådan.

Apropos finanser: Sprogbrevet er blevet gjort opmærksom på, at DR's bilfinansieringsordning er lanceret som en bilfinancieringsordning. Må vi bede om et s, når dansk ortografi nu for én gangs skyld er lige ud ad landevejen!

RA fortalte 14/12 følgende nyhed: "Andelsbanken bliver slået sammen med Hellerup Bank". Formuleringen er ikke forkert, men den er alligevel ikke heldig. Normalt vil man i sådan en sammenhæng nævne den mindre enhed før den større. Hvis svenskerne havde taget Hesselø fra os, ville man vel heller ikke have kundgjort, at Sverige var blevet slået sammen med Hesselø.

En engelsk avis meddelte engang, da Storbritannien var afskåret fra omverdenen, at kontinentet var blevet isoleret. Sådan kan det selvfølgelig siges.

Klicheer og modeord

"At få økonomien til at hænge sammen", hed det som ofte før i TVA 11/12. Måske er vi kun et mindretal, der har fået nok af det udtryk. Det samme kan være tilfældet med at trække på andres kompetence.

En medarbejder har bedt mig opfordre kollegerne til at skære ned på brugen af det støvede ord særdeles i mundtlig sprogbrug. Det gør jeg gerne. Personlig er jeg træt af ordet fornem brugt i alle mulige dagligdags sammenhænge. En lytter, der har svaret rigtigt på et simpelt spørgsmål, roses for en fornem præstation, og forleden i Irma kunne jeg betale med aftalte penge, for hvilken ydelse kassedamen gav mig komplimenten "fornemt, unge mand". Navnlig det sidste glædede mig.

Ordet flot har i de senere år opnået en tilsvarende udbredelse og er dermed blevet devalueret. En artikel kan være flot, et svar kan være flot osv.

Fonetik og trafik

Nogle ord har en struktur, som det er vanskeligt at gengive uden at snuble under artikulationen. Og somme tider er det vanskeligere end ellers. I forbindelse med årsskiftets mange fester kan jeg anbefale, at man lader bilen stå, hvis det går galt med:

Meteorologisk Institut, statistisk repræsentativitet, vækststimulerende beskæftigelsesinitiativer, forskerrekrutteringsregulering, institutionaliserede økonomistrukturer. 5 gange i træk, tak.

GODT NYTÅR.

PS Det vil være særdeles flot, ja næsten fornemt, hvis det i det nye år lykkes os at begrænse anvendelsen af modeordet seriøs ...

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.